Anne Mette blev ramt af brystkræft: “Så er det bare sådan, at det er”

Foto: Josephine Skautrup Pedersen
Kræftramte Anne Mette Skautrup er først nu begyndt at gøre noget ud af livet igen – seks år efter sin kræftdiagnosticering.
Foto: Josephine Skautrup Pedersen

“Det er brystkræft.” Sådan lød beskeden, da Anne Mette Skautrup for 6 år siden opdagede en knude i sit ene bryst og fik konstateret kræft.

– Da jeg kommer ind mandag morgen og får at vide, at det er kræft, så er det bare sådan, at det er. En brystbevarende operation og nogle stråler, og så er den skid slået, fortæller den nu 50-årige kvinde om sine første tanker om diagnosticeringen.

Regeringens aftale med Danske Regioner indeholder følgende punkter:

    • Praktiserende læger får adgang til at henvise patienter direkte til undersøgelser på sygehuse
    • En uddannelsesindsats vil påbegyndes, så der fokuseres mere på tidlig sporing af kræft hos patienterne
    • Regionerne stiller mere rådgivning til rådighed for de praktiserende læger, så lægerne kan drøfte konkrete problemstillinger direkte med sygehuslægen
    • Kapaciteten løftes på sygehusene, så der kan gennemføres flere scanninger, prøver og ultralydsundersøgelser
    • Kapaciteten til behandling med skånsom kræftkirurgi udvides
    • Sygehusenes indsats til behandling af børn med livstruende sygdomme styrkes

Kilde: regioner.dk

Regeringen har udarbejdet sundhedsstrategien ´Jo før – jo bedre’, og i kampen mod sygdommen har de netop indgået en aftale med Danske Regioner. Med aftalen har regeringen og Danske Regioner forpligtet hinanden på at skabe forbedringer for kræftramte patienter.

Regioner, sygehuse og praksisplanudvalg starter nu forberedelserne, så initiativerne kan tilbydes fra efteråret 2015.

Anne Mettes Skautrup arbejdede på daværende tidspunkt som kræftrådgiver for Kræftens Bekæmpelse og kendte derfor til symptomerne for brystkræft. De var der ikke.

Jeg var ret overbevist om, at nu var det hele slut. Der var jeg klar til at finde ud af, hvilke sange vi skulle synge i kirken.
Anne Mette Skautrup

Trods dette opsøgte hun lægen, som videresendte hende til hospitalet, hvor hendes bange anelser blev bekræftet, idet lægen fortalte, at det så mistænkelig ud, og formodentlig var brystkræft.

“Jeg var ret overbevist om, at nu var det hele slut”

Efter diagnosticeringen fik Anne Mette Skautrup fremlagt det behandlingsforløb, hun skulle følge. Forløbet indeholdt kemoterapi, strålebehandling, anti-hormonbehandling samt herceptinbehandling.

– Den får alt, hvad den kan trække. Men i den periode tænker jeg, at det skal nok gå. Jeg er egentlig ikke så bange, forklarer hun.

Læs også: Kræftramte kvinder står i kø til populære makeup-kurser

Senere i behandlingsprocessen oplevede Anne Mette Skautrup utilpashed i form af svimmelhed og trykken i hovedet. Hun blev derfor kontrolleret, og prøverne viste, at hun havde forhøjet levertal. På baggrund af tallene var Anne Mette Skautrup overbevist om, at hun havde levermetastaser, og måske endda hjernemetastaser. 

– Jeg var ret overbevist om, at nu var det hele slut. Der var jeg klar til at finde ud af, hvilke sange vi skulle synge i kirken, fortæller hun og peger på, at angsten efter noget tid fik overtaget. Men til trods for hendes bange anelser, så alt fint ud, og behandlingen fortsatte succesfuldt.

Når Anne Mette Skautrup i dag ser tilbage på forløbet, finder hun ikke det at tabe håret, som det sværeste, men det at skulle fortælle sin familie om sygdommen.

– At skulle belemre min familie med, at der er noget i vejen med mig. Når det er mig, der er moderen, så er det da mig, der kan klare det hele, siger hun.

Hun pointerer samtidig, at det har haft en afgørende betydning for hende, at hun følte sig forstået af de læger, hun indgik et samarbejde med.

– Når man er presset på livet, er det vigtigt, at man føler sig tryg i systemet, og det følte, og føler jeg, fortæller Anne Mette Skautrup, som stadig ikke er erklæret rask.

 Unødvendige bekymringer

På trods for sit sygdomsforløb ser Anne Mette Skautrup aftalen fra to sider.

– På den ene side synes jeg, at det er rigtig fint, men på den anden side, så tænker jeg, at man også kan komme til at sætte en skræk i livet på folk, som er fuldstændig unødigt, forklarer hun og uddyber, at hun synes, at det vigtigste er at give oplysninger om, hvordan man undersøger sig selv, og hvilke symptomer man skal være opmærksom på.

For Anne Mette Skautrup har det været en lang mental kamp.

– Det har taget mig rigtig lang tid at komme ovenpå igen. Det er først for et halvt år siden, at jeg er startet på et kursus og ligesom gjorde noget ud af livet igen. Det vil sige, at det har taget mig 6 år at komme hertil, siger hun.