Af Sofie Urhammer og Ida Trøjborg
En fremmed familie og langt til slægtning og venner. Det er hverdagen for landets mange au pair piger.
En af dem er Jennifer Valdecañas. Men hun er heldig, at hun bor i et område, hvor koncentrationen af au pair piger fra Filippinerne er meget høj. Derfor kan au pair pigerne mødes så ofte de kan, og de bruger deres sparsomme fritid på at hygge sig med hinanden. De finder tryghed i at være sammen med andre med samme sprog og kulturelle baggrund.
– Når vi er sammen, laver vi filippinsk mad, fordi vi savner vores mad derhjemme. Vi mødes og snakker om livet og nogle gange tager vi i byen på Billy Booze, Sams Bar, Penthouse og på Miami bar, fortæller Jennifer Valdecañas.
Fællesskabet betyder meget
Pigerne har et stærk fællesskab, men de har næsten ingen danske venner. Det er der ifølge Anika Liversage, der er seniorforsker i Etniske minoriteter ved SFI, en helt naturlig forklaring på.
– Når de har fri, kan jeg godt forstå, at de vil gerne vil være sammen med nogen, som de er på bølgelængde med. Det er man jo ofte med nogen, man ligner. Og i Nordsjælland er der netop en høj koncentration af piger, der lever under samme forhold, har samme alder og kommer fra samme baggrund, siger Anika Liversage.
Læs også: Sociolog: Veganere udelukker sig selv fra fællesskaber
På trods af hjemve og kulturforskelle ville Jennifer Valdecañas gerne blive i Danmark, hvis hun kunne. Det skyldes ikke mindst hendes mange danske veninder og det faktum, at hun føler sig som et fuldgyldigt medlem af sin danske værtsfamilie.