Musical forløser socialt vakuum efter corona: »Det er en stor forløsning. Man har nærmest været indebrændt i to år«

Silas Thomassen er én af de knap 60 medvirkende i årets ungdomsskolemusical ‘Mestermanden’.
Foto: Andreas Birkebæk

Det var ikke kun kostumer og rekvisitter, der skulle støves af, før årets ungdomsskolemusical kunne stables på benene.

Efter to år, hvor corona har begrænset det sociale liv, var fællesskabsånden måske også en smule støvet.

Der er dog ingen tvivl om, at de næsten 60 unge medvirkende har genfundet ånden, lyder det fra ungdomsskoleinspektør Helle Josefsen. Efter lørdagens premiere på ‘Mestermanden’ samledes holdet, og der var store følelser til stede:

– Dér trillede tårerne ned ad kinderne på dem, for de kunne mærke, at de var en del af et fællesskab, siger hun.

En stor forløsning

Netop det sociale, og altså fællesskabet, er en vigtig drivkraft for folk både på og bagom scenen. 17-årige Silas Thomassen, der er en del af ensemblet, kan ikke undvære det.

– Det er en stor forløsning. Man har nærmest været indebrændt i to år, siger han om at være tilbage på de skrå brædder med sine medvirkende.

Michael Mathiesen, der er den ene af de to instruktører, ser fællesskabet som helt afgørende for at kunne lave en musical.

– Det, at man kan se hinanden i øjnene, er det allervigtigste. Det er kun derfor, vi kan lave de store opsætninger. Fordi vi hjælpes ad og lofter i flok, siger instruktøren, der også er medlem af De Konservative og formand for Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune.

Læs også: Krigen i Ukraine kan spænde ben for renovation i Ishøj Teater

Socialt fravær

Selvom det er en ”megasulten” generation af unge, som Helle Josefsen beskriver det, er der også andre tegn på eftervirkninger af coronaens sociale fravær.

– Nogle unge har skulle genstarte sig selv, fordi de lige mangler en bid af udviklingsspiralen, siger hun.

Undervejs er der også nogle, der har trukket sig fra årets musical. Det kan eksempelvis skyldes, at gymnasiet samtidig kræver meget af dem, vurderer instruktøren, og for nogle er fællesskabsånden et mere fjernt minde.

  • Ungdomsskolen i Helsingør har lavet forestillinger siden 1979
  • Det er blevet til mere end 50 musicals
  • Siden 2011 har Kulturværftet lagt scene til de mange opsætninger
  • Udover knap 60 unge i årets ensemble er der et stort hold af frivillige, teknikere og andre medarbejdere

Kilde: ungdomsskolensmusical.dk

– Fordi de ikke har haft det fællesskab, er det ikke så præsent i deres hoveder som hos de forrige hold, siger Michael Mathiesen.

Online øvegange blev der eksempelvis gjort brug af, da Ungdomsskolen sidste år lavede en musical-koncert – som dog var ramt af restriktionen på maksimalt 50 publikummer.

Trods velviljen var det aldrig den ”ægte vare”, for der manglede noget ret essentielt.

– Hele den der fingerspidsfornemmelse, hvor man kan mærke hinanden, manglede, siger Helle Josefsen.

Det hele værd

For Silas Thomassen lå det sociale gå-på-mod mere til højrebenet. Og trods det hårde arbejde, det er at lave musical, får det ham ikke til at vælge det fra.

– Der er fjorten dage, hvor vi møder kl. 10-22 hver dag. Det er en krævende proces, men man får bare så meget ud af det på andre fronter, siger Silas Thomassen, der sideløbende uddanner sig til lysmand.

Selvom corona-pandemien har haft ram på unges sociale liv, lader den ikke til at præge billedet af de unge musicalfolk, der i dag står på scenen for sidste gang i denne sæson.

– Jeg ser nogle superseje unge, der vælter ud i det, som vi også så for fem år siden, siger ungdomsskoleinspektøren.

Læs også: Stjernespækket film sniges ud til FilmFest i Hvalsø

Idéen til artiklen opstod på baggrund af et nyhedsopslag på Helsingør Kommunes hjemmeside. Journalisten var nysgerrig på, hvordan ungdomsskolelivet trives efter corona. Der er foretaget tre telefoninterview med henholdsvis ungdomsskoleinspektøren, instruktøren og en ung medvirkende i musicalen.