I skyggen af den store digter

- Nogle unge muslimske debattører føler, at de står i skyggen af poeten Yahya Hassan. De er trætte af den stereotype fremstilling af 'det nydanske ungdomsoprør' i medierne. Illustration: Christian Martinus Nielsen
– Nogle unge muslimske debattører føler, at de står i skyggen af poeten Yahya Hassan. De er trætte af den stereotype fremstilling af ‘det nydanske ungdomsoprør’ i medierne. Illustration: Christian Martinus NIelsen

Der er et nydansk ungdomsoprør på vej, skriver danske medier.

Efter Yahya Hassan udgav sin meget roste digtsamling i oktober 2013, har et væld af politikere, eksperter og journalister forladt de gamle skyttegrave for at diskutere, hvad den store digter betyder for unge med muslimsk baggrund.

Alene i 2014 har DR, Politiken, Berlingske og Information produceret indslag eller artikelserier om et forestående ‘nydansk ungdomsoprør’.

Manu Sareen (R), som blandt andet er minister for integration, skriver i en kronik i Politiken 9. februar i år, at ‘Vi skal gå i fælles kamp for Fatima’:

– De unge fra indvandrermiljøerne reagerer vredt på undertrykkelsen og på forskelsbehandlingen af piger og drenge. De vil ikke finde sig i det længere. Se bare på en vis 18-årig poet, der bevæbnet med en håndfuld digte har sat brand i den offentlige debat.

Læs også: Indvandrerfædre diskuterer om Yahya har ret

Men det er ikke alle unge muslimer, der kan genkende sig selv i ministerens fortælling.

Spørgsmålet er, om ungdomsoprøret også lever uden for avisernes spalter, ude i det virkelige samfund.

Træt af offerrollen

Reem Al-Alami er en af de unge, nydanske debattører, der i kølvandet på Yahya Hassan er blevet tilbudt spalteplads i danske medier de sidste par måneder. Hun er 20 år gammel, muslim og kvinde. Hun bærer ikke tørklæde og siger sin mening. Den er eftertragtet, føler hun:

Et nydansk ungdomsoprør?
I 2013 udgav den blot 18-årige Yahya Hassan sin første digtsamling, som også bærer digteren eget navn. ‘Yahya Hassan’ er blevet solgt i mere end 100.000 eksemplarer og har vundet flere priser for sit direkte sprog og ærlige opgør med digterens egen familie. Siden da har flere politikere, debattører og eksperter diskuteret, om Yahya Hassans værk kan være med til at starte et nydansk ungdomsoprør. Yahya Hassan har tidligere afvist over for Politiken, at han er fortaler for noget oprør:
– Jeg udtaler mig ikke som debattør i integrationsdebatten. Jeg er digter. Jeg siger bare min mening, til dem, der vil høre den.

– Jeg skrev et vredt debatindlæg til Berlingske om, at jeg ikke måtte flytte hjemmefra for min mor, og siden da har mange journalister kontaktet mig. Jeg sagde nej til at medvirke i Radio 24/7 for nylig. Det forstod hende værten slet ikke. Men jeg kunne høre på hendes spørgsmål, at hun slet ikke behøvede at tale med mig.

– Hun skulle bare bruge en nydansk pige, som ville gøre oprør, forklarer Reem Al-Alami.

Hun har siden har fortrudt sit vrede indspark i Berlingske. Indlægget, der måske kunne tolkes som et muslimsk ungdomsoprør, var ifølge Reem nok bare et ungdomsoprør uden hverken religiøst eller kulturelt fortegn.

– Og siden har jeg jo fået lov til at flytte hjemmefra. Jeg skal til Odense og starte på mit drømmestudium, som er religionsvidenskab, lyder det.

Reem står ikke alene med oplevelsen af at blive reduceret til en kliché. Civilingeniøren Mona Malik frabeder sig i et debatindlæg i Politiken 13. februar at være en ‘Fatima’, Manu Sareen skal kæmpe for:

– Stort set samtlige de unge, veluddannede muslimer, jeg kender, føler, at vi bliver umyndiggjort og påduttet en offerrolle i den ensporede diskurs i integrationsdebatten, som er kendetegnet ved fokus på dette ‘ulmende ungdomsoprør’, skriver Mona Malik i sit svar til ministeren.

En ny stereotyp

Ifølge Rikke Andreassen, lektor i kommunikation på RUC med speciale i køn og etnicitet, er der ved at opstå en ny stereotyp i indvandredebatten:

– Før har vi haft den ‘undertrykte indvandrerkvinde’ eller den ‘kriminelle mand’. Nu ser vi måske ‘den vrede unge’ opstå som en ny stereotyp i kølvandet på Yahya Hassan.

– Men dem, der udråber ham som talsmand for et nyt ungdomsoprør, har tydeligvis ikke snakket ret meget med muslimer de sidste par år. Der har været masser af unge, der har sagt fra. Det har medierne bare ikke opdaget, lyder det fra Rikke Andreassen.

Læs også: Fald i kriminalitet blandt indvandrere kan være et tilfælde

Når piger som Reem Al-Alami og Mona Malik stiller sig frem, er det fordi de ikke kan genkende sig selv i den stereotype fremstilling af socialt kontrollerede kvinder, forklarer Rikke Andreassen.

Men de to kvinder har misforstået hele pointen med debatten, mener Halime Oguz, byrådskandidat for SF i Odense og integrationsvejleder.

Hun roste i november sidste år venstrefløjen for endelig at åbne øjnene over for undertrykkelsen af muslimske kvinder i Danmark. Halime Oguz forstår derfor ikke kritikken fra de to unge debattører:

– Jeg bliver målløs over de her diskussioner, for selvfølgelig er det ikke de frigjorte og velfungerende muslimer, vi snakker om. Men hvorfor må vi aldrig tage den her debat, uden al den brok. Jeg synes det er egoistisk, og det ændrer jo ikke på det faktum, at langt størstedelen af muslimske kvinder bliver socialt undertrykt, siger Halime Oguz, der bakker fuldt op om Manu Sareens udtalelser.

Muslimske kvinder undertrykkes

I Svendborg Kommune arbejder Lene Søndberg som interkulturel konsulent. Hun fortæller, hvordan hun ‘klappede i hænderne af glæde’, da Yahya Hassan brød igennem med sin digtsamling:

– Jeg kender mange unge muslimer, for hvem det her oprør er relevant og vigtigt, og jeg håber bestemt, der kommer meget mere debat omkring de marginaliserede nydanske unge. Men jeg mærker ikke, at de unge muslimer her i Svendborg snakker ret meget om Yahya Hassan eller et ungdomsoprør mod deres forældre, forklarer Lene Søndberg, der har fulgt debatten i medierne:

– Jeg synes, at Manu Sareen maler for meget med den brede pensel, når han taler så generelt om de unge fra indvandrermiljøerne. Det er jo at slå alle over én kam, og det lyder lidt, som når Dansk Folkeparti snakker om alle muslimer. Selvfølgelig er der forskel på folk, fastslår hun.

20-årige Reem Al-Alami er enig:

– Jeg blev interviewet af en journalist på DR2, der ligegud sagde, at jeg var en mild udgave af Yahya Hassan. Det synes jeg overhovedet ikke, jeg er!

Læs også: Sociale medier hylder saudi-arabiske kvinders protest mod kørselsforbud

I starten af februar skrev Reem Al-Alami derfor et nyt debatindlæg i Information om at leve i en mikskultur, hvor det er muligt at blande muslimske og danske værdier. I indlægget forklarer den unge debattør, hvorfor hun ikke drikker alkohol, fordi det er imod Koranen. Men det gør hende ikke til et offer for ’social kontrol’:

– Det er krænkende – også selv om beskyldningerne pakkes ind i noget, der skal ligne omsorg og misforstået medynk, skrev hun dengang. Og det mener Reem Al-Alami stadig:

– Medierne er blevet meget gode til at finde mennesker, som bekræfter deres fordomme. I min omgangskreds snakker vi om, at Yahya Hassan er blevet en dukke, de trækker igennem det hele. Det tror jeg egentlig ikke, Yahya selv har lyst til. Jeg har i hvert fald ikke.