Da 390.000 franskmænd gik på gaden i slutningen af marts for at protestere i mod en ny arbejdsmarkedsreform, der blandt andet vil gøre det lettere for arbejdsgivere at afskedige deres medarbejdere, havde ingen regnet med, at protesterne ville udvikle sig til en egentlig “oprørsbevægelse”. Bevægelsen går under navnet ”Nuit debout”, som på dansk kan oversættes til ”Oppe hele natten”. Bevægelsen ønsker et opgør med den politiske elite i Frankrig.
Læs også: Flere tusinde stod sammen til mindehøjtidelighed
Navnet på bevægelsen henviser til den første nat, hvor aktivisterne blev på den centrale plads Place de la Repulique i Paris. Her sad flere hundrede aktivister natten igennem og diskuterede mulighederne for et nyt og mere demokratisk Frankrig. Noget de siden har gjort hver nat. I et mere symbolsk perspektiv handler det også om, at demonstranterne ikke har tænkt sig at give op.
Demonstrant: Vi giver ikke op!
Netavisen har været i kontakt med demonstranten Quentin Hoarau, der til dagligt læser fysik ved universitet i Paris. Han fortæller, at han egentligt aldrig rigtigt demonstrerer, men at han har været til “Nuit debout” hver dag. Han fortæller også, at franskmændene er trætte af politikerne. Uanset hvilket parti de repræsenterer, fører de den samme politik, forklarer han.
– Udover arbejdsmarkedsreformen handler det også om en mere generel kritik af det neo-liberale vækstparadigme. Loven er bare en del, af de mange liberaliseringer denne regering har gennemført. Vi har valgt en socialistisk regering, der fører en højreorienteret politik. Det er mange franskmænd utilfredse med, begrunder han bevægelsens medfart med.
En ny forfatning
Han forklarer, at bevægelsen har et direkte demokrati på de pladser, de “besætter”, hvor de i fællesskab beslutter, hvad der skal ske. Her nedsættes kommissioner, som han kalder dem, der diskuterer forskellige politiske emner, der trænger til forbedring. Èn af kommisionerne, der er nedsat på Place de la Republique, hvor Quentin Hoarau deltager, handler om at skrive en ny forfatning, fortæller han.
Demokratiske bevægelser blomstrer over hele verden. På den følgende liste skaber vi et overblik over de mest fremtrædende:
USA: Bernie Sanders og hans voksende bevægelse, der vil tage et opgør med den økonomiske og politiske elite. Bernie Sander duellerer lige nu med Hillary Clinton om at blive den næste demokratiske præsidentkandidat.
Spanien: Podemos er et politiske parti, der er vokset ud af den spanske occupy-bevægelse. Partier sidder både i det spanske parlament og Europaparlamentet.
Italien: MoVimento 5 Stelle, på dansk den femstjernede bevægelse, er Italiens eksempel på et parti, der er vokset op omkring at øge demokratiseringen. Partiet sidder både i det Italienske parlament og Europaparlamentet
Grækenland: Syriza er et venstreorienteret parti som i 2010 blev dannet af en lang række venstrefløjspartier i Grækenland for at gøre op med EU’s sparekrav til landet. Partiet har både pladser i det græske parlament og Europaparlamentet.
Danmark: Alternativet er det danske eksempel på et parti, der ønsker at gøre demokratiet bedre tilgængeligt for borgerne. Partiet har i dag ni mandater i det danske Folketing.
Læs også: Unge vil redde Taiwans demokrati
Han ved ikke, hvor længe “Nuit debout” fortsætter, eller hvad de egentligt tror det ender med. Det er nemlig noget, de beslutter i fællesskab. Quentin Hoarau understreger også, at hans udtalelser er hans egne ord, han har nemlig ikke ret til at tale på vegne af bevægelsen.
– Jeg har læst i avisen i dag, at bystyret i Paris har besluttet at sætte en stopper for bevægelsen ved begyndelsen af EM i fodbold i Frankrig i maj-juni . Jeg føler, at myndighederne lader bevægelsen leve, mens de håber, at vi vil nedlægge os selv eller lave en fatal fejl . Lige nu er demonstrationerne kølnet lidt af, men det er, fordi der er ferie. Fra d. 28. april kører vi på fuldt tryk igen. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Det kan være alt imellem ingenting og en rigtig revolution, men vi vil som minimum have trukket reformen tilbage, siger han.
Ifølge Quentin Hoarau er “Nuit debout” en fredelig form for demonstration, hvor folk bare kommer for at tale om fremtidens Frankrig. Han forklarer dog alligevel, at demonstranterne ikke vil give op, de vil blive, så længe det kræver. Også selvom de som tidligere bliver fjernet af politiet. De vil som minimum have den nye arbejdsmarkedsreform annulleret, uddyber han.
Ekspert: Det kan blive stort
Jørn Boisen, der er Institutleder ved Københavns Universitet og forsker i fransk historie og samfundsforhold, fortæller, at en af årsagerne til at franskmændene lige nu gør oprør, kan kædes sammen med den opstand man så flere steder i Europa og U.S.A. med Occupy-bevægelsen. I Frankrig udeblev den fuldstændigt, fordi man regnede med at få en socialistisk præsident, der ville bedre forholdene efter at Frankrig havde haft en borgerlig præsident i næsten 20 år, forklarer Jørn Boisen .
– Forbedringen skete ikke. I hvert fald ikke som man havde håbet det. Frankmændene føler ikke, der er mere at miste. Man har mistet det sidste håb for at socialistpartiet skulle være socialistisk. Derfor er denne nye bevægelse vokset frem. Man har ikke længere tillid til det politiske system, forklarer han.
Læs også: Ny i klassen: Hvem er Alternativet egentlig?
Han siger, at han sagtens kan forestille sig, at man vil opleve det samme i Frankrig som i Spanien, hvor partiet Podemos voksede ud af en lignende bevægelse. Han ser bevægelsens tilblivelse som et symptom på, at den franske befolkning er modne til at ændre det politiske system. Han peger dog på to ting, som kan spænde ben for bevægelsen.
Problemet er lidt, at den mangfoldighed, der er i det, også giver en mangfoldighed af mål. Problemet er også, at hvis nogen forsøger at styre det, så vil hele karaktertrækket, som er ved det nu, forsvinde. Man ville få en styret proces, og man ville højst sandsynligt få et hierarki blandt aktivisterne, forklarer Jørn Boisen.
Se tidslinjen over Nuit Debouts udvikling nedenfor.