– Jeg behøver ikke at vælge mellem by og land. Dét er tiltalende, og byen får landets værdi: plads og muligheder for at skabe noget og dyrke jorden, forklarer 25-årige Hans Bruun Pedersen om attraktionen ved at være urban farmer.
Han tilbragte sommeren 2013 i sin jordbærhave på et københavnsk tag i fjerde sals højde. I øjeblikket dyrker han planerne for den kommende havesæson, som udspiller sig på et 8×3 meter stort jordstykke på Frederiksberg i Danmarks hovedstad.
Med sin urbane nyttehave er Hans Bruun Pedersen en del af den tendens, som de seneste par år har erstattet byens bare pletter med bede af krydderurter, stauder og andet grønt. Bevægelsen kaldes urban farming, urban agriculture, urban gardening, edible city eller den spiselige by, og medier såvel som eksperter fremhæver den for at gøre byen grønnere og skønnere.
Men en mere skeptisk stemme lyder, at urban farming også rummer en dyrkelse af byboerens ansigt udadtil.
Byen får en grønnere facade
– Vi har haft en forestilling om, at landskab og natur ligger uden for byen, men den del flytter sig hurtigt i disse år, siger Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur og -urbanisme ved Københavns Universitet, og tilføjer:
– Det grønne pibler op alle steder, hvor der er rum til det, og hvor flere er sammen om en have.
Det pibler også op i byer som New York, London og Berlin. Den spiselige by er et internationalt fænomen. I Danmark er Foreningen Odense Byhave en af de seneste skud, som i sidste uge gav den fynske metropol sin byhave nummer to.
På den måde ændrer byen sit udseende til et grønnere, og trenden er i tråd med en global og bæredygtig tanke på miljøet. Fremtidsforsker Martin Kruse forbinder også urban farming med en fælles bevidsthed om klimaproblemer. Men det er ikke hele historien, oplever han:
– Byboernes begejstring for at dyrke egen chili handler også om at pleje image og fortælle historien om sig selv. Vi gør det, så andre kan se, hvem vi er.
Læs også: Stor interesse for selv at moste cider
Under Instituttet for Fremtidsforskning (IFF), der er et non-profit privat firma, undersøger Martin Kruse trends indenfor klima og innovation. Ifølge IFF’s hjemmeside analyserer instituttet tendenser, der er med til at forme fremtiden for private og offentlige virksomheder og organisationer.
Selvpluk realiserer en drøm
Hans Bruun Pedersen hæfter sig ikke ved sin plads i tendensen til at værne om klimaet og eget image. Han har ingen entydig forklaring på sin iver efter de frugtbare pletter i asfalten:
– Det er svært at forklare den fede følelse, det er at gå ned i sin have, hive grøntsager op af jorden og så tilberede dem derhjemme. Det er bare lækkert at plukke sin egen mad, du selv har dyrket, siger han.
Hans Bruun Pedersen studerer på Københavns Universitet, som ejer grunden under hans nyttehave. Som studerende skal han ikke betale for jorden.
Til gengæld har Martin Kruse en forklaring på de urbane farmeres begejstring ved at plante hist og her:
– For mange byboere er drømmeboligen en firlænget gård på Kongens Nytorv, fordi vi ønsker at kombinere land og by, som typisk har stået i opposition til hinanden.
Roser til undergrunden
Urban farming byder også på store fælles nyttehaver. Eksempelvis har Byhaven 2200 indgået en aftale med Københavns Kommune om at leje et stykke af Hørsholmsparken på Nørrebro. Byhaven er på 1000 m2 og koster 3.820 kroner om året. Ifølge havens Facebook-gruppe tæller fællesskabet 917 medlemmer, blandt andre Sandra Villumsen, som er havens formand:
– Vi er et åbent fællesskab, der sammen forandrer vores lokalmiljø. Vi har fået rigtig mange nye frivillige nu her i januar og februar, men at holde motivationen hos de frivillige er nok en af de største udfordringer for foreningen.
Ligesom Hans Bruun Pedersen finder Sandra Villumsen en glæde som urban farmer, men at forgrønne byen er hårdt arbejde. Førstnævnte bemærker da også, at det ville være nemmere at krydse hele indkøbslisten af i Netto.
Arbejdet med at gøre byen spiselig startede ”nedefra”, bemærker Ellen Braae og tilføjer:
– Tendensen er forbundet med et lille oprør, et element af civil ulydighed, hvor borgere manifesterer retten til byens rum.
Men hvad der startede som en slags undergrundsbevægelse bakkes nu op af politikerne på Christiansborg:
– Det er fantastisk spændende, og vi understøtter initiativerne via områdefornyelse, sagde minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansens (S) til DR i december.
På samme facon indgår byhaver i Københavns Kommunes plan for bæredygtig byfornyelse.
Læs også: Sådan får du mest ud af dine grøntsager i haven
Nogle er fælleshaver, hvor flere er sammen om at dyrke arealet.
Andre havearealer tilbyder dig dit eget stykke jord.
De større haver er ofte udlånt eller –lejet af kommunen.
Der kan være venteliste til haverne.
Urbane haver i Danmark: Grow Your City i Fredericia. Aalborghaver i Aalborg.
’Dyrk Vejle’ i Vejle. Ørestad Urbane Haver i København.
Grøn, grønnere…
Indsatsen nedefra er en forudsætning for byens fortsatte flor, understreger Ellen Braae, imens hun er sikker på, at den spiselige by endnu har meget at give af. Det gør byens udseende mere mangfoldigt, fordi urbane farmere med forskellig smag udfordrer lige rækker af ens træer:
– Det er skønt med endnu en facet til byen, siger hun.
Læs også: Han gør byen spiselig
I sommer var det de røde bær, som holdt Hans Bruun Pedersen på taget. Denne forestående havesæson bliver på jorden, som endnu er brun og bar, og hvor han forleden plantede en trækasse:
– Der hører et glaslåg til, så tomater kan stå lunt og beskyttet mod vinden. Og så de bliver rigtigt gode. Jeg kan godt lide at vide, hvor maden kommer fra, slutter den urbane farmer.