Karina Lund får minimum 25 piller hver dag. Fire gange i døgnet banker det på døren ind til hendes værelse på bostedet i Slagelse, og hun får udleveret en lille plasticpose med piller, som hun skal tage, mens personalet kigger.
– Jeg ville ikke kunne styre det selv, forklarer hun. Jeg ville samle til bunke og tage hele lortet på én gang.
Hun får 10 af de mørkebrune, der virker antipsykotisk og som stabiliserer hendes humør. Oveni det får hun 15 hvide af varierende størrelse og form. Noget stemningsstabiliserende, noget beroligende, mere antipsykotisk, noget mod for lav blodprocent, noget mod for lavt stofskifte, noget at sove på og derudover en vitaminpille og en p-pille. Der er også en der med sit halvt gule og halvt hvide udseende ligner et stykke slik. Det er en pille mod depression.
– Der er efterhånden ikke noget, som jeg ikke har prøvet, fortæller Karina Lund med et smil, når hun fortæller om de skiftende præparater, der har stået på hendes recept.
Læs også: Skal demente fyldes med morfin?
Især imellem typerne af antidepressivt og antipsykotisk har der været hyppig udskiftning, siden hun i 2006 fik diagnosen paranoid skizofreni. En diagnose der har haft skiftende naboer i journalen, men som fast gennem de sidste par år har stået side om side med diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse.
Inde i mit hoved bliver jeg nægtet at tage det
Karina Lund, patient med paranoid skizofreni
Nægtede at tage medicin
Over de sidste ni år har Karina Lund været indlagt flere gange, end hun kan huske. Nogle gange på en psykiatrisk afdeling, andre gange på et almindeligt sygehus, nogle gange frivilligt, andre gange med tvang. Skizofrenien har gjort livet svært. Så svært at hun af og til har nægtet at tage den medicin, som kunne hjælpe hende igennem psykosen og hallucinationerne.
– Jeg har nægtet engang imellem, når jeg har været indlagt på grund af psykose. Inde i mit hoved, bliver jeg nægtet at tage det, forklarer hun.
Karina Lund har dog også kæmpet medicinkampen, når hendes realitetssans har været mere normal. Især uheldige bivirkninger har generet hende.
– Der har været noget medicin, som jeg har taget meget på af, hvor jeg så har sagt, at dét kan jeg ikke klare mere. Så har de måtte forsøge at finde noget andet, siger Karina Lund.
Mit mål er, langt ude i fremtiden, at komme til at bo for mig selv, få en uddannelse og på et eller andet tidspunkt blive medicinfri
Karina Lund, patient med paranoid skizofreni
Kreativ selvmedicinering
Selvom Karina Lund ikke selv styrer de 25 piller, medicinerer hun sig selv med maling og tusch.
– Jeg bruger ofte det at tegne, når jeg er indlagt som en form for afledningsmanøvre. Når jeg tegner, kommer jeg hen i en lidt anden verden, hvor jeg kun koncentrerer mig om det, der er på papiret, forklarer hun.
Udover sine billeder har Karina Lund bloggen Livet Her Og Nu, hvor hun beskriver sit liv, sin hverdag, sin sygdom og sin behandling.
– Det er for at komme ud med mine erfaringer. Hvis jeg har noget på hjerte, fortæller hun.
Og det betyder meget for hende, at folk følger med.
– Det giver bekræftelse, at folk gider læse det. Jeg følger meget med i hvor mange besøgende, jeg har derinde. Det er rart, hvis der står ”besøg i dag: 24”, forklarer hun.
Læs også: Overlæge: Sorteper havner hos de praktiserende læger
Fremtidens Karina
Karina Lund har været en del af det psykiatriske system siden slutningen af 8. klasse. Hun har derfor ikke sin 9. klasses afgangseksamen. Endnu. Men det skal nok komme. Karina Lund tror på at der venter et andet liv på et tidspunkt.
– Mit mål er, langt ude i fremtiden, at komme til at bo for mig selv, få en uddannelse og på et eller andet tidspunkt blive medicinfri. Men jeg ved jo godt, hvordan realiteterne er, og det er ikke noget sker lige nu. Det er noget, som jeg kan stile efter, siger hun.
Fakta om skizofreni
- Man har svært ved at skelne mellem virkeligt og uvirkeligt
- Man trækker sig socialt og føler tristhed og tomhed
- Man har hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Alle sygdomsforløb er forskellige. Cirka 25.000 danskere har skizofreni her og nu.
Kilde: Psykiatrifonden
- Kaldes også emotionel ustabil personlighedsstruktur
- Man er impulsiv og ustabil og har letbevægelige følelser og svingende humør
- Man har en usikker identitetsfølelse
- Man har ustabile forhold til andre, er måske selvdestruktiv, føler sig tom og kan ikke klare at være alene
Kilde: Psykiatrifonden