Foto: morguefile.com
Offentlige virksomheder halter efter de private, når det drejer sig om at turde ansætte tidligere straffede.
– Jeg forsøgte i forbindelse med en løsladt at tage kontakt til en SFO om et job, men deres eneste svar var: Hvordan er det lykkedes dig at få ham ud? Fortæller Elise Andersen, socialfaglig konsulent, hos JobUpdate.
Centeret står for afklaringen under afsoning i Statsfængslet ved Sdr. Omme.
– Udfordringen de møder ved at blive udstødt af samfundet, når de kommer ud, er en straf oveni. Man kan kalde det en straf i straffen.
JobUpdate forsøger at gøre de indsatte klar, til at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Det gør de igennem flere tests for at kvalitetssikre de indsattes kompetencer, før de tager kontakt til virksomhederne på den anden side af fængselsmuren.
En lukket klub
Den lukkede tilgang fra offentlige virksomheder betyder, at jobcentrene må fokusere på andre muligheder.
– Vores målgruppe er primært de private virksomheder. Der er for meget arbejde i at gå til en lukket dør, siger Ole Hessel, direktør af jobcenteret High:five, der er et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge.
– Kommunerne har indført specifikke regler, uden at de vil italesætte det, der gør, at de altid beder om en straffeattest.
At det offentlige, i højere grad end det private, vil se straffeattester understøttes af Lars Alexander Borke, procesdirektør hos Dansk Erhverv og medlem af Det Kriminalpræventive Råd:
– Private virksomheder bruger straffeattester, men slet ikke i det omfang som de offentlige virksomheder, der er storforbrugere.
Udfordringen, de møder ved at blive udstødt af samfundet, når de kommer ud, er en straf oveni. Man kan kalde det en straf i straffen, Elise Andersen socialfaglig konsulent hos JobUpdate.
Eks-kriminelle er en gevinst for samfundet
– Vi forsøger at få de offentlige virksomheder til at tage ansvar. Men en plettet straffeattest er helt klart en barriere, som gør det sværere at få virksomhederne til at tage personerne ind, fordi vi selvfølgelig skal kvalitetssikre arbejdskraften, siger Jakob Jensen, chefkonsulent for Arbejdsmarked og Erhverv ved Kommunernes Landsforening og fortsætter:
– Der er dog ikke nogen tvivl om, at vi kan se en samfundsmæssig gevinst ved at benytte arbejdskraften.
Den pointe nikker Lars Alexander Borke genkendende til, og fortæller, at han forsøger at gøre sine arbejdsgivere, inden for det offentlige, opmærksomme på gevinsten ved arbejdskraften. Han mener, at frygten hos de offentlige virksomheder, til forskel fra de private, bunder i, at de som ansættes har direkte kontakt til borgerne.
Kvalifikation er ikke et argument
Noget tyder på, at private virksomheder i større omfang end offentlige hjælper til at tage ansvar for resocialisering af de tidligere straffede – dét igennem muligheden for et job, der kan afholde de straffede fra at falde tilbage i en dårlig glidebane.
– Argumentet for ikke at ansætte de tidligere straffede er, at de bliver nødt til at vælge de bedst kvalificerede, siger Ole Hessel, men for ham ligger der mere bag:
– Det handler om at styrke de eks-kriminelles selvværd og give dem troen på, at de ren faktisk har en chance ude i samfundet. Det selvværd skabes ved at give dem muligheden for at bevise deres værd på en arbejdsplads.