– Jeg følte mig som en kasse rådne frugter, som jeg skulle sælge. Det er bare ret svært at sælge sig selv, når man ikke længere føler, at man er et produkt, man selv ville have lyst til at købe. Det fortæller Michael Rasmussen på 31 år, som har været arbejdsløs siden 2009.
Han var ellers optimistisk og fuld af selvtillid, da han for lidt over 5 år siden begyndte jobsøgningen efter at være blevet færdiguddannet som kandidat i filosofi på Københavns Universitet.
– Da jeg skrev de første mange ansøgninger kunne jeg med overbevisning skrive, at jeg var den helt rigtige til stillingerne. Jeg var kvalificeret, og det var gået godt på studiet, så jeg kunne godt have fået en af stillingerne dengang.
Jeg blev vred og frustreret af at være arbejdsløs, og det hjalp mig jo ikke med at få et job
Michael Rasmussen
Men det gjorde han ikke. Månederne blev til år, alt imens den ene ansøgning blev til det næste afslag, og Michael Rasmussen mistede troen på egne evner.
I løbet af årene har han været i praktik og i flere forskellige jobs med løntilskud i sammenlagt mere end 2,5 år, men hver gang tilskuddet hørte op, måtte han tilbage i arbejdsløshedskøen. Det har tæret på selvtilliden og gjort det sværere at få et arbejde.
– Jeg blev vred og frustreret af at være arbejdsløs, og det hjalp mig jo ikke med at få et job. Det gav ikke nogen lyst til at ansætte mig, og mit netværk får jo heller ikke lyst til at anbefale mig, hvis jeg er sur og tvær, siger han.
Michael Rasmussen er ikke den eneste, som har oplevet, at han med tiden blev sin egen værste fjende i kampen for at finde et job. En ny undersøgelse, som virksomheden People Test Systems har foretaget blandt 17.208 personer, heriblandt 3088 ledige, viser, at ledige er mindre optimistiske, har færre visioner og mindre selvtillid end personer i arbejde, og det kan gøre dem mindre attraktive at ansætte.
– Det er svært at tale sig selv op og fremstille sig selv i et positivt lys, når man føler, at man er ussel og unyttig. At skrive jobansøgninger er blevet noget af det sværeste. Det var nærmest umuligt at fortælle, hvorfor jeg var den rigtige mand til jobbet, for jeg troede ikke længere selv på det, siger Michael Rasmussen.
Læs også: Ledige køber oftere anti-depressiv medicin
I perioden mistede Michael Rasmussen også nogle af sine venner. Når han var sammen med dem, kaldte de ham en samfundsnasser, der krydrede røv på dagpenge. Det kunne han ikke holde ud, så han så ikke nogen anden udvej, end at holde op med at se dem.
– Det var et hårdt slag at miste de venner, og det er hårdt at få at vide, at man er en nasser, fortæller han.
Reaktionerne fra hans omverden fik ham til at føle, at det var hans egen skyld, at han ikke kunne få et job. Han følte, at han var fejlet som menneske. Han mistede modet og gik i stå.
Det var nærmest umuligt at fortælle, hvorfor jeg var den rigtige mand til jobbet, for jeg troede ikke længere selv på det
Michael Rasmussen
– Jeg ville hele tiden gerne i gang, der var intet, jeg hellere ville, men jeg magtede det ikke længere. Jeg kunne ikke engang tage mig sammen til at tage opvasken derhjemme, selvom der kun stod en tallerken og to glas, fortæller Michael Rasmussen.
Efter mere end tre år som arbejdsløs havde han udviklet en depression. Den har taget ham de sidste to år at komme sig over, men nu er han mere optimistisk, end han har været længe.
Læs også: Flere langtidssyge kan ende i ledighed
I dag er det mere end fem år siden, Michael Rasmussen begyndte at komme i jobcentret med jævne mellemrum for at søge arbejde og tale med konsulenterne.
Hver dag i den seneste uge har han taget turen fra Amager til Hillerød for at komme i et andet jobcenter, end han plejer. Han har endda fået sit eget skrivebord. Han er nemlig blevet fastansat som beskæftigelsesrådgiver i Hillerød Kommune, hvor han arbejder med sygemeldte borgere.