”Optimalt set kan jeg få 42 timer ekstra om ugen, som jeg bruger på at sove lige nu. Det synes jeg lyder ekstremt tiltalende. Især i det samfund vi lever i, folk er så stressede med alt mulig det skal nå,” fortæller Morten Vestergaard, som er studerende på Roskilde Universitet.
Han er én af dem, der mener, at hans hverdag er blevet for travl, og har derfor valgt at praktisere polyfasisk søvn for at få bedre tid i dagligdagen til hans studier.
Polyfasisk søvn er et fænomen, hvor man træner sig selv til hurtigt, at opnå dyb søvn når man sover. Dermed har man brug for mindre søvn for at være udhvilet.
Morten Vestergaard startede med, at praktiserer polyfasisk søvn i juli i år, og havde indtil da sovet som så mange af os andre på den mere normale måde, som også kaldes monofasisk. Hans mål på sigt er kun at sove to timer i døgnet.
”Lige nu sover jeg lidt over seks timer. Jeg sover seks timer om natten, og så tager jeg en lur på 20 minutter om dagen. Jeg prøvede at gå direkte fra monofasisk søvn til Ubermans søvn, hvor man kun sover 20 minutter seks gange om dagen. Det lykkedes ikke helt for mig i længden, så derfor har jeg valgt at tage den gradvist.”
Når Morten Vestergaard har vænnet sig til den korte søvn, han får nu, vil han gradvist steppe ned på søvnen og på den måde langsomt vænne kroppen til at sove mindre og mindre.
Det er vigtigt, at man ikke sover længere end det man må, og derfor kan det også være svært at falde i søvn og sove 20 minutter i løbet af dagen. Ifølge Morten skyldes det at vi er vant til at sove 8 timer om natten og så ikke sove om dagen.
Det må ikke blive ekstremt
Søvnekspert hos Center for Stress og Trivsel Mikael Rasmussen mener, at der kan være en risiko forbundet med kun at sove to timer i døgnet.
”Det der er et problem, når du begynder at eksperimentere med det her, det er, at du går i u-synk i din døgnrytme.”
Han understreger desuden, at det er utrolig vigtigt, at vi har en regelmæssighed i vores døgnrytme. Det er vigtigt, at vi spiser nogenlunde på samme tid, går i seng, og står op på nogenlunde samme tid. Hvis ikke vi forsøger at opretholde denne regelmæssighed, er der undersøgelser der viser, at vi i højere grad vil være udsat for stress.
”Din døgnrytme sidder inde i den primitive del af hjernen, hvor der er et slags ’masterclock’. Det ’masterclock’ styrer vores stofskifte, vores ydeevne og vores hormonudskillelse. Regelmæssighed i vores søvn er vigtig for vores hormonudskillelse, nervesystem og restitution, og derfor er det altså ikke hensigtsmæssigt at eksperimentere med søvnen.”
Mikael Rasmussen afviser ikke helt, at man kan eksperimentere med søvnen, så længe det ikke bliver ekstremt.
”Det er rigtigt, at man godt kan eksperimentere med at tage tre timer der og to timer her, det er der i princippet ikke noget til hindre for. Problemet er bare, at du går ud af synk, og så kan det være svært at få et familieliv til at hænge sammen.
Vores søvnbehov genetisk bestemt, og det kan der ikke laves om på.
”Hvis dit genetiske søvnbehov er syv timer, for at fungerer optimalt, så skal man sove syv timer. Så hvis du deler det op, så skal du sove tre timer det ene og fire timer det andet. Selve behovet for en fysisk restitution kan man ikke ændre på,” fortæller han.
Læs også: