Modelfoto: Marie-Louise Munkegaard
Når den absolut sidste del af livet står for døren og timeglasset rinder ud i Lyngby-Taarbæk, står en af de 30 frivillige i Røde Kors’ vågetjeneste parat til at hjælpe og våge over den døende.
Formålet er at give ro og tryghed til den døende, som kan være alene i livets sidste timer enten i eget hjem, på plejehjemmet eller hospitalet.
Siden 2021 har vågetjenesten i Lyngby-Taarbæk mere end fordoblet antallet af frivillige fra 13 til nu 30 personer, oplyser Røde Kors. På landsplan har Røde Kors 1627 frivillige vågere.
Indtoget af de nye frivillige skaber glæde hos vågetjenestens aktivitetsleder, Marianne Zauner, da det kan være svært at skaffe nye vågere.
– Det er en god nyhed, fordi jeg ved, at i mange andre vågegrupper rundt i landet har de svært ved at få frivillige, og det har vi ikke i Lyngby-Taarbæk, siger Marianne Zauner.
Coronaeffekt
Udviklingen i vågetjenesten i Lyngby-Taarbæk
Men antallet af nu 30 frivillige gør, at vågetjenesten har skullet holde lidt igen for at sikre at nye vågere kan blive ordentlig oplært.
– Vi er faktisk deroppe nu, hvor vi lige har bremset lidt for at tage flere ind, fordi vi også skal være sikre på, at dem, der kommer ind, kan nå at få en god oplæring, siger Marianne Zauner.
Ifølge Marianne Zauner skyldes stigningen formentligt, at den såkaldte coronaeffekt er forsvundet.
– Vi var et stykke nede med frivillige under corona, og så stille og roligt, som corona forsvandt, så er vi blevet flere. Det er nok et udtryk for en coronaeffekt, der er taget af, at vi er kommet op, fordi der har været rigtig mange tidligere, siger hun.
Kvinder med sundhedsfaglig baggrund
Mange af vågerne er typisk kvinder med en sundhedsfaglig baggrund, som er over 65 år, fortæller Alexandra Dessoy, der er faglig leder for vågetjenesten i Røde Kors.
– Hvis man skal generalisere, så har vi en stor gruppe af frivillige, som er kvinder, der er over 65 år. Der er mange, når de slipper arbejdsmarkedet, der tænker ”hvad skal jeg nu? Jeg har en masse tid”, og så er der rigtig mange, der gerne vil gå ind i vågearbejdet, fordi det ofte er nærvær og omsorg, der har ført dem til at tage en sundhedsfaglig uddannelse, siger hun.
Baggrunden for at våge over en døende skyldes mange forskellige ting, vurderer Lone Grøn, der er antropolog og professor MSO hos Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd (VIVE). Hun forsker i, hvad der får mennesker til at våge ved døende og har særligt fokuseret på to ting, som motiverer de vågere, hun har fulgt.
– Den ene side er, at det er en form for indirekte samfundskritik af udviklingen i velfærdsstaten og ældreplejen, at der ikke er tid til at tage sig af folk i den sidste tid. Mange af vågerne har selv oplevet, at der gennem et helt arbejdsliv er blevet mindre og mindre tid. Men også en indirekte kritik af, at vi har udviklet et samfund hvor mange ældre er alene i den sidste tid. Billedligt talt er det, at ingen skal ligge og dø alene, forklarer Lone Grøn og fortsætter:
– Den anden side er mere konstruktiv og handler om, at vågerne finder noget positivt ved at få lov til at være tæt på døden og opleve den. De taler om, at det giver en afmystificering af døden, og en bedre forståelse af, at døden er en del af livet.
Ikke bange for at dø
Netop årsagerne til at våge er noget, som aktivitetsleder Marianne Zauner genkender blandt de 30 frivillige i Lyngby-Taarbæk, når de taler sammen. De ønsker nemlig at ændre på billedet af døden.
– Der er et ønske om at sprede, at døden er en af de ting, vi alle skal i livet, og at det ikke er noget farligt, siger hun.
Personligt får de frivillige vågere også noget ud af at være hos et andet menneske i de sidste timer af livet, mener Marianne Zauner.
– Det er også en måde at forlige sig med sin egen dødelighed, siger hun.
I år har vågetjenesten i Lyngby-Taarbæk indtil videre haft 16 vågninger og været ude i alt i 240 timer, oplyser Røde Kors.
Læs også: Margit er frivillig på Arresødal Hospice: »Det handler meget mere om liv end om død«
Sådan gjorde vi: Journalisten så et opslag fra vågetjenesten i en gruppe på Facebook, der er tilknyttet Lyngby-Taarbæk området. Herefter tog journalisten kontakt til Røde Kors for at få tal på antallet af frivillige vågere i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor det viste sig, at der havde været en stor stigning. Journalisten tog kontakt til Alexandra Dessosy, der er faglig leder for vågetjenesten i Røde Kors Danmark, Marianne Zauner, som er aktivitetsleder for vågetjenesten i Lyngby-Taarbæk, og Lone Grøn, der forsker i vågere hos VIVE, og interviewede dem telefonisk.