I grafikken ovenfor kan du trykke for at se, hvilke symptomer på hjerneblødning og blodpropper i hjernen, du ifølge Sundhed.dk skal være opmærksom på. Oplever du én eller flere af disse, bør du straks ringe 1-1-2.
I den akutte behandling er det nemlig utroligt vigtig, at man hurtigt kan diagnosticere, hvordan den enkelte patient er påvirket.
Dét kan screening-testen kaldet OCS (Oxford Cognitive Screen), der er udviklet af britiske forskere, siger Ro Julia Robotham, neuropsykolog på KU og en af forskerne bag det tre år lange danske forskningsprojekt.
Forskningsprojektet, The Danish Oxford Cognitive Screen – der har haft til mål at se, om man kunne overføre og oversætte testen til dansk – konkluderer, at det både kan og bør man.
Testen tager kun 20 minutter og er som den første af slagsen målrettet apopleksi-patienter, som er en samlet betegnelse for patienter med eftervirkninger af hjerneblødninger og blodpropper i hjernen.
Den (testen, red.) er absolut meget, meget lovende, og vi vil også som patientforening anbefale sundhedsstyrelsen at tage initiativ til, at den bliver afprøvet hurtigt og på flere patienter
Birgitte Hysse Forchhammer, neuropsykolog og direktør for Hjernesagen
Rettidig omhu
Ifølge Ro Julia Robotham skal testen sikre, at man nemmere og hurtigere kommer frem til, hvordan patienten skal behandles:
– For det første vil det på kort sigt forhåbentligt betyde færre tilfælde, hvor patienter bliver udskrevet, uden man har opdaget, at de rent faktisk har kognitive problemer, fordi det ved vi sker i dag. Jo hurtigere man så får øje på problemerne og påbegynder den rigtige behandling – jo højere funktionsniveau vil man også kunne opnå, siger Ro Julia Robotham.
Hun uddyber også vigtigheden af, at testen både dækker bredt og er hurtig.
– Når man lige har fået en blodprop, er et af de største problemer i forhold til screening, at man er rigtig træt. Mange sover rigtig meget og kan ikke medvirke til en lang undersøgelse. Derfor er vi nødt til at have nogle redskaber, der ret hurtigt kan give et overblik over, hvordan det står til, og hvor man skal sætte ind, siger Ro Julia Robotham.
Klar til brug
Fakta om apopleksi i Danmark
– 12.500 danskere bliver hvert år ramt af en blødning eller blodprop i hjernen
– Ca. 85 procent af alle apopleksitilfælde skyldes blodprop i hjernen, og ca. 15 procent skyldes blødning i hjernen
– 4.800 danskere om året bliver ramt af en forbipasserende blodprop i hjernen (TCI)
– 75.000 lever med diagnosen apopleksi; blodprop eller blødning i hjernen
– Halvdelen af ramte, har varige men, og hver fjerde er afhængig af andres hjælp i det daglige
– 7 procent af alle dødstilfælde skyldes blødning eller blodprop i hjernen. Tallet er faldende
– Dødeligheden inden for de første 30 dage efter en apopleksi er omkring 14 procent og har været stabil gennem de sidste 10 år
– 70 procent af de ramte er over 65 år
Kilder: propatienter.dk, hjernesagen.dk, sundhed.dk
Screening-forløbet har indtil videre ikke haft en fast struktur i Danmark, da det ofte kan variere fra patient til patient, hvordan symptomerne kommer til udtryk.
De tests, man har benyttet, har ofte haft et smalt fokusområde, og mange af dem har været udtænkt til personer med demens, siger Ro Julia Robotham.
Hun mener dog, at den nye apopleksi-test er ved at være klar til dansk brug:
– Vi mangler at afprøve den på apopleksi-patienter i Danmark for at kunne sige, hvor god den er til at identificere symptomerne hos den enkelte. Vi regner med, at den kan fungere på nogenlunde samme måde, som den gør i England, så derfor er vi ikke så bange for, at folk begynder at bruge den allerede nu, siger Ro Julia Robotham.
Patientforening klapper i hænderne
I Hjernesagen, der er en landsdækkende forening for mennesker ramt af hjerneskader, er man bekendte med undersøgelsen:
– Vi synes, at testen virker lovende, da det er den første screeningstest målrettet apopleksi-patienter på dansk, siger neuropsykolog og direktør for patientforeningen Hjernesagen Birgitte Hysse Forchhammer.
Hun nævner flere grunde til, at man bør være positiv over det nye screening-værktøj.
– Hvis man ikke tidligt i forløbet får symptomerne afdækket, så kan det også være en trussel mod patientsikkerheden, hvis man ikke finder ud af, at de har f.eks. neglekt (synsudfald, red.) eller manglende sygdomsindsigt. Den screening er super vigtig, ikke mindst på grund af den korte indlæggelsestid, siger Birgitte Hysse Forchhammer.
Potentielt billigere løsning
Birgitte Hysse Forchhammer siger også, at der er potentiale for, at det kan blive en billigere løsning for samfundet:
– Absolut, fordi vi kan give patienterne et mere effektivt forløb, hvis vi forstår at få udpeget de patienter, der har behov for hjælp tidligt. Vi ved også, at tidlig rehabilitering giver bedre effekt på sigt, så det kan også være en ressourcemæssig gevinst for samfundet, siger hun.
Selvom Birgitte Hysse Forchhammer også mener, at der er behov for yderligere afprøvning af, hvordan testen fungerer i en dansk kontekst, så siger hun afslutningsvis:
– Men den er absolut meget, meget lovende, og vi vil også som patientforening anbefale sundhedsstyrelsen at tage initiativ til, at den bliver afprøvet hurtigt og på flere patienter, så vi kan få bekræftet, at den er så god, som vi tror, den er, så den kan komme ud og få et liv.
Sådan gjorde vi: Journalisten blev gjort opmærksom på det nye forskningsprojekt af en bekendt. Alle interviews er foretaget via telefon.