Lovændring kan sende ukrainske mænd tilbage i krig: Ung ukrainer i Danmark kalder det ”bullshit”

Når den nye regering på et tidspunkt er konstitueret, er et af de lovforslag, der venter på at blive behandlet, en justering af den ukrainske særlov.

Justeringerne vil blandt andet gøre det sværere at få ophold i Danmark, hvis du er ukrainsk mand over 23 år.

Den justering vækker bekymring for 19-årige Arsenii Lutsenko, hvis familie stadig er i Ukraine. Det gælder blandt andet hans bror. 

– Det lyder som noget bullshit. Hvis ikke min bror kan flygte, så skal han deltage i en af de mest blodige krig i det 21-århundrede. Det er så frustrerende. Mennesker vil gerne overleve, siger ukrainske Arsenii Lutsenko til regeringens forslag.

Arsenii Lutsenko kom alene til Danmark i oktober 2025. Her havde han levet med krigen i cirka 3,5 år. Han har ikke selv kæmpet i krigen, men oplevede krigens konsekvenser på nært hold alligevel.

– Jeg kunne ikke leve omkring missiler og døde kroppe. Da jeg kom til Danmark, blev jeg i begyndelsen bange, hver gang jeg hørte lyden af et fly eller fyrværkeri. Jeg lå på gulvet, fordi jeg var så bange, fortæller han.

En stor del af de ukrainske fordrevne borgere, som ansøger om asyl, har psykiske og/eller fysiske men efter krigen. Flere søger ud af landet, hvilket medfører udfordringer for det ukrainske militær, som har svært ved at finde soldater nok til fronten.

Ukraine er i en mobiliseringskrise

Den ukrainske regering er i stigende grad udfordret i at finde nok soldater til fronten. Det siger Sofie Rose, der er forsker i militær mobilisering ved Syddansk Universitet:

– Ukraine er i en mobiliseringskrise, hvor endnu flere bliver tvangsmobiliseret, forklarer hun.

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister, Rasmus Stoklund (S), har tidligere udtalt i en pressemeddelelse, at Danmark ønsker at hjælpe Ukraine med den mobiliseringskrise, som landet står overfor:

– Det [justeringerne af særloven] skal imødekomme den ukrainske regering, der flere gange har opfordret til at ukrainske mænd, der indkaldes til militæret ikke får opholdstilladelse i Europa.

Sofie Rose stiller sig dog kritisk overfor argumenterne om, at justeringerne af særloven primært er for at styrke den ukrainske hær.

– Den danske regering siger, at det er mænd, der kan indkaldes til hæren, der ikke kan få opholdstilladelse, men i Ukraine er mobiliseringsalderen 25 år, så det kommer også til at gælde nogle mænd, som ikke engang kan indkaldes til hæren endnu, siger hun.

Justeringerne af særloven vil derfor ifølge Sofie Rose betyde, at Danmark vil afvise mandlige ukrainske asylansøgere, som er mellem 23-25 med argumentationen om, at hjælpe den ukrainske mobiliseringsindsats. Men i praksis er det først i en alder af 25 år, at de bliver indkaldt til hæren.

I strid med internationale konventioner

Ifølge Sofie Rose så kan lovforslaget være i strid med flygtninge- og menneskerettighedskonventionerne.

– Det er ikke anerkendt praksis, at man udelukker bestemte grupper fra ophold alene på baggrund af køn, siger hun.

De mandlige ansøgere som søger om opholdstilladelse i Danmark vil kun kunne for ophold, efter de er 23 år, hvis de er fritaget fra militærtjeneste.

– Det er med til at placere de ukrainske mænd i en juridiske gråzone, hvor man altid behandles som en potentiel soldat, selvom man egentlig er civil, siger Sofie Rose.

Forslaget om at ændre særloven kom samme dag som Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalg, og forslaget venter derfor stadig på at blive drøftet blandt partierne

Sofie Rose vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at det bliver stemt igennem.

– Jeg tror, det er ret sandsynligt, at forslaget bliver stemt igennem, uanset hvem der kommer til at sidde i regering, siger hun.

De danske kommuner er pressede

Andelen af fordrevne ukrainere, som har søgt opholdstilladelse i Danmark har været stigende, siden krigen brød ud i 2022. I dag bor 68.188 fordrevne ukrainere i de danske kommuner.

Politisk erkender man også, at antallet af flygtninge også lægger et pres på landets kommuner:

– Det [lovforslaget] skal også aflaste de kommuner, der er hårdt pressede af at finde boliger til de nyankomne ukrainere, udtaler fungerende Udlændinge- og integrationsminister, Rasmus Stoklund (S), i pressemeddelelsen.

6 ud af 10 kommuner har svært ved at finde boliger nok til at indkvartere de fordrevne ukrainerne, hvilket gør at mange ukrainere bor i nedlagte skoler, plejehjem og erhvervsejendomme og er indkvarteret i midlertidige boliger.

Arsenii bor i en bolig på Amager i København, som han har fået tildelt gennem kommunen.

– De kalder det en ’social apartment’. Vi bor tre personer i et rum, men vi har sat noget op som adskiller det lidt, siger Arsenii.

Selvom de tre drenge i Arseniis lejlighed bor tæt, så får de det til at fungere. Arsenii er glad for at være i Danmark, men bekymrer sig om sin hjembyen.

Flere missiler end fugle på himlen

Arsenii kommer fra byen Zaporizjzja, hvor hans familie og venner stadig opholder sig. Byen ligger tæt på den sydøstlige grænse til Rusland.

– Jeg er meget bekymret for min familie. I min hjemby er der flere missiler på himlen, end der er duer, siger han.

Som en del af justeringerne af særloven vil det ikke være muligt at få opholdstilladelse fra en række regioner. Regionerne svarer til cirka halvdelen af Ukraine.

Den region, som Arseniis familie er fra, er en af de regioner, som den danske regering vurderer, er mere berørt af krigen.

Arsenii ved ikke, hvornår han ser sin familie igen, og selvom han savner sin hjemby, så ville det ikke være det samme at vende retur.

– De fleste af gaderne i mit nabolag er ødelagt, fortæller han.

Sådan gjorde jeg: I forbindelse med en anden artikel jeg skrev om fordrevne ukrainere i Danmark, blev jeg bekendt med SVM-regeringens forslag til justeringer af særloven. Jeg synes flere af punkterne var bemærkelsesværdige og blev derfor nysgerrig på hvordan en ekspert og en ukrainsk kilde ville reagere på forslaget.