I eftermiddag vil en række studenterorganisationer afholde demonstration på Christiansborg Slotsplads. Under sloganet ”Unge kræver handling” vil organisationerne kæmpe for en række mærkesager. Heriblandt flere penge til uddannelse, flere og bedre praktikpladser og ikke mindst billigere ungdomsboliger.
Men de budskaber vil ikke blive hørt så tydeligt, som de studerende ønsker, lyder vurderingen fra lektor i journalistik og kommunikation ved Roskilde Universitet, Hanne Jørndrup.
Hun er er meget skeptisk overfor budskabet i den kommende studenter-demonstration, hvor en række studenterorganisationer bl.a. protesterer mod uddannelsesforringelser og ungdomsarbejdsløshed.
– Som et politisk budskab, der skal række udad og opildne til politiske tiltag, vurderer jeg, at det er en ren katastrofe. Det bliver nødt til at være et enkelt punkt, hvis journalisterne skal fange det, siger hun.
Som et politisk budskab der skal række udad, og opildne til politiske tiltag, tror jeg at det er en ren katastrofe.
Hanne Jørndrup, lektor i kommunikation og journalistik ved Roskilde Universitet
Hun påpeger samtidig, at budskabet muligvis kan samle studenterbevægelsen indadtil, men fordi budskabets område dækker flere ministerier, vil medierne ikke bide til bolle, mener hun.
Hverken TV2 News eller Berlingske har umiddelbart planer om at dække demonstrationen, der er blevet nedprioriteret på grund af bl.a. Folketingets åbning. DR er endnu usikker på, hvorvidt demonstrationen vil blive dækket, som man ellers havde håbet på hos arrangørerne.
Læs også: Studenterforening: Kamp om studiejob presser studerende
De mange brede budskaber er dog med til at styrke kampagnen, siger Bob Bohlbro, der er formand for Lærernes Landskreds.
– Vi er ikke forkælede unge, der kæmper for kun at få flere penge til os selv. Vi står netop sammen, og kæmper for en bredere sag, siger han.
DGS: Det er en samlet kamp
Han er overbevist om, at billedet af en ungdom der står sammen, vil gøre indtryk på politikerne. Han tror også, at Lærernes Landskreds vil nå igennem til politikerne med deres budskab om bedre praktikpladser.
Det samme er formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Mathilde Lynggaard Vinther, der mener, at politikerne på Christiansborg i højere grad vil tage budskabet til sig, når det leveres i form af en ”fuld pakke”, hvor alle dele af ungdomslivet indgår.
– Man kan se det som en samlet politisk udvikling, at de unge bliver frataget nogle muligheder, og derfor bør det også være en samlet politisk kamp for at bevare dem, siger hun.
Også hun tror på, at det er muligt at få politikernes opmærksomhed, når det gælder Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings mærkesag, kampen for øgede investeringer i uddannelsessystemet.
Forskellige mærkesager
Mie Backmann, formand for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, mener, ligesom sine medstuderende, at man i studenterbevægelsen står stærkest sammen. Hun kan dog godt se, at budskabet omkring de enkelte organisationernes mærkesager kan være svært at forholde sig til, og erkender at det kan blive et mudret budskab.
Selvom både Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes Elev Organisation og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende alle er enige om, at man står sammen, har de alligevel forskellige mærkesager på torsdag.
Hanne Jørndrup påpeger, at der skal ske noget uventet, hvis medierne skal reagere.
– Hvis der er nogen der gør noget ulovligt, eller dumt, så er det jo en helt ny vinkel. Men så vil medierne gå fuldstændig imod det, de unge havde tænkt sig.