Gerda er lige fyldt 83 år. Det var ikke noget hun fejrede, for hun har ingen børn, og de fleste af hendes venner er gået bort. Hendes mand døde for syv år siden. Hun kommer ikke så tit ud længere. Det er hun for dårligt gående til, synes hun. Hun har altid låst sin dør med tre låse. De fleste dage sidder hun bare foran fjernsynet mellem hjemmeplejens besøg.
Gerda eksisterer ikke i virkeligheden, men det kunne hun sagtens gøre. Seniorkonsulent og jurist i Ældresagen Margrethe Kähler oplyser, at 42 pct. af folk over 50 år bor alene. Det gælder især de 70årige, hvor 52 pct. af de ældre bor alene, og de 80årige, hvor 72 pct. bor alene. ”Det er især kvinder over 80, fordi deres mænd er døde,” fortæller Margrethe Kähler. En anden forklaring kan også være, at mænd i gennemsnit bliver 77, mens kvinder i gennemsnit bliver 82 år.
Plejehjem kan hjælpe ensomme ældre
Mange ældre bor alene og har ingen eller meget lidt kontakt med andre mennesker. Det gælder især ældre som Gerda, der ikke har nogen pårørende tilbage. Disse mennesker oplever ofte ensomhed og isolation.
”Nogle bliver pseudo-demente. Deres hjerne begynder at fungere dårligere. De sygner hen og det går ud over kroppen,” fortæller Margrethe Kähler.
”Ofte vil det være en fordel for de ensomme ældre at komme på plejehjem, for så får de dagligt menneskelig kontakt.”
Ældre med pårørende kan også være ensomme
Pia Laugesen, der afdelingsleder på Ældrecenter Sydvestvej, fortæller, at de ikke har så mange ældre borgere helt uden pårørende:
”Men der er nogle ældre på plejehjemmet, der får mere besøg end andre.”
Pia forklarer, at der er nogle særlige ”opmærksomhedspunkter” med de borgere, der ikke har pårørende eller ikke har kontakt med deres pårørende.
”Ved arrangementer tager vi hensyn til de ældre uden pårørende, så de ikke sidder alene. Det er småting, men det betyder rigtig meget for dem,” siger hun.
Det er småting, der kan være besværlige for de ældre uden pårørende, f.eks. at komme på posthuset.
”Her er personalet meget kreative, for der findes ikke nogen visiteret ydelse der hedder ”gå på posthuset”. Så må vi slå en gåtur sammen med en tur på posthuset,” forklarer hun.
Tillid og tryghed skal skabe kontakten
Det kan især give ekstra udfordringer, når de ældre kommer til plejehjemmet og er helt alene. Ofte er de også forvirrede og stressede over at have flyttet.
”Plejehjemmene holder som regel en form for indflytningssamtaler, så personalet ved om der overhovedet er pårørende eller nogle venner, de kan kontakte, hvad borgeren kan lide at spise og hvad tid han plejer at gå i seng og sådan nogle ting,” siger Margrethe Kähler.
Pia Laugesen kan nikke genkendende til indflytningssamtalerne, og fortæller, at de lægger meget vægt på, at plejehjemmet skal være et rart sted.
”Vi har en kontaktperson til borgeren, som i det første 14 dage er meget mere på, og prøver at skabe tillid, så borgeren føler sig tryg,” siger hun.
Ensomme demente er særligt udsatte
Margrethe Kähler forklarer, at især de demente uden pårørende er en særlig udsat gruppe.
”Det er et kæmpe problem. Vi regner med, at 2/3 dele af borgere på plejehjem er demente. Dem, der ikke har nogle pårørende, er virkelig udsatte. Men de fleste har nogle pårørende af en eller anden slags, men får ikke så mange besøg, når de har boet et par måneder på plejehjem,” siger hun.
Pia Laugesen oplever også, at de ensomme demente giver ekstra opmærksomhedspunkter.
”De er jo ikke umyndiggjort. Man skal være meget opmærksom på deres medbestemmelsesret,” siger hun. ”For at nå langt med en dement borger kræver det meget stor omsorg. Vi har lavt sygefravær og meget lidt udskiftning i personalegruppen, hvilket gør, at de demente i større udstrækning føler sig trygge.”
Læs også: Ekspert: Ordinér social kontakt i stedet for medicin til ældre
Læs også: Flere laver frivilligt arbejde