I vejsiden blomstrer blafferkulturen

Blaffestoppestedet i Hjortshøj er et af flere initiativer, der skal sætte fokus på blafferkulturen.
Blaffestoppestedet i Hjortshøj er et af flere initiativer, der skal sætte fokus på blafferkulturen.

I udkanten af landsbyen Hjortshøj har to tommeltot-formede skilte møvet sig ind på busstoppestedets areal. På de tilhørende afgangstavler går tiderne fra ‘når den første bil stopper’ til ‘når den sidste bil stopper’.

– Det er jo lidt ligesom bussen, griner Jonas Hallberg, kreativ organisator og initiativtager til blaffestoppestedet, som ligger 14 kilometer fra Aarhus.

I en by med omkring 3.000 indbyggere skabte det hurtigt opmærksomhed.

– Da vi satte dem op, kom der nogen med det samme. Der stod nogen fra dag ét.

Læs også: Færre falder af cyklen

Ingen øksemordere og voldtægtsforbrydere

Tal fra Vejdirektoratets hjemmeside viser, at personbiler sidste år udgjorde 85 procent af trafikken på landets vejnet. Derfor mener Carsten Theede, stifter af Blaffernationen – et oplysningsforum for blaffere – at det kun giver god mening at udnytte mulighederne i privatbilismen.

– Privatbilismen er en kæmpe ressource, som skal udnyttes bedre, siger han.

Selvom han godt kan forstå, at det for nogle kan være grænseoverskridende at stille sig ud til vejen med tomlen i vejret, mener han ikke, at blaffere og bilister udgør en reel trussel.

– På vejene kan man møde folk, der ikke minder om en selv. Det er alt fra karate-instruktører til marketingschefer. Men det er kun godt. Vi vil gerne aflive myten om, at bilister og blaffere på de danske veje er voldtægtsforbrydere og øksemordere.

Den opfattelse deles af Line Pernille Jørgensen, designingeniør i Howe, Middelfart. Hun blaffer dagligt mellem arbejdspladsen og sit hjem i Odense.

– Det er meget farligere at tage i byen en lørdag aften, hvor alle er fulde, end at køre med ædru folk på vej til arbejde, siger hun.

Den påstand bakkes op af Line Thorup, Ph.d.-studerende på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring på Roskilde Universitet.

– For ti år siden var der nogle skræmmehistorier, men i princippet er intet jo ændret. Det er ligeså trygt som alt muligt andet.

Hos politiet afviser man også, at der skulle være et sikkerhedsmæssigt problem i at blaffe.

– Det er ekstremt sjældent, vi har sager om blaffere, siger Carsten Andersen, kommunikationschef i Rigspolitiet. Han tilføjer, at det er fuldt lovligt at blaffe, så længe man ikke står ved en motor- eller motortrafikvej.

Kulturel rigdom

Line Pernille Jørgensen ser derimod en styrke i den måde, man kommer hinanden ved i bilerne.

– Vi er blevet rigere som unge og kan jo bare tage toget eller købe en bil og aldrig snakke med nogen. På den måde bliver vi også kulturelt fattigere. Ved at køre med nogle andre mennesker, bliver man udfordret på sine værdier.

Morten Rüsz, der arbejder med velfærdsinnovation i Viborg kommune, ser også en styrke i at blaffe dagligt til og fra arbejde.

– Den største fordel er nok CO2-udledningen, men der er også nogle værdier i at møde nye mennesker hver dag, siger han.

Læs også: Snart kører det sidste nattog

Effektivt at tomle

Sammen med to kolleger har Morten Rüsz oprette en lille blaffergruppe, som har fået navnet Flink. Med de grønne destinationsskilte er de efterhånden blevet et velkendt syn langs vejsiden, og de venter sjældent længe, før de bliver tilbudt et lift.

– Jeg har aldrig ventet mere end fem minutter på et lift mellem Løgstrup og Viborg.

Derudover kan tomlen hjælpe med at effektivere den kollektive traffik.

– Bussen kører en gang i timen, men med det her alternativ, mener jeg, vi har verdens bedste offentlige transportsystem. Der er jo afgang hele tiden, påpeger han.

Line Pernille Jørgensen har regnet ud, at hun dagligt sparer 40 minutter ved at blaffe mellem Middelfart og Odense.

– Før havde jeg en cykel stående begge steder, så jeg kunne komme frem og tilbage fra togstationerne. Det tog ca. en time og 10 minutter. Ved at blaffe sparer jeg 40 minutter om dagen.

Sæt blafferiet i system

Line Thorup kan sagtens se pointen i at organisere rejser på tomlen for at reducere frygten.

– Det er fint at sætte det i system, så der opstår tryghed, siger hun.

Carsten Thede hilser ligeledes synliggørelsen af blafferiet velkommen.

– Det signalerer jo en vis legitimitet, når man sætter skilte op. Hvis det virker i Hjortshøj, så skal det da bare kopieres, siger han.