Indviet jord eller asken spredt over åbent hav. Det er de to muligheder for begravelse i Danmark i dag. Men hver fjerde ønsker andre muligheder for begravelsen, viser en undersøgelse udført af Megafon for Begravelse Danmark og Landsforeningen Liv&Død fra 2011. Der er dog en vifte af muligheder, fortæller Gitte Lunding, der er antropolog og leder af Kulturcentret Assistens på Nørrebro, og henviser blandt andet til internettet. I modsætning til i gamle dage, sørger vi nødvendigvis ikke kun ved de fysiske gravsteder længere:
”Man kan gå ind på mindet.dk, hvor folk kan være lige så levende stadig væk, selvom de har været døde i adskillige år. Folk kan forsvinde ned det ’store græstæppe’ og blive væk, eller de kan blive spredt udover åbent hav, men de er der stadigvæk, fordi man har den hjemmesidemulighed. Så en ’begravelse’ i cyberspace er også en mulighed.”
Vi vil have vores vilje – også i døden
Begravelsestendenserne er mange og bliver præget af individualisering, fortæller Gitte Lunding. Hun forsker blandt andet i tendenser indenfor begravelseskultur og mener, at den stigende individualisering indenfor begravelseskultur afspejler den del af moderniteten, der handler om at man godt selv vil bestemme.
”Vi er vant til at kunne få vores vilje. Det ligger i den her postmoderne kontekst, hvor man synes, man skal have indflydelse på de beslutninger, der er i ens liv. Man vil gerne være på, og man vil gerne være individuel, det er dét, der sætter sig igennem, når det også kommer til begravelser. Kirkegårde er ligesom alt mulig andet – det spejler, hvad der i øvrigt sker i samfundet,” siger Gitte Lunding.
Pist borte eller begravet med vennerne
Tiden, hvor man kun kunne vælge imellem at blive brændt eller begravet og ende på henholdsvis et urne- eller kistegravsted sammen med sin familie, er forbi. I dag er der en bred vifte af muligheder og spektret for, hvor folk vil have deres jordiske rester og hvordan, er bredt, fortæller Gitte Lunding.
”I den ene ende af det her spektrum, er der dét, at man bliver totalt væk, og at man slet ikke har noget gravsted – man kommer ned i fællesaskegraven eller fælleskistegraven, ned under ’det store græstæppe’ og uden nogen fysisk markering. Der er også folk, der vælger spredning af aske over havet, hvor der heller ikke er nogen fysisk markering,” fortæller Gitte Lunding og beskriver den modsatte tendens:
”I den anden ende af det her spektrum, har man de store, markerede gravsteder, som vi også ser en opblomstring af. Der er nogen, der vil have steder, de kan sætte præg på og som kan være store og spektakulære og hvor der er rigtig mange mennesker, der ligger sammen,” fortæller Gitte Lunding og henviser til et gravsted på Assistens kirkegård for bøsser og lesbiske:
”Det er et Regnbue-gravsted med plads til 68 mennesker, for bøsser og lesbiske, som er organiseret i en andelsboligforening. Så det er ikke længere folk, der nødvendigvis er fysisk i familie med hinanden, men hvor det i stedet er seksualitet eller interessefællesskaber.”
Undersøgelsen, der viser at hver fjerde dansker ikke ønsker at blive begravet på kirkegården, er fra 2011 og er udført af Megafon for Begravelse Danmark og Landsforeningen Liv&Død. 1538 personer over 18 år svarede på spørgsmål om deres personlige overvejelser og tanker om begravelser.
Læs også: