DTU-rektor langer ud efter regeringens udflytningsplan: »Vi skal da tænke på samfundets behov«

Til sommer optager DTU 5oo færre studerende, end de plejer. Det er dog ikke af fri vilje, men et resultat af regeringens planer om udflytning af studiepladser.

Nu er universitetet også blevet meddelt, at nedskaleringen skal ske i et hurtigere tempo end først planlagt, fortæller universitetets rektor, Anders Overgaard Bjarklev. Han mener, derfor at udflytningen bliver forhastet.

– Jeg må blankt erkende, at jeg ikke kan finde den logiske grund til at man fjerner studiepladser, hvor der er studenter som ønsker dem, og der er kapacitet til at løfte dem, samt virksomheder, som gerne vil ansætte dem bagefter, de studerende er endt uddannelse. Hvorfor i alverden skal man reducere på det, som samfundet har behov for, siger Anders Overgaard Bjarklev.

Uforstående over regeringens beslutning

Udflytningsplanen betyder, at universiteterne skal nedbringe deres optag af studerende, så vil der derimod komme 1.800 nye uddannelsespladser på de fire store velfærdsuddannelser uden for de største byer. Her vil 800 af disse uddannelsespladser blive udflyttet fra de fire største byer, mens der bliver oprettet 1.000 nye pladser på uddannelserne til lærer, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere i hele landet.

– Det kan da godt være, at der er nogle som gerne vil have flere pædagoger, elektrikere og hvad de ellers snakker om. Og det er fremragende uddannelser og fremragende mennesker. Men man kan heller ikke fjerne pladser på pædagogstudiet, og så regne med at de bliver ingeniører. Det er nogle andre interesser, som de mennesker har, siger Anders Overgaard Bjarklev.

Tal fra fagforeningen, IDA, viser at ledigheden for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i juni 2022 var på 1,7 %. Samtidig har DTU oplevet en stigning i kvote 2 ansøgninger i 2021, trods et generelt fald på landsplan.

Ekspert genkender kritikken

Lene Larsen er lektor på Roskilde Universitet og forsker i unges uddannelsesvalg. Hun er enig i Anders Overgaard Bjarklevs betragtninger i, at uddannelsesvalg for de unge i høj grad handler om interesser.

– Jeg tror ikke, at det vil få de unge til at søge en erhvervsuddannelse. De unge generationer er meget tilpasningsdygtige og duelige, men der er også områder, hvor de orienterer sig anderledes. Hvis man har karaktergennemsnittet til det fra gymnasiet, hvorfor skulle man så bruge tre et halvt år på at læse til sygeplejerske, hvis man kan blive kandidat på fire år? For de studerende handler det ofte om at holde så mange døre åbne, så længe som muligt, siger lektor Lene Larsen.

Hun uddyber også, at de unges uddannelsesvalg er påvirket af de politiske budskaber, som de er opvokset med.

– Vi har nogle generationer, som er vokset op med et politisk fokus på uddannelse som værende det vigtigste. At den forestilling skulle være forkert, er ikke bare noget, som man lige ændrer, forklarer Lene Larsen.

Bekymret for samfundet

DTU har i marts været nødsaget til at fyre 75 medarbejdere, efter at universitetet havde et massivt underskud i regnskabet for 2022. Når der fremadrettet vil blive optaget 500 færre studerende på DTU, vil det også betyde at DTU vil modtage færre indtægter fra de midler, som følger de optagede studerende på universitetet.

– Jeg er mindre bekymret for økonomien, end jeg er for samfundet. Jeg tror, at alle universiteter uddanner vigtige personer, der skal være med til at drive samfundet fremad, siger rektor Anders Overgaard Bjarklev.

Læs også: Rektor forsikrer, at studerende ikke skal frygte massive besparelser på DTU – alligevel forventes en efterreaktion

I alt bliver 6,4 %, svarende til omtrent 4.350 uddannelsespladser, påvirket af udflytningsplanen. Deraf bliver ca. 2.400 uddannelsespladser udflyttet fra de store byer, mens ca. 1.950 pladser bliver nedlagt på de danske universiteter.

Disse ændringer blev besluttet i marts sidste år, da regeringen sammen med Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne indgik i den politiske aftale, ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”, som redegør for hvordan universiteterne skal tilbyde flere pladser udenfor de større byer.

En afvejning af hensyn

Vi har forsøgt, at få svar på kritikken fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministeriet henviser til en tidligere spørgerunde i Folketinget, hvor Uddannelses- og Forskningsminister, Christina Egelund (M) har svaret følgende:

– Det her er, som alt muligt andet politik, en afvejning af forskellige hensyn. Der er på den ene side hensynet til kvalitet i uddannelserne osv., og der er også mange sektorer, der mangler studerende, der er arbejdspladser, der mangler arbejdskraft, og så er der på den anden side også hensynet til et eller andet, der skal hænge sammen. Og nu foretager vi så den her justering, og den er jeg rigtig glad for, men vi står som regering fast på den aftale, som blev indgået.

Indtil nu har DTU optaget 4.500 studerende årligt. Konsekvensen af de 500 færre studerende bliver, at nogle af universitetets studieretninger vil blive nedlagt.

Sådan gjorde vi: Efter at have interviewet rektoren fra DTU ifbm. en anden artikel, kom vi tilfældigvis også ind på udflytningsplanen, hvor ideen til artiklen opstod. Herefter fandt jeg en ekspert på området på RUC’s hjemmeside, som jeg kontaktede telefonisk. Jeg ringede derefter til Uddannelses- og forskningsministeret og forelagde dem kritikken, hvorefter jeg sendte dem en mail med mine spørgsmål.

  DTU, kritik, Lyngby, Lyngby Taarbæk, politik, politikere, regering, regeringen, rektor, uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet, udflytningsaftale, udflytningsplan, universitet