På Skoleager i Greve Strand ligger Krogårdskolen. Her møder mange børn hver morgen ind til dagens undervisning. 230 m. derfra ligger krydset Godsvej og Eriksmindevej, som mange børn og unge krydser til fods og på cykel hver dag. Familiefaren Martin Høst har i længere tid overværet »bilroderi« i krydset, hvilket har fået ham til at råbe op i en lokalgruppe på Facebook.
Nedlukning af skole og klassespor har bragt mere trafik med sig
Martin Høst oplever »specielt på morgener, hvor vejret måske er lidt skidt,« at der er meget og kaotisk trafik i krydset Godsvej og Eriksmindevej, når han følger sin 7-årige søn til skole.
Opslaget på Facebook har 126 kommentarer, og flere medlemmer af Facebook lokalgruppen giver Martin Høst ret i sin vurdering af krydset og kommenterer problemet for gående og cyklende trafikanter.
– Da trafikken trækker tilbage, bliver folk sure og frustrerede. Nogle begynder at dytte, andre accelerer hårdere for at komme forbi, og nogle kører op på fortov og rabatter for at komme uden om det her. Det skaber jo nogle farlige situationer og både direkte og indirekte påvirker det fremkommeligheden for den øvrige trafik, siger Martin Høst.
På disse dage oplever han, at køen trækker sig ud i krydset, hvilket blokerer vejen for biler, busser og andet trafik. Martin Høst tænker, at trafikken bl.a. skyldes nedlukningen af Tjørnelyskolen i 2017 samt lukningen af klassespor på Arenaskolen efter behov, hvilket har bragt flere elever til Krogårdskolen.
Vi skal tænke på, at vi som forældre og bilister skal være gode rollemodeller
Hans-Jørgen Kirstein, byrådsmedlem og og formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Greve Kommune
Martin Høst nævner selv, at flere af kommentarerne også omtaler eller hentyder til »Curlingforældre«, men at dette ikke ændrer på forældres ret og individuelle behov for at køre deres børn i skole. Han mener hellere ikke, at det frikender kommunen sit ansvar for at sikre, at trafikanlægget omkring Krogårdsskolen er tidssvarende og tilstrækkeligt sikkert.
Ændring i forældres adfærd kan være en del af løsningen
Fra politisk side er de i Greve Kommune klar over, at der er en belastning på vejkrydset, men der er ikke planer om at investere i at gør noget ved det, da det er et relativt snævert problem inden for et kort tidsinterval.
– Det er et helt generelt og anerkendt problem i kommunens trafiksikkerhedsråd på vores skoler, fortæller Hans-Jørgen Kirstein (M), som er medlem af byrådet og formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Greve Kommune.
Når forældre vælger at køre deres børn til skole, hvilket de naturligvis er i deres gode ret til, sker det oftest kl. 7:45-8:00 og i deres travlhed overser nogle forældre skiltninger og anvisninger er Hans-Jørgen Kirsteins oplevelse.
Hans-Jørgen Kirstein fortæller, at hvis vi tager ned på skolerne, så vil vi opleve, at et mindretal af forældre holder, hvor der er parkering forbudt, standser, hvor der er standsning forbudt og parkerer på handicappladserne.
Han mener, at det er uheldigt, da det dels skaber ærgerlige situationer for andre forældre, og så sender det et meget uheldigt signal til kommunens børn og unge.
– Vi skal tænke på, at vi som forældre og bilister skal være gode rollemodeller, siger Hans-Jørgen Kirstein.
Midt- og Vestsjællands politi opfordrer forældre, som kører deres børn til skole til at benytte den store parkeringsplads for enden af vejen. Det ville kunne afhjælpe nogle af de trafikale udfordringer.
“Politiet laver løbende kontrol og er opmærksomme på problemet, men det mener, at meget af det ville kunne løses ved at bruge den rette p-plads, når man skal sætte sit barn af ,” fortæller Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Hans-Jørgen Kirstein tror, at en af løsningerne ved »kaos-krydset« og generelt ved skolekryds i Greve kan findes i forældrenes adfærd.
Forældre opfordres til:
- Kør hjemmefra i god tid.
- Sæt jeres børn af i nærheden af skolen og ikke på skolen.
- Husk at være opmærksom på skiltning og anvisninger og følg disse.
- Udvis hensyn til hinanden og andre trafikanter.
Kilde: Hans-Jørgen Kirstein, byrådsmedlem og formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Greve Kommune.
Hans-Jørgen Kirstein afslutter med at fortælle, at Greve Kommune naturligvis deltager i de kampagner, der er omkring skoletrafik i håbet om, at det kan påvirke forældrene og skolebørn.
Læs også: Frederikssund er bedst til skoletrafik
Han nævner kampagner og tiltag som, at kommunen deltager i de årlige kampagner om: »børn på vejen« ved skolestart, de deltager i cyklistforbundets »ABC – Alle børn cykler,« og de deltager i »På cykel til skole – Den store cyklistprøve«. Derudover er trafik også sat på dagsordenen på forældremøderne.
Sådan gjorde vi: Journalisten så et Facebookopslag i en lokalgruppe. Alle kilder er kontaktet og interviewet telefonisk.
One Response to "»Kaos-kryds« skaber lang kø ved skole i Greve"