Øremærket barsel er til fordel for karrierekvinder

Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af fædre, der holder en del af den fællesbarselsorlov har været svagt stigende på 2 % fra 2009 til 2013. Foto: publicdomainpictures.net
Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af fædre, der holder en del af den fællesbarselsorlov, har været svagt stigende på 2 procent fra 2009 til 2013. Foto: publicdomainpictures.net

Højtuddannede får mest gavn af den øremærkede barsel. Sådan lyder det fra kønsforsker og lektor Karen Sjørup ved Roskilde Universitet, som peger på, at debatten om øremærket barsel alt for ofte handler om de velstillede kvinder.

Udmeldingen kommer efter, at LO’s formand Lizette Risgaard på baggrund af en ny analyse af Rockwool Fondens Forskningsenhed rejste problemet med den øremærkede barsel til mænd.

Analysen fra Rockwool viste nemlig, at hvis mændene tager lidt mere barsel, vil kvinderne kunne tjene flere penge i deres videre karriere.

Men øremærket barsel er mest en fordel for de kvinder, som i forvejen sidder i en karrierestilling, mener Karen Sjørup.

– Der er ingen tvivl om, at det er en større fordel for nogle kvinder end andre kvinder. Hvis du er i en karrierestilling, så er det hensigtsmæssigt, at du ikke holder for lang barsel. Men hvis du er i en stilling, hvor der ikke er særlig mange karrieremuligheder, hvilket mange kvinder gør, og hvor du måske tjener væsentligt mindre end din mand, så er det jo at foretrække at holde barslen, siger Karen Sjørup.

Karen Sjørup fortæller, at mange kvinder ser det som deres privilegium at holde barsel. Derfor mener hun også, at i de familier, hvor mændene ikke holder så meget barsel, er det en beslutning der er truffet i fælleskab, fordi begge ser det som kvindens ret at holde barsel, og derfor presser manden ikke så voldsomt på for at få mere barsel.

Der er ingen tvivl om, at det er en større fordel for nogen kvinder, end andre kvinder
Kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet, Karen Sjørup

Professor og arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Henning Jørgensen giver Karen Sjørup ret i, at debatten mest handler om de veluddannede kvinders muligheder på arbejdsmarkedet.

– Man må ikke glemme, at der også er nogen længere nede på trappestigen, som jo ikke har udsigt til en opstigning i deres karriere som eks. sosu-hjælpere og assistenter.

Men selvom øremærket barsel ikke vil være til ligeså stor gavn for kvinder i eks. sosu-stillinger, så vil man stadig kunne se en forskel i deres løn, vurderer Henning Jørgensen.

– Jeg tror også, at man vil kunne se en forskel i de kvinders løn, som ikke sidder i karrierestillinger fordi, at den øremærkede barsel vil lægge et institutionelt pres på at få ligelønskrav, siger Henning Jørgensen.

Dyrt for staten

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der stadig er en opdeling mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked. Det skyldes, at der er mange kvinder som sidder i kommunale stillinger, hvor der er en lavere gennemsnitsløn end i eks. den private sektor, hvor mange højtlønnede mænd sidder. 

Forskerne peger på, at en af grundene til, at øremærket barsel ikke er blevet indført i Danmark kan skyldes, at det er dyrt for staten. Dette er fordi mange mænd sidder i højtlønnede stillinger, og det koster derfor mere i kompensation at betale deres barsel, end kvinder som ofte er i de lavere stillinger, siger Karen Sjørup.

Hvis man ser på Island, som har indført en barselsordning der hedder 3 x 3 x 3, dvs. tre måneder til kvinden, tre måneder til manden og tre måneder der frit kan fordeles mellem moderen og faderen, så opleves der nu et lille tilbagefald i andelen af mænd der tager barsel, fortæller Karen Sjørup.

– Man regner med, at islandske mænd tager de tre måneder, men det er i stigende grad kun de lavere lønnede mænd, fordi der er et loft. Hvis du tjener over 350.000 islandske kr., der svarer til 16.000 danske kr. så kan du ikke blive ved med at få 80 procent af din løn. Dvs. de højtlønnede er ikke så tilbøjelige til at tage de tre måneder, fordi de ikke får så høj kompensation. Derfor ses der nu, en nedgang i antallet af mænd der tager barsel, siger Karen Sjørup.

Barselsorloven i Island er finansieret af arbejdsgiverbidrag til en særlig barselsfond.

Karen Sjørup mener, at det er klart, at hvis man øremærker en del af barslen, så vil mændene få bedre kort på hånden i forhold til ligestillingen i hjemmet, derfor mener hun også, at det er at foretrække at mændene får fuld lønkompensation under barsel.

Henning Jørgensen er enig i, at en øremærkning vil være godt for arbejdsmarkedet.

-Det er godt for arbejdsmarkedet, det er vigtigt, at vi får større ligestilling og ligelønsbehandling. Det vil give et mere homogent og fornuftigt samfund. Vi får bedre balance på arbejdsmarkedet, når vi får sådan en regel indført, siger Henning Jørgensen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.