Hvis det står til kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen(R), skal det om få måneder være muligt for to mennesker af samme køn at stå foran alteret i de danske folkekirker.
Regeringen vil have vedtaget lovforslaget, så det træder i kraft den 15. juni i år. Forslaget om vielserne har rejst stor debat både inden og uden for kirken, men på gaden i København giver de fleste deres velsignelse til homobryllupperne.
Hvis de homoseksuelle får lov til at gifte sig i kirken, skal de dog stadig finde en præst, der er villig til at foretage vielsen. Præsterne er nemlig i deres gode ret til at sige nej til at velsigne de utraditionelle brudepar- en frihed der deler vandene hos de adspurgte købehavnerne.
Af: Sanne Liv og Britt Godske