I Lyngby-Taarbæk Kommune, er børneområdet for alvor på dagsordenen op til kommunalvalget. Særligt for dette kommunalvalg er, at forældre i kommunen har råbt højt om, at institutionerne er for gamle og for slidte. Det betyder, at lokalpolitikerne i valgkampen, er blevet bedt om at forholde sig til standen af dagstilbuddene både i debatter og på sociale medier.
– Det skyldes jo også, at vi forældre lægger pres på dem. Jeg tror ikke på, at dagstilbudsområdet var kommet på dagsordenen, hvis ikke vi forældre havde taget det op, siger Helle Binzer, der har oprettet Facebook-gruppen ’Bedre børneliv LYNGBY-TAARBÆK’.
Den nationale forældrebevægelse #HvorErDerEnVoksen, der krævede flere pædagoger i landets dagtilbud, fik Helle Binzer til at involvere sig lokalt. Helle Binzer har selv to drenge i institutionsalderen og mener ikke, at der bliver gjort en ordentlig indsats på området.
Derfor oprettede valgte hun at bruge sociale medier til at engagere andre i kommunen. Gruppens medlemmer er forældre og andre bekymrede borgere, der mener, at børnelivet i kommunen skal forbedres.
BØRNEOMRÅDET LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
– Kommunen har 39 vuggestuer og 44 børnehaver.
– Der er afsat 481 millioner kroner til børneområdet i 2021-budgettet.
– I 2019 ville 68 % af adspurgte forældre i Lyngby-Taarbæk stemme på en kandidat, der vægter børneområdet højt ved det forestående kommunalvalget 2021. Det viser en undersøgelse, som Lyngby-Taarbæk Kommune har fået Epinion til at udføre.
Kilder: Epinion & Børne-og Ungdomsudvalget.
Forældre lægger pres på kommunen
En af de dagsinstitutioner i kommunen, der har fået meget opmærksomhed, er Børnehuset Trinbrættet.
Institutionen er ifølge Helle Binzer ikke for børn, fordi der ifølge hende er store problemer med indeklimaet. Om sommeren er det ulideligt at være indendørs, og forældrene har målt temperaturer op til 35 grader, fortæller hun. Om vinteren bliver der så koldt, at pædagogerne opfordrer til, at børnene har ekstra varmt tøj og sutsko på.
– Jeg synes ikke, det er en overdrivelse. Tværtimod bliver jeg faktisk lidt provokeret. Vi har en borgmester, der siger, at hendes barn har gået dernede, og hun har overlevet. Mine børn har da også overlevet. Jeg synes bare at argumentet om at ens børn overlever i et dagtilbud, er lidt hånligt, siger Helle Binzer.
Kommunen har i den seneste tid erkendt, at der findes udfordringer på børneområdet.
I 2017 fik kommunen lavet en ‘kvalitetsrapport’, der skulle undersøge, hvordan de fysiske rammer, trivslen og miljøet er i kommunens dagsinstitutioner. Kommunens egen vurdering er, at ni dagtilbud i kommunen er så renoveringestunge og i så dårlig stand, at institutionerne på sigt ikke vil egne sig som dagtilbud.
I de kommende syv år er kommunens plan at opføre fire nye dagtilbud, så de, der halter, kan lukkes. Helle Binzer peger på, at det vil skabe problemer med manglende pladser i daginstitutionerne.
Læs også: Gentofte: Forældre vil bekæmpe ungdomsdruk med klistermærker
Kommunens løsningsmodel
Børne-og-Ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune er også opmærksomme på udfordringerne. Udvalget består af syv kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har til opgave at håndtere kommunens opgaver på børne-og ungdomsområdet. Kommunen står overfor udfordringer i forhold til fysisk kapacitet og vedligeholdelse af eksisterende dagtilbud.
– Vi har 52 dagtilbud. Det er mange i så lille en kommune. De er med vilje meget forskellige, fordi ønskerne er forskellige. Det er klart, at når vi har udfordringer i et tilbud, enten fysisk eller pædagogisk, så handler vi på det. Vi har lukket flere tilbud af den grund, og andre har vi lavet handleplaner for. Trinbrættet, som har været fremme i medierne for nyligt, er et af de tilbud, vi har besluttet at rive ned og flytte. Det er der også allerede sat penge af til. Jeg har selv besøgt Trinbrættet og er enig i, at det ikke skal være en permanent løsning, siger Gitte Kjær-Westerman.
Det skyldes jo også, at vi forældre lægger pres på dem. Jeg tror ikke på, at dagstilbudsområdet var kommet på dagsordenen, hvis ikke vi forældre, også på landsplan, havde taget det op.
Helle Binzer, stifter af Facebook-gruppen ’Bedre børneliv LYNGBY-TAARBÆK’.
Gitte Kjær-Westermand, der er formand for Børne- og Ungdomsudvalget og spidskandidat for Radikale Venstre, erkender, at der er problemer på området. Børne- og Ungdomsudvalget har forelagt en specifik plan med konkrete løsninger. Det er tiltag, som Gitte Kjær-Westerman mener, vil kunne hjælpe, både på manglende plads til børnene, og muligheden for at renovere de nuværende tilbud.
– Vi har pasningsgaranti, så vi skal have plads til stigningen i antallet af børn, vi har i kommunen. Det får vi også. Vi har besluttet at bygge fire nye, større dagtilbud, hvor det lille er tænkt ind i det store. Det er den langsigtede løsning. På den kortere bane finder vi pladser ved at udvide og renovere nogle af de eksisterende dagtilbud, lave skovgrupper, indkøbe to naturbusser, udvide muligheden for hjemmepasning af egne børn og lukke for ventelisterne midlertidigt for børn fra andre kommuner, siger Gitte Kjær-Westermann (R).
Børneområdet skal prioriteres yderligere i den kommende politiske periode, fastslår hun.
– Ser man på de seneste budgetter, er der faktisk blevet sat en del penge af til børneområdet. Det er positivt. Nogle af os kunne have ønsket mere ved at tage lidt mere på skatten, end vi gjorde. For vi har nogle udestående på børneområdet, som vi skal have håndteret, det er ikke det velfærdsområde, hvor vi ligger højest, siger Gitte Kjær-Westermann.
Sådan gjorde vi: Idéen til historien kom efter et researchbesøg i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kilderne er interviewet både telefonisk og ved opfølgende besøg i Lyngby-Taarbæk.