Foto: Helene Heilmann
Dansk Magisterforenings studerende oplever kvindelige studerende, der er bekymrede for at skulle ud på arbejdsmarkedet, fortæller forkvinde Lea Friedberg. Og det kan være med god grund.
– Vi har nogle tal fra Institut for Menneskerettigheder, der peger entydigt på, at der er store problemer, når der skal familieplanlægges i forhold til arbejde. Der er stadig kvinder, der oplever diskrimination til jobsamtaler. Særligt unge kvinder i en fødedygtig alder, fordi der er en forventning om, at de går på barsel. Kvinder oplever ubehageligheder, når de anmelder barsel. De mister arbejdsopgaver, når de kommer tilbage fra barsel og kan risikere at stå dårligt til lønforhandlinger, siger Lea Friedberg.
Danmark har oplevet en halv revolution. Kvinder er kommet på arbejdsmarkedet, men de er ikke kommet ud fra hjemmet.
Lea Friedberg, forkvinde for Dansk Magisterforenings studerende
Ifølge Lea Friedberg, er der stadig store udfordringer for kvinder på arbejdsmarkedet. Det er med til at gøre kvindelige studerende usikre, når de skal til at søge arbejde.
– Der er stadig forskel på mænd og kvinders muligheder i Danmark. Det kan vi se i Dansk Magisterforenings ligelønsstatistikker, hvor der fortsat er et løngab mellem kvinder og mænd. Udover det, bliver kvinder hårdest ramt af økonomiske reformer, fordi de oftere er enlige forældre med børn, fortæller Lea Friedberg.
Barsel er en bekymring
Helene Heilmann har afsluttet sin uddannelse som multimediedesigner og er nu jobsøgende. 33-årige Helene Heilmann oplever dog, at det ikke er en fordel at være kvinde i en fødedygtig alder, når hun søger arbejde.
– Barsel er ikke noget man tager, hvis man gerne vil have en karriere. Jeg synes, at der i dag er meget fokus på, at barsel sætter kvinder på hold. Jeg er bekymret for, om jeg vil bibeholde den samme position på et fremtidigt arbejde, hvis jeg går på barsel, som før jeg tager barselsorlov. Samtidig vil jeg også have skrupler med at skulle lønforhandle. Hvis en medarbejder har de samme kompetencer som mig, men ikke har været på barsel, vil jeg være bange for at stå dårligere stillet, siger Helene Heilmann.
Drømmen om et barn til i fremtiden står klart som en bekymring, når Helene Heilmann søger arbejde. Hun oplever en generel opfattelse af, at en barselsorlov er til belastning, hvis man også gerne vil gøre karriere.
Der bliver lagt mærke til min alder, når jeg er til jobsamtale. Jeg er til samtaler blevet spurgt om, om jeg gerne vil have flere børn. Det skaber en trykket stemning, når jeg giver udtryk for at jeg gerne vil have et barn til.
Helene Heilmann, jobsøgende
Helene Heilmann er ikke den eneste kvinde med bekymringer for arbejdsmarkedet. Helena Stolt studerer på Roskilde Universitet på fjerde semester, og for hende er køn også en faktor i overvejelserne, når hun tænker på jobsøgning i fremtiden.
– Hvis jeg bliver gravid, kan det have indflydelse på, om jeg kan blive ansat et sted. Man bliver præget af, hvad der bliver talt om i den offentlige debat, og der bliver talt meget om køn. Det er klart, at jobgivere ikke må fravælge folk, fordi de er gravide eller vil have børn, men jeg tror, at det har en betydning for, om man bliver ansat et sted. Hvorimod hvis jeg var mand, ville jeg ikke skulle afbryde mit arbejde, fortæller Helena Stolt.
Hos Danske Studerendes Fællesråd er der også en oplevelse af, at kvindelige studerende bekymrer sig, fortæller formand Sana Mahin Doost.
– Vi har en oplevelse af, at når vi taler med vores medstuderende, udtrykker de bekymringer om, det er sværere at finde arbejde, når man er nyuddannet og kvinde, fordi man muligvis er i den alder, hvor nogle vil mene, at man skal have børn. Man er bange for decideret at blive valgt fra på baggrund af ens køn, baseret på barsel senere hen, siger Sana Mahin Doost.
Kvinder føler, at de skal bevise mere
Kønsforsker ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, Karen Sjørup, kan nikke genkendende til kvindelige studerendes bekymring om en fremtidig jobstilling.
– Kvindelige studerende er nervøse, fordi de anerkender, at der er kønnede barrierer, siger Karen Sjørup.
Karen Sjørup forklarer, at det er nemmere at gemme sig som studerende end på arbejdsmarkedet. Derfor er det også naturligt, at kvindelige studerende bliver nervøse, når de står og skal ud og søge job. Samtidig er kvindelige studerende ofte i en alder, hvor børn er en mulighed.
– Arbejdsgiveren må ikke spørge om, kvinden er gravid. Alligevel kommer det til at ligge i luften, om hun nu har tænkt sig at blive gravid, når hun får en fast stilling. Kvinden kan føle, at hun skal slide mere og sige, at hun ikke regner med at få børn i den nærmeste fremtid for at få jobbet. Det er en ekstra usikkerhed, der gør, at hvis kvinde og mand søger samme stilling, vil kvinden nok ikke få stillingen, fordi der er en ekstra barriere, afslutter Karen Sjørup.
Læs også Øremærket barsel er til fordel for karrierekvinder
Læs også 28-årig far: Jeg ville gerne have mere øremærket barsel
Læs også Forskere om fædre på barsel: Ingen revolution på vej