Foto: Jens Refsgaard
En væltet stol ligger omtumlet på linoleumsgulvet i klasselokalet.
– Hvorfor ligger stolen dér, spørger 27-årige Søren Brinch.
Ingen af eleverne siger noget. Til Søren Brinch i hvert fald. De har mere travlt med hinanden.
At få eleverne til at høre efter er ikke det eneste problem for Søren, som er nyansat skolelærer hos Københavns Ungdomsskole, der driver et niende klasses-dagskursus på Østerbro for utilpassede unge. Første august næste år rammes Søren Brinch og skolen af den reform, som KL og Dansk Lærerforeningen var i indædt slagsmål om tidligere på året. Derfor skal der nu indrettes arbejdsrum til alle lærere, så forberedelsen kan ske på skolen.
Læs også: Her er arbejdsmiljøet værst i Danmark
Søren Brinch viser, hvor de nye arbejdsrum måske skal indrettes. Han trasker op ad nogle knirkende trapper, og stopper da han når toppen. Han peger ind i et klemt rum fyldt til bristepunktet med ølkasser, malerbøtter, papir og andre hjemløse ting. Rummet skal muligvis laves om til en arbejdsstation.
– Ja, her skal man godt nok være lidt kreativ for at lave en plads, hvor en lærer kan forberede sig.
Samtidigt med at der på mange skoler er en reel pladsmangel, skal der også købes kontorinventar til alle lærerne. En bekostelig affære, som dog ikke kommer til at betyde noget særligt for Søren Brinch.
Når vi er færdige med at undervise, så sætter vi os herind på lærerværelset. Og så begynder folk at snakke. Altså, det er virkeligt sådan et lokum, hvor vi kan komme ud med vores frustrationer.
Søren Brinch, skolelærer
– Jeg får en masse ting, som jeg slet ikke har brug for. Jeg får for eksempel et dyrt hæve-sænke-bord og en computer. Jeg kunne fint nøjes med et af de dér i stedet, siger Søren, mens han peger på et almindeligt skolebord i et klasselokale.
– Og jeg vil højest sandsynligt bruge min egen computer alligevel, fordi den, de køber, er for ringe.
På elevernes bekostning
Vi fortsætter videre ind på et lille bibliotek. Søren Brinch drejer en halv omgang i de sorte læderstøvler, kigger rundt på bøgerne og kradser lidt i det mørke skæg.
Kvaliteten af et arbejdsmiljø er oftest en vurderingssag for Arbejdstilsynet. Dog findes der en række konkrete punkter, hvorom Arbejdstilsynet tidligere har udtalt sig.
- Lærerværelser vil ikke kunne anvendes/deles op i kontorarbejdspladser, så længe lærerværelset anvendes som spisestue.
- Bord og stol må være indstillelige, belysningen må være tilfredsstillende.
- Lærerarbejdspladsen bør som minimum være på 6 m2.
- Pladsen skal så vidt muligt placeres i et selvstændigt rum.
- Hvis man vælger at indrette kontorlandskaber, bør der ikke være flere end 3-4 personer i hvert rum.
– Ja, det var så meningen, at det her skulle være elevernes område, men hvis vi skal have arbejdspladser til os alle, må vi jo udnytte, hvad vi har. Men det bliver så desværre på bekostning af eleverne. Men vi er faktisk godt stillet i forhold til en folkeskole med 50 lærere, siger Søren Brinch, mens han nikker over mod Kildevældsskolen, som han og kollegerne deler bygningen med.
På dagskurset er der kun tilknyttet otte lærere, men alligevel volder reformen pladsproblemer. Pladsproblemer som 38 procent af skolelederne i landet ikke mener at kunne løse. Det viser en ny rundspørge foretaget af Berlingske.
På lærerværelset
Vi sætter os i det rosinduftende lærerværelse, som er tæt pakket med ringbind bøger og fire computere. Én i hvert hjørne. I skrivende stund er dét lærernes arbejdsrum. Men lærerværelset er også mere end blot det.
– Når vi er færdige med at undervise, så sætter vi os herind. Og så begynder folk at snakke. Altså, det er virkeligt sådan et lokum, hvor vi kan komme ud med vores frustrationer, påpeger Søren Brinch.
Læs også: Pædagogen Jakob bruger en time hver dag på at udfylde papirer
I mellemtiden har 60-årige Linda Herzberg sat sig ved siden af Søren Brinch. Hendes lyse cardigan og tingeltangel-armbånd står i stor kontrast til Sørens ungdommelige sorte NYC-cap. De to lærere er enige om, at de også selv har et ansvar for arbejdsmiljøet på skolen.
– Enten har vi brug for et stillerum, hvor vi kan forberede os, ellers skal vi lave nogle regler for, hvor man må snakke, og hvor der skal være ro, siger den rutinerede lærerinde.
– Der må man udarbejde nogle retningslinjer for, hvordan vi skal gøre det, for vi arbejder jo meget forskelligt, siger Søren Brinch og sender et indforstået blik i Lindas retning.