Opråb til politikere: Voksenmobning skal straffes

Dit overtøj bliver ødelagt, dit lockerskab bliver fyldt med dåseøl, og du bliver tildelt arbejdsopgaver, som er langt under dit kompetenceniveau.

Mobning på arbejdspladsen kan have mange ansigter, og hvert tiende akademiker mobbes på arbejdet, viser en ny undersøgelse foretaget af Akademikernes Centralorganisation blandt mere end 28.000 medlemmer. Det er meget bekymrende, siger Gitte Strandgaard, formand for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!, som efterlyser mere politisk anerkendelse af problemet.

–  Hvis vi for alvor skal komme voksenmobning til livs, kræver det strafferetlig koordinering. Arbejdsmiljølovgivningen skal koordineres med straffeloven. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø, og kan man dokumentere håndfaste beviser på mobning, så skal hammeren falde, siger Gitte Strandgaard.

I foreningen er man glade for den opmærksom, som undersøgelsen har skabt, men det er ikke nok.

– Vi har rigtig meget videnskabelig dokumentation på de store fysiske og psykiske konsekvenser som følge af voksenmobning. Dét, der mangler nu, er handling, siger Gitte Standgaard.

Med sådan et forslag lægger man alt ansvar over på arbejdsgiveren, men meget ofte foregår det mellem kolleger og arbejdsgiveren har ofte ikke nogen chance for at kontrollere det. Skal vedkommende så straffes? Det synes jeg bestemt ikke.
Bent Bøgsted (DF), Beskæftigelsesordfører

Du er ikke alene

Dansk Magisterforening har oprettet en særlig netværksgruppe for medlemmer, der er blevet ramt af mobning på arbejdspladsen. Initiativtageren bag projektet Ole Grønne fortæller, hvorfor projektet har vist sig at være en stor succes.

– Mobbeofre føler, at det er dem, det er galt med, og de føler sig ofte alene. Men undersøgelsen viser, at voksenmobning desværre er et meget udbredt fænomen. Vi har også i de seneste år mærket en markant stigning i antallet af medlemmer, som ringer om problemer med mobning på arbejdspladsen. Derfor tog jeg initiativ til en gruppe for stressramte medlemmer, som har været udsat for mobning, fortæller Ole Grønne, som er arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Magisterforening.

Læs også: Voksenmobning: “Du skal vidst gå efter salaten næste gang, tykke”

Begejstrede mobbeofre

Pilotprojektet har eksisteret i Århus de seneste seks måneder, men Ole Grønne håber på, at man inden nytår også kan tilbyde det samme i København.

– Det vigtigste for deltagerne har været at vide, at de ikke er alene, men at der er andre i samme situation. Den første gruppe er nu blevet selvkørende og mødes én gang om måneden, hvor vi stiller lokaler til rådighed. De har været meget begejstret, og jeg har modtaget uklædeligt meget ros for projektet, siger Ole Grønne.

Vi har rigtig meget videnskabelig dokumentation på konsekvenserne ved mobning. Dét, der mangler nu, er handling.
Gitte Strandgaard, formand for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Der er rigtig langt igen

I Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! har man siden 2008 kæmpet for et bredere kendskab til konsekvenserne ved mobning for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundsøkonomien. I foreningen har man længe forsøgt at råbe myndigheder, arbejdsgivere og fagforeninger op. Derfor er formanden glad for, at Dansk Magisterforening nu handler på det.

– Jeg synes, det er rigtig godt, at Dansk Magisterforening nu yder en så fin indsats for deres medlemmer. Men det kræver en stor indsats, og det er vigtigt at huske på, at møderne skal være på deltagernes præmisser. Og så skal tovholderne være klædt på til at håndtere de mange følelser og frustrationer, som de mennesker, som står i en meget sårbar situation, kommer med, siger Gitte Strandgaard, som er formand for foreningen.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø, og kan man dokumentere håndfaste beviser på mobning, så skal hammeren falde.
Gitte Strandgaard, formand for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Læs også: Offentlige ansatte skal komme mobning fra borgere i forkøbet

Dansk Folkeparti: Det er ikke kun arbejdsgiverens ansvar

I Dansk Folkeparti er man meget lydhøre overfor Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!, og man tager voksenmobning meget alvorligt. Men forslaget om at koordinere arbejdsmiljøloven med straffeloven er man ikke tilhænger af.

– Vi er rigtig glade for den indsats, som Gitte Strandgaard og resten af foreningen har ydet, men man skal passe på med at gøre bekæmpelsen af voksenmobning til en strafferetlig sag. Med sådan et forslag lægger man alt ansvar over på arbejdsgiveren, men meget ofte foregår det mellem kolleger, og arbejdsgiveren har ofte ikke nogen chance for at kontrollere det. Skal vedkommende så straffes? Det synes jeg bestemt ikke, siger Bent Bøgsted, som er beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti og formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Læs også: Dagens fødselar: 35 ting du ikke vidste om Morten Messerschmidt

Vi skal årsagsbehandle og ikke straffe

Bent Bøgsted mener, at man i højere grad skal finde årsagen til, hvorfor mobningen finder sted, så indsatsen kan tage fat om roden på problemet.  Men voksenmobning er ifølge beskæftigelsesordføreren ikke noget, som politikerne kan komme til livs.

– Det eneste vi politikere kan bidrage med, det er at give de rette redskaber til dem, som for alvor kan gøre en forskel. Derfor har man også styrket Arbejdstilsynets indsats mod voksenmobning, hvor der sidder en masse kloge folk, som ved meget mere om psykisk arbejdsmiljø, end jeg gør, siger Bent Bøgsted.

Selvom man ifølge Bent Bøgsted har meget fokus på at bekæmpe voksenmobning, så er det ikke et fænomen, som er på Beskæftigelsesudvalgets dagsorden i øjeblikket. Men formanden for udvalget afviser ikke, at det kunne komme på dagsordenen i den nærmeste fremtid

Har du oplevet mobning eller selv været udsat for mobning, kan du kontakte Arbejdstilsynets hotline, hvor du kan tale med medarbejdere, der er uddannet i at besvare spørgsmål om mobning.

  arbejdsmiljø, Mobning, Venstre, Voksenmobning