Klokken 23.45 den 26. februar 2026 går alarmen i Helligtrekongers Kirke i Vallensbæk. Tre hætteklædte skikkelser begår helligbrøde i den moderne rundkirke, og med en batteridrevet vinkelsliber får de fingrene i både alterkors og døbefad. Politiet er hurtigt til stede, men nu rejser formand for Vallensbæk Menighedsråd kritik af politiets håndtering af kirke-kuppet.
”Det der forhøjer temperaturen på min urin”
Ifølge Niels Tønnesen, formand for Vallensbæk Menighedsråd, har Københavns Vestegns Politis håndtering af en sag, hvor et alterkors til en estimeret værdi af 500.000 kroner er blevet stjålet fra kirken, været utilfredsstillende:
– Toget er kørt, og jeg er ikke imponeret over hastigheden. Og sådan noget som kriminaltekniske undersøgelser, det sker ikke. Ikke engang, når det er noget til en halv million kroner, siger Niels Tønnesen.
I marts 2026 sender Niels Tønnesen en klage til politiet.
Den elektroniske klage er tilsendt Netavisen, og den indeholder både kritik af manglende sporsikring, ”henlæggelse uden gennemgang af mulige beviser” samt utilfredsstillende kontakt til skadelidte. Alt sammen noget, som Niels Tønnesen ikke agter at finde sig i:
– Det kan jeg godt blive ophidset over. Det forhøjer temperaturen på min urin, siger han, og cementere sin utilfredshed. Han forklarer også, hvordan forløbet har fået ham til at revidere sit forhold til politiet:
– Jeg kan godt blive lidt betænkelig over, hvad sker der med et almindeligt indbrud i en villa. Det er ikke så godt for min opfattelse af retssikkerheden i hvert fald, siger han.
Læs også: Kirker er et tag-selv-bord for indbrudstyve
Takkede nej tak til videoovervågning
Niels Tønnesen forklarer i sin skriftlige klage, hvordan det i Helligtrekongers Kirke efter indbruddet var ”tydeligt, at der ikke var sikret spor inde i kirken,” og forklarer efterfølgende om sagen:
– Det har så efterfølgende vist sig, at ham, der møder op, han er elev på Politiskolen, og ugen efter så ringer jeg igen, og så får jeg at vide, at sagen, den er blevet henlagt. Det betyder, så sker der absolut ikke mere i den sag.
Niels Tønnesen fortæller, hvordan politiet takkede nej til at få overleveret den videoovervågning, som der var på stedet:
– Der er videooptagelser, og dem var politiet ikke interesseret i at se, siger han.
Københavns Vestegns Politi har i et skriftligt svar taget til genmæle, og forklarer at der var styr på sporsikringen:
– Der blev indsamlet spor, og stedet blev gennemgået med politihunde. Den 6. marts blev efterforskningen stoppet, og efter henvendelse fra menighedsrådsformanden blev den genoptaget, skriver de og fortsætter:
– Forskellige spor, herunder overvågningsvideo, er blevet gennemgået, men det har desværre ikke været muligt at identificere gerningspersonerne. Efterforskningen blev derfor stoppet den 27. marts.
Efter en længere kamp med Københavns Vestegns Politi har Niels Tønnesen nu valgt at søge aktindsigt i sagen. Selvom han mener, at korset ”nu er væk for bestandig”, vil han gerne have indsigt i sagens henlæggelse.
Om efterforskningen også er væk for bestandig, afhænger af eventuel udvikling i sagen.
– Det er vigtigt at understrege, at efterforskningen kan genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger i sagen. Borgere, der har viden om sagen, hører vi meget gerne fra, skriver Københavns Vestegns Politi.
10 kilo massivt sølv erstattet med trækors
Når kirkegængerne i Helligtrekongers Kirke nu spejder op mod alteret, møder de et syn af et trækors skåret ud med motorsav, som ifølge Niels Tønnesen er ”rimelig primitivt”:
– Men det er et kors, og det virker, siger han om kirkens nye udsmykning.
Ifølge sølvsmeden bag det 10 kilos sølvkors på 120 cm, Allan Scharff, var korset ”en kraftpræstation”:
– Det var et af højdepunkterne i min karriere, siger han, og ærgrer sig over situationen. Allan Scharff fortæller, hvordan han nu arbejder sammen med Helligtrekongers Kirke for at lave en ny version af et kors, som ”ikke kan rives væk på den måde,” siger han.
– I 2023 var der i alt 164 registrerede tyverier/indbrud i de danske Folkekirker, i 2024 var tallet 186, og i 2025 var tallet 168
– I år (2026) har der indtil videre været 63 registrerede tyverier/indbrud i de danske Folkekirker, hvoraf 6 af disse omhandler tyveri af kirkesølv
– Under de registrerede kirketyverier/indbrud er det primært maskiner (kirkegård), kobber, designermøbler samt lamper, der er stjålet.
Kilde: Morten Stützer, Økonomisk chefkonsulent hos Folkekirkens Forsikringsenhed.
Kirker skal være kirker – og ikke museer
Sagen kan rejse spørgsmålet om, hvordan kirker bedst sikres mod tyveri, uden at miste deres funktion som åbne rum. Ifølge forskningschef for Nationalmuseet, Michael Andersen, handler det netop om en vis balance:
– Den optimale sikring er at låse døren og holde den låst. Men det strider jo mod kirkens formål: at have en åben dør og tage imod folk. Man skal finde en balance, der, siger han.
Han peger samtidig på, hvordan kirken adskiller sig fra museer ved, at deres genstande er i brug:
– Brug er et nøgleudtryk. I kirken bruger man tingene. Et museum er noget andet – her er tingene taget ud af deres oprindelige sammenhæng.
Derfor er løsningen ikke nødvendigvis, at gemme værdierne væk:
– Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at kirkerne stadig er i brug, for det er den bedste måde at bevare dem på, siger han.
Sådan gjorde vi: Artiklen udspringer fra et opslag på Vallensbaekkirker.dk, hvor Menighedsrådsformand Niels Tønnesen gennem kirkens blog har skrevet om tyveriet. Alle kilder udtagen Københavns Vestegns Politi er interviewet telefonisk, og politiets svar er skriftligt.