Forsker: Fremtiden er ikke økologisk

file5351249500306

Demografer har tidligere beregnet, at der i 2050 vil leve omkring ni milliarder mennesker på Jorden. Hvis der skal være mad til os alle sammen, kan det ikke blive økologisk.

Det mener lektor Henrik Brinch-Pedersen fra Aarhus Universitets Institut for Molekylærbiologi og Genetik – Afgrødeteknik og Bioteknologi, som selv arbejder med at optimere udbyttet af afgrøder ved hjælp af blandt andet genmodificering.

– Hvis vi tænker, at vi lagde helt om til økologisk fødevareproduktion, ville det få enorme konsekvenser for verden. Det ville ikke hænge sammen, siger han.

Økologi ser i et vist omfang tilbage i tiden, vi skal tænke i nye muligheder og teknologier. Andet ville være dybt uansvarligt.

Henrik Brinch-Pedersen, lektor ved Aarhus Universitet

Henrik Brinch-Pedersen forklarer, at der i økologisk landbrug er langt mindre udbytte af afgrøder sammenlignet med konventionelt landbrug. Dertil kommer, at menneskeskabte fænomener giver os mindre land at opdyrke, forklarer han.

– Dyrkningsarealer bortfalder på grund af klimaforandringer og overdyrkning, så det bliver et dobbelt krav at dyrke mere mad på mindre plads, siger han.

”Økologi er for de rige”

Danskerne er generelt gode til at hive økologiske varer ned i indkøbskurven, og det mener Henrik Brinch-Pedersen ikke er en dårlig ting. Det er bare ikke alle, der er så heldige, at kunne vælge.

– Vi kan kun tillade os at dyrke økologien så meget her i de rige lande. Vi er heldige at have for mange fødevarer. En meget stor del af verden har for lidt, og de får dagligt mindre. At halvere høsten i de lande, der kan producere fødevarer vil få enorme konsekvenser.

Han uddyber:

– Man er nødt til at være progressiv. Økologi ser i et vist omfang tilbage i tiden, vi skal tænke i nye muligheder og teknologier. Andet ville være dybt uansvarligt.

GMO kan være en ny vej

Forskning i genmodificerede organismer (GMO), mener Henrik Brinch-Pedersen, kan vise sig at bringe de fornødne løsninger med sig. Men EU holder stadig den hårde linie mod disse designede organismer, og kun én genmodificeret afgrøde, majs, har endnu fået lov at gro på kontinentet.

Kort om GMO

  • Står for GenModificerede Organismer.
  • Man kan indsætte et fremmed, nyttigt gen i en plante eller et dyr.
  • Der findes genmodificerede afgrøder, der kan modstå særlige sprøjtemidler pga. indsat gen.
  • EU vedtager lovene omkring GMO.
  • USA er et af de førende lande indenfor genmodificering af afgrøder.

– Det er blevet en kampplads, sukker Henrik Brinch-Pedersen om GMO-debatten i Europa. Niveauet er skræmmende lavt, synes han. Han mener ikke, at folk har noget at frygte i de modificerede planter.

– Det er de mest gennemtestede fødevarer, du kan komme i nærheden af. Blev alle andre fødevarer testet lige så meget, ville mange blive opgivet eller falde for kravene, der bliver stillet til GMO’er, fortæller han.

Økolog: Vi er i gang med en optimering

Man skal dog ikke miste håbet, hvis man er økologi-entutiast. Der bliver hele tiden arbejdet på at finde på nye måder at udbrede de økologiske fødevarer på, fortæller Jens Christian Skov, økologikonsulent hos Økologisk Landsforening.

– Vi arbejder med at få et mere stabilt udbytte. Vi kigger for eksempel på gamle, traditionelle kornsorter, som måske kan give et mere sikkert udbytte, og vi overvejer, om man kan dyrke dem på en anden måde, siger Jens Christian Skov. Man kunne prøve at dyrke korn på rækker, så det er nemmere at fjerne ukrudt, forklarer han, og på den måde få det meste ud af høsten.

– Vi skal undersøge muligheden for, om vi kan recirkulere energien bedre ved at bruge bæredygtig gødning som slam fra rensningsanlæg, døde dyr og parkaffald, lyder et forslag til optimering fra Jens Christian Skov.

Han mener dog, at den helt store synder i fødevarer-problemstillingen er vores daglige omgang med mad.

– Madspild er noget af det værste, siger han.

– Langt hen ad vejen kan fremtiden godt være økologisk, men det kræver, at vi ændrer vores madvaner og vores levevis. Så tror jeg på det.