Foto: Jan Vašek.
IT-elektronik, datateknik, netværksteknologi og maskinteknik. Lyder det utiltrækkende? Det synes mange kvinder i hvert fald. Der var ikke én eneste kvindelig studerende på 15 af landets videregående teknologiske uddannelser og tekniske skoler, da skoleåret blev skudt igang i september 2016. Det fremgår af en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og det kan være problematisk for uddannelserne. Mange kvinder fravælger nemlig de teknologiske uddannelser, selvom de i mange tilfælde er gode til det teknologiske.
– Samfundet kan siges at have en interesse i, at alle ressourcer kommer i spil. Og så er det jo et problem, hvis unge kvinder på grund af kønsstereotyper ikke bliver støttet i at vælge de uddannelser, som de faktisk har kompetencerne til, siger Mette Lykke Nielsen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
– Studiemiljøet bliver uden tvivl forbedret, når der er kvinder. Det gør noget ved dynamikken, og den måde de studerende arbejder på. Bare der er én kvinde, så er der lidt mere seriøsitet, og det gør læringsprocesserne bedre.
Rasmus Løvenstein Olsen, Lektor og semesterkoordinator på Internetteknologier og Computersystemer på Aalborg Universitet.
Når kvinder fravælger de teknologiske uddannelser, går der uforløst potentiale til spilde, og det er problematisk for samfundet. Christiane Vejlø, der er digital trendanalytiker hos Elektronista Media med ca. 50.000 månedlige læsere og radiovært på programmet “Elektronista” på Radio24syv, mener, at der skal arbejdes på at få flere kvinder ind på de teknologiske uddannelser, så man kan få reduceret det store skel mellem kønnene. Så kan man nemlig samtidig skabe et bedre studiemiljø.
Læs også: Sosu-elever skal lære om velfærdsteknologi
– Det er væsentligt, at vi får jævnet lidt ud i kønsfordelingen inden for teknologi, fordi der er brug for arbejdskraft, og fordi diversitet på uddannelserne forbedrer ideudvikling samt selve kulturen og miljøet, siger Christiane Vejlø.
Når der mangler kvinder på de teknologiske uddannelser, falder seriøsiteten. Det er noget, de mærker på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, hvor kvindedeltagelsen er lav. Når der er kvinder til stede, er der mere seriøsitet i undervisningslokalet, fortæller Rasmus Løvenstein Olsen, der er lektor og semesterkoordinator på Internetteknologier og Computersystemer på Aalborg Universitet.
– Studiemiljøet bliver uden tvivl forbedret, når der er kvinder. Det gør noget ved dynamikken og den måde, de studerende arbejder på. Bare der er én kvinde, så er der lidt mere seriøsitet, og det gør læringsprocesserne bedre, siger Rasmus Løvenstein Olsen.
Tidligt møde med teknologi
Når piger og drenge bliver introduceret for kønsbestemt legetøj i en tidlig alder, kan det påvirke deres opfattelse af, hvad der er ‘rigtigt’ og ‘forkert’ at lege med. Derfor kan det være en fordel, at man tidligt introducerer piger for den teknologiske verden, så de ikke har skabt fordomme endnu, mener Christiane Vejlø.
– Piger bliver præsenteret for legetøj som dukker, hvor drengene præsenteres for lego og rumraketter. Her er der en opgave i at sørge for, at både piger og drenge fra helt små bliver præsenteret for muligheden for at vælge. Det er allerede der, de begynder at identificere sig med de forskellige ting, siger Christiane Vejlø.
Læs også: Robotters indtog på arbejdsmarkedet truer dit job
Hun mener, at der er en risiko for, at drengenes kendskab til teknologi er langt større, hvis pigerne først rigtig bliver introduceret for det, når de når op i 7.-8. klasse.
Kvinderne blev fravalgt
I 1980’erne blev mandefagsstrategien sat i gang, så kvinder kunne blive en del af de tekniske fag, der ellers var domineret af mænd. Målet var at ændre det kønsopdelte arbejdsmarked, og mange kvinder fik job. Men da konjunkturen tog et dyk, valgte mange arbejdsgivere at fyre kvinderne, fordi de var kommet til senest.
– Dengang blev kvinderne stadig betragtet som en form for reserve-arbejdskraft, en slags arbejdsmarkeds-buffer, lyder det fra Mette Lykke Nielsen.