Foto: Cecilie Agertoft
Foran et højt glasparti, der udgør indgangen til Teknisk Skole i Københavns Nordvestkvarter, står en gruppe elever med malerplettede smækbukser. De ryger cigaretter og drikker faxekondi på glasflasker. Den eneste kvinde i elevgruppen er 19-årige Caroline Hvestendahl. Hendes ene hånd er solidt plantet i lommen på hendes dynjakke. Den anden hånd kniber sammen om en cigaret.
Caroline Hvestendahl er ved at uddanne sig til maler, og det er ikke kun i rygepauserne, at testosteronniveauet er højt.
– Jeg er næsten ene pige, når vi har undervisning, for der er kun en pige udover mig tilbage på vores hold, siger Caroline Hvestendahl.
Det – at der er få kvinder på de traditionelle mandefag – er et mønster, der karakteriserer landets erhvervsskoler. Men det er ikke altid uden problemer, for mange kvinder føler sig fagligt dårligere end skolernes mænd. Det viser en ny undersøgelse fra School of Business and Social Sciences (BSS) ved Aarhus Universitet.
Undersøgelsen er foretaget blandt mere end 3000 elever på tekniske uddannelser ved 25 erhvervsskoler, hvor man blandt andet uddanner sig til murer, maler og tømrer.
Som kvindelig elev skal du bevise meget, før du bliver taget ind i den meget rå jargon, der er på de mandsdominerede uddannelser
Mie Hovmark, Formand for Erhvervsskolernes elevorganisation
Læs også: Rundspørge: Erhvervsskoler disker op med valgflæsk
One of the boys
Kvindernes selvtillid er ofte lavere på de traditionelle mandefag, fordi atmosfæren kan være præget af mandschauvinisme og jokes om mænd, der er tøsede eller bøssede, forklarer uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen fra Roskilde Universitet. Han har igennem mere end tyve år studeret erhvervsuddannelserne.
– Som pige kan det være svært at gå på en uddannelse, hvor det at være tøset bliver set som noget, man skal undgå, siger han.
Det betyder, at kvinderne ofte kommer til at adoptere en særlig maskulin jargon.
– Hvis pigerne skal passe ind, er de tvunget til at være one of the boys, siger Christian Helms Jørgensen.
Også i erhvervsskolernes elevorganisation mener formand Mie Hovmark, at problematikken hænger sammen med en rå omgangstone.
– Som kvindelig elev skal du bevise meget, før du bliver taget ind i den meget rå jargon, der er på de mandsdominerede uddannelser, siger hun.
De studerende trives bedst og har færrest fraværstimer, når klasserne har lige mange mænd og kvinder. Og det er især kvinderne, der kommer mere i skole, hvis der er lige mange kvinder og mænd i klasserne, viser tallene i undersøgelsen.
En af forskerne bag rapporten, adjunkt Charlotte Jonasson, mener dog, at det er vanskeligt at sige, hvad årsagen til pigernes lave selvværd er. Men hun understreger, at skolerne bør være opmærksom på problematikken.
– Det har en betydning for elevernes præstationer i skolen, hvor stor tiltro de har til deres egne evner, siger hun.
Forestillinger om fummelfingrede kvinder
Caroline Hvestendahl føler ikke, at hendes trivsel og selvtillid bliver påvirket negativt, fordi hun går i en klasse med mange mænd.
– Jeg har masser af faglig selvtillid, for jeg gør et godt stykke arbejde og får meget ros. Der er ingen af drengene, der peger fingre eller dømmer mig, fordi jeg er en pige. Overhovedet ikke. Det er meget professionelt her på skolen, siger hun.
Ifølge Christian Helms Jørgensen sker der dog ofte en hierarkisering af kønnene på håndværksuddannelserne.
– På uddannelserne er der en udbredt forestilling om, at mænd er bedre til teknik, og at kvinder fumler mere med skiftenøgler og andre redskaber, siger han.
Men det er ikke kun indenfor murene på de tekniske skoler, at der findes kønsstereotype opfattelser.
Liv Lamhauge og Ditte Koch, der begge er 24 år og elever på snedkerlinjen på Københavns Tekniske Skole, fortæller, at flere i deres omgangskredse sætter spørgsmålstegn ved, at de er på en erhvervsskole.
– Jeg mødte en gammel kollega, der nærmest ikke troede på, at jeg skulle begynde på snedkerlinjen, for det kunne han slet ikke forestille sig om en spinkel pige som mig, siger Ditte Koch.
Læs også: Liv vil have et spejl i sin værktøjskasse
Hvad er en erhvervsuddannelse?
– En erhvervsuddannelse er en praktisk betonet uddannelse, og det meste af den foregår i en praktikvirksomhed som for eksempel en større industrivirksomhed, et værksted, et køkken eller en butik.
– Den teoretiske del af uddannelsen foregår enten på en erhvervsskole, som kan være en handelsskole, en teknisk skole og et AMU-center, eller på en landbrugsskole eller en social- og sundhedsskole.
– En erhvervsuddannelse tager mellem halvandet og fem og et halvt år. Man kan begynde lige efter folkeskolen eller vælge en særlig voksenuddannelse, hvis man er over 25 år.
Kilde: Undervisningsministeriet
Kvindelige lærere er rollemodeller
Særligt når læreren er en mand, har de kvindelige elever tendens til at være skeptiske overfor deres egne faglige evner. Men det hjælper, hvis underviseren selv er kvinde, fremgår det af undersøgelsen fra Aarhus Universitet.
På lærerværelset på Københavns Tekniske Skole i Nordvest er der ved et aflangt spisebord kun en enkelt kvinde i sigte. Ligesom for eleverne gælder det nemlig også for lærerne, at størstedelen er mænd. Men det problem er svært at løse.
– Vores mulighed for at rekruttere lærere afspejler det arbejdsmarked, eleverne skal ud i. Den kønsskævhed kan vi ikke rette op på. Hvis man eksempelvis skal være lærer på en mureruddannelse, skal man selv være murer, siger Direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kuno.
Han understreger dog, at man fremtidigt vil øge erhvervsskolernes fokus på pædagogik, hvilket kan understøtte pigernes faglige selvtillid.
Den pædagogiske opkvalificering af erhvervsskolelærerne er en del af erhvervsskolereformen, der træder i kraft fra august 2015.
Mens rygepausen lakker mod enden for Caroline Hvestendahl og hendes mandlige medstuderende, diskuterer de, hvorfor mange piger har det hårdt i håndværksbranchen.
– Det er et arbejde, hvor man skal op og ned af trapper og slæbe en masse. Man bruger hele kroppen og en masse muskler. Det er drengearbejde. Men vi er jo også nogle piger her i faget. Så svært er det altså heller ikke, siger Caroline Hvestendahl og tværer resten af sin cigaret ud i asfalten.