Lægerne venter bare på en opsigelse fra regionerne, og regionerne bare venter på en bekendtgørelse fra sundhedsministeren. Sådan har overenskomstforhandlingerne mellem de praktiserende læger og regionerne nu set ud i flere måneder.
I samme periode har sundhedsministeriet været i løbende kontakt med regionernes forhandlere, men sundhedsminister Astrid Krag (SF) forbliver tavs, både over for lægerne og pressen.
Sundhedsministeren er part
Som tidligere fortalt, brød forhandlingerne mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn sammen allerede i november, og de er ikke blevet genoptaget siden. I regionsnævnet sidder udover regionspolitikere også kommunalpolitikere og repræsentanter fra både finans- og sundhedsministeriet.
Sundhedsministeriet arbejder altså helt officielt sammen med regionerne i forhandlingerne, men har gentagne gange nægtet at udtale sig til NetAvisen med den begrundelse, at ministeriet ikke kan blande sig i igangværende forhandlinger. Arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen mener dog ikke, der ville være noget forbudt eller utidigt i det, hvis sundhedsministeren valgte at udtale sig.
– Hun er en part. Regeringen styrer jo regionerne. Det er reelt hende og finansministeren, der har magten over systemet, understreger han.
Så ministeriets tavshed er ikke et spørgsmål om regler, men om taktik, mener arbejdsmarkedsforskeren.
– De vil ikke udtale sig. Sådan er det. Det binder jo på en eller anden måde, hvis de udtaler sig, forklarer Flemming Ibsen og uddyber, at tavsheden er problematisk.
– Jeg synes i hvert fald, at man må give sig til kende som politiker – altså hvad der er op og ned i den her sag, og hvordan man har tænkt sig at løse den – for nøglen ligger jo formentlig hos politikerne, siger Flemming Ibsen.
Kan hverken lockoutes eller strejke
Hvor folkeskolelærerne er offentligt ansatte, ejer de praktiserende læger selv deres arbejdspladser og kan derfor ikke blive lockoutet.
– De er jo ikke lønmodtagere, de er selvstændige. De driver et liberalt erhverv, og så har de ikke en fagforening, men brancheforening (PLO, red.), som så kan lave en aftale med det offentlige om prisen på de ydelser, som de yder i forhold til den danske befolkning. Og den aftale skal man jo forny en gang imellem, og hvis man ikke kan det, så bortfalder aftalen jo, forklarer Flemming Ibsen.
Derfor vil han heller ikke ikke kalde lægernes forhandlinger med regionerne for egentlige overenskomstforhandlinger.
– De har jo en overenskomst, kan man kalde det, men det er jo ikke en traditionel overenskomstforhandling, hvor man konflikter efter et sammenbrud. Så bortfalder aftalen bare. De kan jo ikke gå i strejke, siger Flemming Ibsen.
Regeringen kan ikke leve med brugerbetaling
Som NetAvisen skrev i sidste uge, kan en lægekonflikt komme til at betyde, at danskerne allerede til august skal have penge op af lommen, når de går til lægen. Det sker, hvis lægerne er utilfredse med den forventede bekendtgørelse fra sundhedsministeren og derfor vælger at opsige deres såkaldte ”ydernumre”, dvs. deres kontrakt med staten.
– Det er et liberalt erhverv. De kan bare sige, ”nu er der ingen aftale, så sælger vi ydelser til kunderne til markedspris”. Problemet er bare, at det kan regeringen formentlig ikke leve med. Det ville være en katastrofe. Det er jo en integreret del af det danske sundhedsvæsen, forklarer Flemming Ibsen.
Derfor tror arbejdsmarkedsforskeren også, at der kommer en løsning på situationen.
– Det er noget med at spille med musklerne og køre den helt ud til kanten. Sådan er det jo, når man forhandler. Men jeg tror, det ender med en aftale. Det har begge parter interesse i.