SF-fremgang kan sende Sofie Falck Villadsen på Christiansborg

Sofie Falck Villadsen (SF) - kandidat ved FV26
Sofie Falck Villadsen (SF) inden hun skal sætte sit kryds ved Folketingsvalget 2026.

Af Fie Hartaa og Frederikke Phoebe 

Ved Holmegårdsskolen i Hvidovreløber børnene og leger i skolegården, mens en lind strøm af vælgere ankommer til valgstedet.

Folketingskandidat Sofie Falck Villadsen (SF) møder op på valgstedet med sin mand, Carsten Provstgaard (M), klokken 09:32.

Jeg har lovet SFU (Socialistisk Folkepartis Ungdom), at hvis jeg får 10.000 personlige stemmer, så skal jeg have en tatovering.
Sofie Falck Villadsen (SF)

God stemning i valgkampen

Sofie Falck Villadsen (SF) stiller op til Folketinget for anden gang – men denne gang under anderledes vilkår.

Livet uden for politik har nemlig ændret sig personligt for Sofie Falck Villadsen. Hjemme venter deres lille søn, og det har sat sit præg på valgkampen.

– Det er hårdt at have en 2-årig derhjemme, siger Sofie Falck Villadsen. 

Læs også: Vælgere i opbrud på demokratiets festdag: “Hvad fanden gør jeg så?”

Men ifølge folketingskandidaten har det ellers været en valgkamp, der har båret præg af god stemning både fra vælgerne og internt i SF. 

Et kryds ved Sofie Falck Villadsen

For folketingskandidaten handler valget ikke kun om personlige stemmer, men om muligheden for reel politisk indflydelse, hvis SF får den fremgang, som meningsmålingerne peger på.

– Uanset, hvem der bliver valgt ind, er det gode folk, der bliver valgt, siger Sofie Falck Villadsen (SF).

Læs også: Unge vælgere i Rødovre: “Det er en borgerpligt at stemme”

Når hun bliver spurgt, hvad hun håber, vælgerne tænker, når de sætter deres kryds ved hendes navn, svarer hun: 

– Jeg håber folk tænker, at det er en stærk stemme på børnene, siger hun.

Hendes mærkesager i valgkampen har da også været “det gode børneliv” – og dertil “tid til ansatte i velfærden” og “Hvidovre som uddannelseskommune”.

Historien fortsætter under billedet.

Sofie Falck Villadsen (SF) efter hun har stemt ved Folketingsvalget 2026.
Sofie Falck Villadsen (SF) efter hun har afgivet sin stemme på Holmegårdsskolen i Hvidovre.

“SF-datteren”

Sofie Falck Villadsen (SF) er opvokset i Herning med en far, som har siddet i byrådet for netop SF. Ifølge hende selv ville hun ikke involvere sig i politik. Men under sin uddannelse som lærer engagerede hun sig i studenterpolitik, og hendes skæbne blev alligevel, at hun skulle være politiker. 

– Jeg er vokset op som “hende der SF-datteren”, siger Sofie Falck Villadsen, der i dag er 32 år. 

Fra Hvidovre til Christiansborg 

Sofie Falck Villadsen kigger pludselig ned ad stien ved valgstedet. I et mørkt jakkesæt dukker Hvidovres borgmester, Anders Wolf Andresen (SF) op. 

Læs også: Vælgere i opbrud på demokratiets festdag: “Hvad fanden gør jeg så?”

Borgmesteren – og partifællen – er på rundtur til samtlige valgsteder i Hvidovre Kommune, hvor han hilser på de valgtilforordnede og sikrer sig, at alt forløber, som det skal.  

For Anders Wolf Andresen (SF) er det afgørende, at Hvidovre er repræsenteret på Christiansborg. 

– Det er meget vigtigt for Hvidovre med en kandidat, der ved, hvad vores behov er, lyder det fra Anders Wolf Andresen. 

Historien fortsætter under billedet.

Holegårdsskolen i Hvidovre d. 26/3-26
Holmegårdsskolen i Hvidovre på valgdagen d. 24. marts.

Måske en tid hos tatovøren 

Det er ikke kun Sofie Falck Villadsens (SF) arbejdsdag, der kan ændre sig efter folketingsvalget. 

Hun er nemlig kommet med et løfte til Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU). 

– Jeg har lovet SFU, at hvis jeg får 10.000 personlige stemmer, så skal jeg have en tatovering, fortæller Sofie Falck Villadsen.

Valgstederne lukker klokken 20.00 og herefter skal stemmerne tælles op.

Sådan gjorde vi: Journalisterne kontaktede på forhånd SF’s folketingskandidat i Hvidovre, Sofie Falck Villadsen (SF), og lavede en aftale om at følge hende, da hun skulle afgive sin stemme på valgdagen. Vi fulgte hende ind på valgstedet, hvor hun satte sit kryds, og efterfølgende interviewede vi hende udenfor om hendes kandidatur og forventninger til valget. Under interviewet ankom Hvidovres borgmester, Anders Wolf Andresen (SF), til valgstedet, og i den forbindelse fik vi også mulighed for at indhente en kommentar fra ham.

Leave a Reply

Your email address will not be published.