Fagforeningsfolk er magtfulde og arrogante. Det er nogle af ordene, som folk umiddelbart krydser af, når de bliver bedt om at beskrive en fagforeningsmand. Det viser en undersøgelse fra martsudgaven af DJØF’s analysebrev De Facto, som går i dybden med folks fordomme om forskellige faggrupper. Ud af de 12 faggrupper opfattes fagforeningsfolk som de mindst hårdtarbejdende, de næstmindst nødvendige og de tredjemindst ansvarlige, hvilket giver dem en samlet sidsteplads.
– Der er mange, der går rundt med fordomme om, hvad DJØF’ere og embedsmændene laver.
Allan Andreasen, chef for Public Affairs i DJØF
Arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet siger:
– Det er måske ikke helt retfærdigt, men det er et reelt problem for fagforeningerne, hvis folk vurderer dem sådan her. Især set i lyset af problemerne med at holde på medlemmer.
Medlemsflugt og offentlige nederlag
Christian Lyhne Ibsen mener både, at fagforeningerne står med et generelt popularitetsproblem, men peger også på konkrete hændelser som en mulig forklaring.
Survey om fordomme om faggrupper:
I undersøgelsen er folk blevet bedt om at rangere de forskellige grupper alt efter, om de er ansvarlige, hårdtarbejdende og nødvendige.
– Fagforeningsfolk er den mest upopulære faggruppe, tæt efterfulgt af bankrådgivere, politikere, embedsmænd og journalister
– Læger, politifolk og hjemmehjælpere scorer højest på popularitetsindekset
– 37 procent beskriver fagforeningsfolk som magtfulde, mens 20 procent mener, at de er arrogante
I alt 1.031 har besvaret undersøgelsen.
Kilde: Survey om fordomme om faggrupper i DJØF’s analysebrev De Facto
– Vi må se på, hvad der er sket politisk inden for de sidste år, og her kan man for eksempel nævne trepartsforhandlingerne i 2012, der brød sammen. Her led LO-forbundene et nederlag i offentligheden, hvor mange følte, at de ikke levede op til det, de lovede, forklarer Christian Lyhne Ibsen.
Sammenbruddet kom efter, at der ikke kunne opnås enighed om, hvorvidt der skulle skæres i antallet af feriedage. Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udtalte i den forbindelse, at fagforeningsbevægelsen var ”for svag til meningsfyldte trepartsforhandlinger”.
LO-forbundene har siden 2008 mistet cirka 150.000 medlemmer, mens DJØF, der har sat undersøgelsen i værk, har fordoblet medlemstallet siden starten af 00’erne. Samlet set har akademikerforbundene langt fra været ligeså hårdt ramt.
Allan Andreasen, chef for Public Affairs i DJØF, mener da heller ikke, at de som fagforening lider under imageproblemer. Det kritiske fokus på embedsmænd i offentligheden er dog et potentielt problem for dem. Undersøgelsen af topembedsmænds rolle i sagen om Folketingets Retsudvalgs udflugt til Christiania, hvor Pia Kjærsgaard fik overvåget sin kalender af PET, er en type sag, der kan være skadelig for dem.
– Der er mange, der går rundt med fordomme om, hvad DJØF’ere og embedsmændene laver.
DJØF vil dog ikke foretage sig noget ekstraordinært, da det generelt går godt med medlemstallet.
Læs også: Fremtidsfighters kan booste fagforeninger
Hårde konflikter
I øvrigt har et forbund som 3F været ude i nogle hårde konflikter med eksempelvis Vejlegården, der havde tegnet overenskomst med den ”gule fagforening” KRIFA. Christian Lyhne Ibsen mener, at sagerne kan have haft en dårlig indflydelse.
– Det er klart, at 3F havde en meget hård tid under Vejlegården, hvor de sådan set bare gjorde, hvad der har været gældende praksis i Danmark de sidste 100 år. De blev jo fremstillet i medierne som nogle, der bruger mafiaagtige metoder.
3F og LO ønskede ikke at kommentere.