Link til billede: https://www.flickr.com/photos/hennasabel/3760513201
Nye sko, flotte gaver og en stor fest. For mange unge er konfirmation stadig en stor milepæl, der markerer overgangen fra barn til voksen. Men bag traditionen gemmer der sig en forandring. Antallet af unge, der bliver konfirmeret, er faldende på landsplan. Men udviklingen dækker over en ny tendens: For dem, som vælger konfirmationen til, er det i højere grad blevet et aktivt tilvalg frem for en selvfølge.
Færre bliver døbt
Sognepræst og arresthuspræst i Hillerød Kirke, Jesper Oehlenschlæger, genkender tendensen fra den lokale folkeskole, hvor tallene er blevet mindre, siger han.
Årsagen til udviklingen hænger i høj grad sammen med det faldende antal af døbte, mener Jesper Oehlenschlæger.
– Det går helt tilbage til, at færre forældre vælger at få deres børn døbt. Flere danskere har mistet forbindelses til kirken og kristendommen, hvor de kirkelige overgangsritualer ligesom er gledet ud.
Jesper Ohehlenslæger nævner desuden, at han for nylig foretog en dåb, hvor forældrene til den døbte fortalte om, at de var de eneste i deres mødregruppe, som havde overvejet dåb.
Stigende individualisering
Religionssociolog Brian Arly Jacobsen peger på flere årsager til, at antallet af konfirmander er faldende. Blandt andet den stigende individualisering
– Der er flere forklaringer, der spiller sammen. Dels er der færre, der bliver døbt. Det hænger både sammen med indvandring, men også at flere “såkaldt etniske danske” forældre vælger ikke at lade deres barn døbe, især fordi, de mener, at deres børn selv skal have muligheden for at vælge deres religiøse tilhørsforhold, når de bliver ældre.
Han peger også på de demografiske forhold som årsag til de faldende tal
– Urbaniseringen har også spillet en rolle. I byområderne er der færre, der er religiøse. Fællesskabet er “tyndere” i de store byer, og man vælger i højere grad sit eget fælleskab. Og så bliver et religiøst fællesskab jo blot et tilbud blandt mange.
Flere vælger dåb til lige op til konfirmation
Konfirmationen
- “Konfirmere” betyder “at bekræfte”. Ved konfirmationen bekræfter konfirmanden sin dåb og Gud bekræfter løftet om at beskytte konfirmanden i ungdommen og voksenlivet
- Under Christian VI i 1736 blev det gjort lovpligtigt at blive konfirmeret. Først med Grundloven i 1849 fik det ikke juridiske konsekvenser, hvis man ikke var konfirmeret. I 1909 stoppede man helt med at eksaminere konfirmanderne
- De fleste konfirmationer i dag bliver foretaget i slutningen af enten 7. eller 8. klasse
- For at blive konfirmeret, skal man leve op til fire krav: Man skal være døbt, man skal have fulgt konfirmationsforberedelse, man skal være fortrolig med den kristne børnelærdom og man skal være fortrolig med med folkekirkens gudstjeneste
- Konfirmationsforberedelsen starter typisk efter sommerferien i det skoleår, hvor konfirmationen afholdes
Kilde: Kristeligt Dagblad
Samtidig oplever sognepræst i Lyngby Kirke Julie K. Goldschmidt en ny tendens: Flere unge vælger at blive døbt kort før deres konfirmation
– For bare nogle år siden, var ser nærmest ingen af konfirmanderne, der skulle døbes inden konfirmationen. Det har altså ændret sig. Nu er der en større del af de unge, som tænker “det kunne jeg godt tænke mig”. Det er meget, meget positivt.
Udviklingen i Lyngby understøtter Brian Arly Jacobsens billede af, at konfirmation er blevet et bevidst tilvalg
– Når flere unge vælger dåb til op til konfirmation, er det netop en konsekvens af den øgede individualisering og den frivillighed, der så er bundet op på spørgsmålet, om man vil konfirmeres eller ej.
Mere kultur end tro
Konfirmation er ikke i krise som ritual, men dens religiøse betydning er måske under pres
Selvom færre bliver konfirmeret, peger Brian Arly Jacobsen på, at konfirmation stadig er et stærkt overgangsritual. Men den har ændret karakter.
– Det er et stærkt overgangsritual, som markerer overgangen fra barn til ung, og det er stadig vigtigt for mange. Men vi ved fra undersøgelser, at konfirmation i dag er mindre religiøst forpligtende og i højere grad er et mere kulturelt og socialt ritual. Konfirmation er ikke i krise som ritual, men dens religøse betydning er måske under pres.
Også blandt præsterne er der en erkendelse af, at konfirmation rummer flere betydninger blandt de unge. Jesper Oehlenslæger fra Hillerød Kirke udnytter konfirmation til at give de unge en god oplevelse, når det kommer i kirken og til konfirmationsforberedelsen
– For mig er undervisning en god session, hvor jeg får talt med de unge. Det er vigtigt for mig, at de står tilbage med oplevelsen af, at kirken er et godt sted at være – at de forbinder det med, at det var en læring, men at det også var sjovt og hyggeligt. Jeg ved godt, at de måske glemmer det, de har lært til forberedelserne, men de glemmer ikke den oplevelse, det var.
Fremtidens konfirmation
Vi starter mere fra nul, end vi gjorde tidligere. (…) Nu starter vi fra Adam og Eva
Det kræver en ny tilgang til konfirmanderne, hvis konfirmation fortsat skal spille en rolle for kommende generationer, fortæller Jesper Oehlenslæger. Blandt andet mener han, at udviklingen peger på, at de unge har mindre “forhåndsviden” indenfor kristendom.
– Vi starter mere fra nul, end vi gjorde tidligere. De har mindre paratviden, end de havde for 15-20 år siden. Nu starter vi fra Adam og Eva.
Derfor mener han også, at kirken skal gøre mere for at gøre sig selv relevant for de unge mennesker
– Jeg tror, der er flere præster, der skal se sig selv, som “missionærer”. Der er flere, der er nødt til at stille sig selv spørgsmålet “hvorfor i alverden skal folk interessere sig for det her?”. Man kan godt være missionær og respektfuld samtidig.
Religionssociolog Brian Arly Jacobsen understreger, at antallet af konfirmander i Danmark stadig er højt sammenlignet med andre lande, selvom det er aftagende, og at folkekiren derfor allerede er relativt dygtige til at formidle deres budskab videre til de unge. Imidlertid skal folkekirken være bevidste om udviklingen af konfirmation som tilvalg, som resultat af at færre bliver døbt.
– Hvis udviklingen fortsætter som nu, bliver det i højere grad et aktivt tilvalg blandt flere muligheder for de unge. Det skal folkekirken være “obs” på – at hvis det bliver et tilvalg, skal de jo også gøre deres tilvalg mere attraktivt for de unge.
