Feminister i cyberspace kæmper på Facebook

Skærmbillede (3)
Dansk Kvindesamfund bruger sociale medier til en gren af feminismen, der bevæger sig i cyberspace. Billedet er lånt og taget af Cassia Pole

Sidste efterår stormede Dansk Kvindesamfund og deres følgere Bilkas facebookside for at få dem til at droppe deres kønsopdelte legetøjsafdelinger. Det foregik på Facebook og endte med, at Bilka fjernede legetøjsudstillingen.

Læs også: Bilka fjerner udskældt lejetøjsudstilling

Nogen vil måske genkende aktionsformen som det, man inden for strategisk mediekommunikation kalder en ’shitstorm’.

Dansk Kvindesamfund går videre med de online aktioner med en dansk afdeling af det britiske ”Everyday Sexism Project”, hvor kvinder og mænd hver dag anvender de sociale medier til deres ligestillingsaktioner, som du kan følge på hashtagget #EverydaySexism på Twitter.

Facebook spreder både aktioner og had

Denne moderne form for feminisme-udøvere kalder sig for network-feminister, der er en gren af cyberfeminismen. Ifølge næstforkvinden for Dansk Kvindesamfund, Ulla Tornemand, handler aktionerne i EverydaySexismproject om at gøre kvinder og mænd bevidste om hverdagssexisme:

–  Og så handler det om at gøre dem i stand til at handle på det, uden at stå alene med oplevelserne. Her er de sociale medier et genialt middel.

Test dig selv: Er du netværksfeminist?

I et andet eksempel på projektets feminisme i cyberspace stormede brugerne politiet på de sociale medier.

–  Den tidligere prostituerede Tanja Rahm ikke fik beskyttelse mod alvorlige dødstrusler, på trods af utallige henvendelser til politiet, fortæller Ulla Tornemand.

Derfor lagde de et billede ud, med eksempler på de grove anklager mod Tanja Rahm, med henvisning til Politiets manglende reaktion, som blev delt af følgerne på Facebook for at lægge pres på.

De har også sendt E-mails til politiet, og fik den 14. marts svar fra rigspolitiet om, mailen er sendt videre til Midt- og Vestsjællands Politi til videre foranstaltning.

–  Jeg har endnu ikke hørt fra dem, siger næstforkvinden.

Everyday Sexism Project har 800 brugere i en lukket gruppe på Facebook, og Dansk Kvindesamfund har 1700 følgere på Twitter, som de bruger til at aktivere deres følgere.

Danmark venter stadig på cyberfeminismen

Dorte Toft, der er journalist og blogger på Berlingske Business og står bag bogprojektet ’Lykkelig i Nørdland’, er enig i, at Facebook er et stærkt middel til den slags aktioner, og også på Twitter. Hun mener dog, at der er et klart mindre potentiale for feminisme i cyberspace i Danmark, end i USA, hvor det er mere udbredt.

–   Det har mindre gennemslagskraft, fordi straffen for at ytre sig feministisk i Danmark er hård. Straffen går blandt andet på latterliggørelse, og på anklager om, at man vil tage friheder fra andre. Det holder mange tilbage fra at deltage, og selve indsatsen devalueres mere massivt, siger Dorte Toft, der betegner sig selv som en ret pragmatisk borgerlig feminist.

I USA har cyberfeminismen udfoldet sig i stor stil med programmører med aktivister af begge køn. Som eksempel hacker fædre computerspil, så deres døtre kan spille heltinder i stedet for helte. I Danmark er det ikke så udbredt endnu.

Læs også: Cyberfeministiske fædre ændrer spillereglerne

–  I forhold til selve cyberfeminismen, hvor man aktivt ændrer hjemmesider og den slags, har vi stadig den fulde udvikling til gode i Danmark, bemærker Ulla Tornemand.

Som eksempel på den amerikanske cyberfeminisme nævner hun Danielle Sucher, som ombytter kønspronomerne han og hun. Som begrundelse for, hvorfor cyberfeminismen endnu ikke har udviklet sit potentiale i Danmark, peger hun blandt andet på, at der er en kønsmæssig skævvridningen inden for de IT-faglige uddannelser.

Se Danielle Suchers ombytning af han og hun her: Jailbreak the Patriarchy