Sexlegetøj skal være eksklusivt og pænt

Kæmpedildoer er passé. Eksklusivt sexlegetøj er derimod, dét der rykker. Det er trenden, spørger man folk i branchen

Kæmpedildoer er passé. Eksklusivt sexlegetøj er derimod, dét der rykker. Det er trenden, spørger man folk i branchen

Der er godt nyt til dig med hang til mere eksklusivt sexlegetøj. Det er nemlig ikke længere den billige, kæmpestore dildo med blodsprængte årer, der dominerer markedet. De er gået af mode, siger flere branchefolk. Nu handler det i højere grad om, hvordan produktet er blevet designet. Og hvor pænt det er. 

»Det er en bevidst prioritering fra vores side, at vi i højere grad vælger  produkter ud fra, hvor lækkert og eksklusivt designet er,« siger Tonny Andersen, der er direktør for den erotiske webside sinful.dk. 

»Før i tiden var en dildo bare en dildo, og man kunne dybest set kun vælge om den skulle være sort eller lyserød,« siger Tonny Andersen med henvisning til sexindustriens evigt omskiftelige størrelse.

Det skorter ikke på kreativiteten 

Sinful.dk får hovedsagligt sine produkter fra den svenske sexlegetøjsproducent Lelo. De laver sexlegetøj til både mænd og kvinder. 

»Hos dem kan man få alt muligt. Og de fås i mange størrelser, farver og former,« siger Tonny Andersen og fortsætter: »De er virkelig nytænkende og kreative.«

  

Der findes et hav af produkter og gadgets på lelo.com. Til den diskrete kvinde er der eksempelvis en vibrator, der til forveksling ligner et læbestift. Og den kan, når den er gået tom for strøm, oplades i et usb-stik på computeren. 

»Hvis man er blufærdig, så er det klart, at man vælger den form for legetøj,« siger sexolog Robert Lubarski, og konstaterer at, det er en tendens vi i fremtiden vil se folde sig endnu mere ud. 

»Det er det nyeste trend,« siger Robert Lubarski. »Det er kun fedt, at der bliver lavet noget kreativt og elegant.« 

Selvom Robert Lubarski ikke selv er den store tilhænger af sexlegetøj, så mener han, at det kun er en positiv udvikling branchen befinder sig i, og at man, som forbruger, mere end nogensinde går op i design og udseende.

»Det er gimmicks på lige fod med ting, som vi køber til vores computer. Det gør det kun mere frækt, at man ikke ved, om det egentlig er en læbestift eller ej,« siger sexologen.

Forbrugerne betaler gerne prisen

Ifølge sexologen går vi efter højteknologiske og æstetiske produkter og er villige til at kaste dyre summer efter det, så længe kvaliteten følger med. 

»Folk er meget kvalitetsbevidste og giver gerne op til otte hundrede kroner for noget, der er pænt udført og ser appetitligt ud, fortæller Robert Lubarski. 

Og ifølge sexbutikkerne er det nyeste på markedet netop både dyrt og veludført.

»Der er kommet helt nyt designet sexlegetøj, som er meget flot udført ned til mindste detalje. Det er lavet på en måde, vi ikke er vant til i branchen. Producenterne har åbenbart fundet ud af, at folk ikke vil have en Folkevogn, men en Mercedes,« siger Tonny Andersen. 

Produkterne fra lelo.com varierer meget i pris. De svinger fra 259 kr. for en almindelig dildo fremstillet af silikone til 49.999 kr. for en guldbelagt dildo af 18 karat. Den ”røde læbestift” koster 379 kr. 

Læs også:

Kvinder kræver sexlegetøj

Danskerne er vilde med sexlegetøj