Af Asta Viola Broo Holm og India Katja Kamilla Nolsøe
VALGREPORTAGE: Klokken er lidt over 9 i Ishøj Bycenter. Nogle af centrets butikker er ved at åbne og over højtalerne lyder dæmpede coverversioner af popsange.
I centerbiografen sidder et hold valgtilforordnede klar til at tage imod de borgere, der skal afgive deres stemmer til folketingsvalget. Det er endnu uvist, om de i dag vil møde flere borgere, end de gjorde ved sidste folketingsvalg, hvor Ishøj med en stemmeprocent på 73,9% kunne tage titlen som den kommune i Danmark med lavest stemmeprocent.
Det fremgår af en publikation om folketingsvalget i 2022 fra Danmarks Statistik.
Én af de borgere, der i dag har afgivet sin stemme, er Helle Hansen på 67 år.
– Det er ikke mange gange i mine 67 år, at jeg ikke har været henne og stemme, siger Helle Hansen.
Læs også: Vælgere i opbrud på demokratiets festdag: “Hvad fanden gør jeg så?”
Der er særligt to temaer, der har fyldt i beslutningen om, hvor hendes kryds skulle sættes.
– Det er vigtigt for mig som folkepensionist, at der bliver taget hensyn til folkepensionister, og som nybagt farmor er det også vigtigt, at børnefamilierne har det godt, siger Helle Hansen.
“Jeg stoler ikke på dem”
Selvom der er trafik i Ishøj Bycenter i dag, er det ikke alle, der er kommet for at stemme.
Yassin Elmassoude på 27 år er én af dem, der blot passerer valgstedet.
– Jeg stoler ikke på dem [politikerne, red.], siger han, da vi spørger, hvorfor han ikke har tænkt sig at stemme.
Heller ikke Helle Hansen er tilfreds med landets politiske landskab.
– Jeg orker ikke at følge så meget med. Jeg synes, de siger så meget, som de godt ved, de ikke kan holde, forklarer hun.
Ifølge Ida Bæk Hjermitslev, der er adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i vælgeradfærd, påvirkes valgdeltagelse af flere faktorer.
– Det er meget sandsynligt, at folk, som har mistillid til systemet. ikke kan se pointen i at skulle gå ud og stemme, siger Ida Bæk Hjermitslev.
Et spørgsmål om uddannelse, indkomst og alder
Ifølge Ida Bæk Hjermitslev har indkomst og uddannelsesniveau stor betydning for valgdeltagelse.
– Vi ved, at politisk deltagelse og valgdeltagelse hænger sammen med ens socioøkonomiske status. Folk, som enten har lav uddannelse eller lav indkomst, er typisk mindre tilbøjelige til at stemme end folk med høj uddannelse og høj indkomst, siger hun.
Og også alder er en faktor.
– Ældre vælgere er mere tilbøjelige til at stemme end yngre vælgere, siger Ida Bæk Hjermitslev og forklarer, at de ældre generationer i højere grad end de yngre har følt sig forpligtet til at stemme.
– De har altså set det som deres pligt. Selvfølgelig går man ned og stemmer, for det har man fået at vide, at man skal. Den yngre generation føler måske ikke samme forpligtigelse over for fællesskabet, når det kommer til valg, siger hun.
Læs også: Unge vælgere i Rødovre: “Det er en borgerpligt at stemme”
I bycentret er der nu kommet flere mennesker til, og den summende lyd af menneskestemmer overdøver højtalernes dæmpede popmusik. To ældre kvinder sætter sig på en bænk, idet en højlydt skoleklasse passerer dem.
Der er vagtskifte hos de valgtilforordnede, som vil blive i Ishøj Bycenter, til det sidste kryds er sat.
Sådan gjorde vi: På valgdagen (FV26) tog vi til Ishøj Bycenter, da det er et af Ishøj Kommunes fem valgsteder. Vi har foretaget mundtlige interviews med erfaringskilder på stedet og et telefonisk interview med en forsker.