En cyklist drejer hovedet 180 grader og styrer faretruende tæt på kantstenen, da han lørdag aften den 2. februar passerer Søpavillonen i indre København. Foran spillestedet står en kamel parkeret og byder velkommen til en aften, hvor hæmningerne er lagt på hylden, og de kreative udfoldelser er i fokus.
Kreativt kostumebal
Man omfavnes, bogstavelig talt, da man som Alice i Eventyrland forcerer kaninhullet og træder fra dagligdagslivet ind i en surrealistisk verden. Fra første sekund bombarderer de visuelle indtryk gæsterne, hvor øjnene har svært ved at finde ro: en skikkelse dækket med hvide fjer og små lysdioder fra top til tå, Marie-Antionette vendt tilbage fra de døde og en kvindelig lyserød delikatesse med en krone af skumfiduser på hovedet, læber dækket med farverigt krymmel, candyfloss-tyl og en bh lavet af to forvoksede rødhvide slikkepinde.
En bredskuldret mand tårner sig op over den brogede mængde. Selv de mange kvinder iført tynde højhælede torturinstrumenter får hold i nakken af at betragte ham fra hans sorte lakstøvler, netstrømpebukserne, det sorte korset og op til ansigtet med det halvlange blonde hår og fyldige kunstige øjenvipper.
Bevæger man sig dybere ind i løvens hule og op ad den snoede trappe, er luften fyldt med en sød søvndyssende duft af vandpibe i kontrast til en skarp lugt af røgelse. Dansegulvet er en regnbue af omvandrende malerier, levende skulpturer og ansigtsløse maskeklædte skikkelser, der med sensuelle bevægelser danser til orientalsk upbeat musik. Tunge mørkerøde tæpper hænger fra loftet i selskab med tre storslåede lysekroner. Et kalejdoskopisk virvar af rødt, grønt og blåt lys oplyser rummet og forsamlingen af kostumeklædte og halvnøgne kroppe.
»Vi kan trække vejret i morgen,« puster en kvinde i forbifarten. Hun vrikker let med hofterne for at få korsettet på plads. Det er med djævlens vold og magt snøret ind for at skabe en figur som et timeglas. Hvor de indre organer har forputtet sig vides ikke.
Det er ikke kun de unge faste kroppe, man skimter i mængden. Under makeuppen ser man til tider ansigter med dybere furer, overkroppe hvor tyngdekraftens tegn giver sig til kende, et månelandskab midt i hårpragten – og en mand iført blå turban og et tykt tæppe af grå hår på den bare overkrop.
Fest uden hæmninger
Copenhagen Grotesque Burlesque er et kostumebal med kreative optrædener, der opfordrer gæsterne til ikke blot at komme som publikum, men at tage del i de festlige forestillinger. Aftenen byder på alt fra poledance, mavedans og strip med en drag queen til det balkaninspirerede band Mames Babegenush og akrobatiske udfoldelser med ild.
Formålet, ifølge arrangørerne, er at skabe en sanselig oplevelse, der udfordrer dagligdagens konventionelle rammer og giver plads til at folk hæmningsløst kan udfolde og udforske deres kreative, bizarre og eksperimenterende sider.
»Hvis jeg har lyst til at råbe, skrige og græde, kan jeg det,« siger 28-årige Malene Pedersen smilende, alt imens en gorilla iført hvide seler, matchende hat og en øl i hånden kommer til syne i døråbningen til terrassen.
Det lægger op til, at der ikke er nogen grænser. Jo mere ekstrem du er, jo federe er det
Malene, Gæst til Copenhagen Grotesque Burlesque
Malene tager et dybt hvæs af den hjemmerullede cigaret. Øjnene glider fra den blå bodypaintede lampeånd til en kvinde med sort tyl om livet, der svæver bag hende i slowmotion, når hun bevæger sig. Nattefrostens funklende tæppe på jorden og de små hvide skyer, der undslipper de rødmalede læber, ænser hun ikke. Heller ikke selv om det eneste, hun har på overkroppen, er to stjerneformede mønstre af sølvfarvede krystaller, der kun akkurat dækker brysterne.
»Det lægger op til, at der ikke er nogen grænser. Jo mere ekstrem du er, jo federe er det,« fortsætter Malene.
Et kys til et godt formål
»Jeg er blevet fejlmeldt!« 26-årige Klaus M’s stemme skærer gennem den summende stilhed under den åbne nattehimmel. Og sandt nok, på tværs af den sølvskinnende vest er påklistret et gult skilt med ordet ’fejlmeldt’ i sorte bogstaver. Han har brugt den sidste time i kysseboden, hvor frivillige sælger kys. Pengene går til AIDS-fondet, der arbejder med at forebygge hiv samt rådgive og støtte hiv-smittede.
»Men jeg fik da nogle hundrede kroner. Jeg havde bare ikke regnet med at kysse så mange mænd,« griner han smørret. Eskapaderne har da også sat sine spor. Det sortmalede overskæg er tværet ud fra kind til kind, ansigtet glitrer med glimmer og hans læber ligner en farveprøve af samtlige læbestifter i Magasins parfumeafdeling.
»Hvor ser du godt ud!« udbryder han til en ukendt arabisk prinsesse, der passerer ham. »Må jeg give dig et kys?« fortsætter han med et skævt smil. Hun trækker på skuldrene med et afslappet »okay«. De glider i baggrunden og falder i et med den løsslupne stemning, som Grotesque Burlesque bryster sig med.