Færre kødannelser, mindre forurening og billigere transportering af gods var nogle af de kriterier, som de ’selvkørende’ lastbiler skulle opfylde i et EU-testprojekt, som blev afsluttet onsdag. Testruten fra Sverige til Holland tog en uge og er gået rigtig godt, fortæller Vejdirektoratets afdelingsleder Andreas Egense, som står bag den danske deltagelse i EU-projektet.
– Prøvekørslen gik over alt forventning. Vi har brugt et halvt år på projektet, og det gik godt på ruten gennem Danmark, siger Andreas Egense.
Lastbilchauffør Mikael Huldt fra Scanias Transportlaboratorium sad bag rattet, i en af lastbilerne, og hans oplevelse af turen var god.
– Teknologisk er vi nået rigtig langt. Jeg havde en god og komfortabel tur, når systemet var slået til. Vejforholdene var afgørende for, hvornår systemet skulle kobles fra og jeg selv måtte overtage styringen, forklarer Mikael Huldt.
De ’selvkørende’ lastbiler havde nogle udfordringer på test-ruten fra Sverige til Holland, som startede d. 30. marts og sluttede i dag d. 6. april. Hvis kæden af lastbiler brydes, er det ikke muligt for de selvkørende lastbiler at navigere uafhængigt af chauffør.
– Systemet kobles fra, hvis en bilist overhaler ind mellem kæden af lastbiler, eller på anden måde kommer til at ligge mellem lastbilerne, eksempelvis når en bil kører på motorvejen via en tilkørsel og dermed bryder kæden, fortæller Andreas Egense.
Læs også: Sådan fungerer selvkørende lastbiler
De ’selvkørende’ lastbilerne er kodet til at følge hinanden gennem sensorer, hvor frontlastbilens hastighed bestemmer de bagvedkørende lastbilers fart. De delvist selvkørende lastbiler har en afstand mellem hinanden på 11 meter, der forhindre andre lastbiler i at overhale.
– Et andet problem er de lastbiler, der overhaler kæden. Tiden, det tager for en enkelt lastbil at overhale kæden af de tre lastbiler, sænker trafikken, og derved sænkes den bagvedliggende trafik yderligere, siger Andres Egense.
Sådan virker ’selvkørende’ lastbiler
– Chaufføren styrer stadigvæk rattet i lastbilen, men opbremsning og hastigheden er styret ved hjælp af digital radiokommunikation, såkaldt ITS-teknologi. Chaufføren kan til hver en tid overtage styringen fx ved indfletninger, overhalinger eller vejarbejde.
– De selvkørende lastbiler kører med en hastighed på 80 km/t med en afstand på 11 meter til forskel fra de almindelige lastbiler, som kører med 44 meters afstand.
Den korte afstand mellem lastbilerne mindsker vindmodstanden, og vejkapaciteten udnyttes mere. Dermed spares der brændstof for at tilgodese miljøet.
– Frontlastbilen har et kamera i foruden, som filmer udsigten, så chaufførerne kan følge med i udviklingen forrest.
Kilde: Vejdirktoratet og DR
Standardisering af lastbilerne
Teknologien findes og virker allerede for fuldt selvkørende lastbiler. Men det kræver et større standardiseringsarbejde, før lastbilerne bliver helt uafhængige af en chauffør, og før de ses i det fremtidige vejbillede.
Den kørte rute bestod af to kolonner med tre lastbiler i hver. Tre lastbiler fra Volvo og tre fra Scania, som alle navigeres gennem det samme kodningssprog.
– Der er mange vedtægter forbundet med at integrere selvkørende lastbiler på vejene. Først og fremmest skal der være enighed om fælles standarder mellem køretøjer. Alle lastbiler uanset mærke er nødt til at tale samme sprog. Eksempelvis taler BMW og Mercedes ikke samme sprog som Volvo og Scania lastbilerne, og dermed er produktionen endnu ikke klar, siger Andres Egense.
Læs også: Ny opdatering gør Tesla selvkørende om tre måneder
Potentiale for lovændring
Ifølge Andres Egense skal der formentlig også laves en ny lovgivning for hele Europa, så de ’selvkørende’ lastbiler kan transportere gods på kryds af landegrænserne i Europa.
– Jeg kunne forstille mig, at lovgivningen bliver ændret – en lovændring, som tilgodeser de ’selvkørende’ lastbiler, hvor det bliver forbudt for almindelige lastbiler at overhale de selvkørende, så trafikken får det optimale flow som tiltænkt, fortæller Andreas Egense.
Endnu en test-rute er på tale, og allerede næste år vil man formentlig lave en ny rute, hvor forbedret teknologi og udbedringerne af de eksisterende teknologier bliver implementeret i de selvkørende lastbiler, oplyser Andreas Egense.