Det hvide næsehorn er efterhånden et sjældent syn på Sydafrikas sletter. Den danske drone, Huginn X1, skal nu udgøre frontlinjen i kampen mod krybskytteri.
Der er mange anti-krybskytteri-patruljer i Sydafrika . Men de er desværre i undertal af krybskytterne, som kan være svære at opspore. Her kommer de danske droner til undsætning. De skal hjælpe med at overvåge savannen, og forhåbentligt få stoppet den ulovlige jagt på de hvide næsehorn.
læs mere: Droner er reklamefolkets nye legetøj
Fakta om de truede hvide næsehorn
- Krybskytterne dræber næsehorn for at sælge deres horn
- I 2007 dræbte krybskytter 13 næsehorn hele året
- I 2013 dræbte krybskytter omkring 3 næsehorn om dagen
- Det er en stigning på 50% fra 2012 til 2013
Kilde: UNSpecial September 2014
Rob Breare er leder af projektet i Kenya, som skal bevare de truede næsehorn. Han fortæller til FN’s magasin (Sep. 2014) kaldet UNSpecial:
– Hvis krybskytterne er opmærksomme på, der er et par øjne oppe i himlen, som holder øje med dem, så vil det forhåbentligt afskrække dem fra krybskytteriet (red).
Dansk kvalitet
Det er det danske firma Sky-Watch, som står bag denne drone. Thomas Posborg Nielsen, kommunikationsmedarbejder fra Sky-Watch fortæller:
– Vores drone har et termisk kamera. Det er i stand til at se kropsvarme, så man for eksempel kan finde mennesker og dyr. Dronerne blev for et års tid siden brugt til nødhjælpsarbejde i Philippinerne under tyfonen, Haiyan. Den kunne hurtigt finde ofre, der lå gemt under murbrokker rundt i landskabet, fortæller han
læs mere: SAXO.com om bogudbringning med droner: Det er interessant
Rob Breare fortæller, at næste skridt med dronerne er at finde krybskytternes placering, så de hurtigst muligt kan sende folk ud for at stoppe dem.
En “game changer”
UNSpecial skriver, at de danske droner, kan benyttes i mange forskellige situationer i fremtiden. Det kan være alt fra redningsarbejde ved naturkatastrofer, observere trafikken ved motorvejsuheld til overvågning af flygtningelejre verden over. FN kalder Huginn X1 for en ”game changer”, da den er den hidtil nemmeste drone at styre.
Ifølge nordisk mytologi, så var Huginn navnet på en af Odins to ravne, som fløj rundt og udforskede verden, for at bringe deres viden tilbage til Odin. Det er samme koncept, som nu skal bruges til at redde de sjældne afrikanske næsehorn.
Dronen som FN har tildelt kælenavnet ”the guardian angel”, er blevet sendt til Sydafrika af to danske firmaer. Det er Sky-Watch der har produceret den, og Danoffice IT som i samarbejde med FN, har doneret dronerne til Gondwana Conservation Foundation, som er en afrikansk non-profit organisation. Organisationens formål er at bevare de truede dyr på savannen.