Retten til selv at vælge, hvem der må bruge dine personlige oplysninger på nettet, skal være mulig for brugerne. Det skal være gennemskueligt, hvad du siger ja til at dele, når du klikker rundt, og du skal også have mulighed for at få slettet oplysninger, du ikke ønsker skal være tilgængelige. Det er nogle af de tiltag, der skal sikre brugernes private oplysninger, som i dag er blevet stemt videre af Europa-Parlamentet.
-Vi har ret til, og i særdeleshed pligt til, at gøre en indsat overfor de virksomheder der bevæger sig på det europæiske marked, siger Europaparlamentariker Christel Schaldemose (S).
Der skal også være fælles retningslinjer for, hvordan for eksempel private virksomheder må fodre sine annoncører med persondata. I hvert fald når det gælder europæiske brugere.
EU skal stille krav
Christel Schaldemose mener, at EU bør sætte krav til de virksomheder, der benytter persondata til kommercielt brug.
Hun erkender dog, at der er en række udfordringer forbundet med at regulere internationale virksomheders brug af europæiske borgeres persondata. Derfor ønsker hun også en global indsats på området.
Det er normalt at brugere skal acceptere en lang række betingelser fra internetsider, og det kan være svært at overskue, hvad man egentligt godkender, når man accepterer.
Både Christel Schaldemose og de, der var til stede under høringen om ’Censur på nettet og beskyttelse af personlige data’ i Folketingets kulturudvalg i dag, er enige om, at brugerne af nettet skal have mere information om, hvad deres personlige oplysninger bliver brugt til og af hvem.
Den seneste EU-lovgivning om persondata er fra 1995.