Af Katja Kofoed og Kamma Aziza Strube-Weber
Fællesspisning hitter fra Vesterbro og Nørrebro til Islands Brygge og Frederiksberg. Og det er vel at mærke i en tid, hvor take-away er på næsten alle danskeres menu. Landets største take-away udbringer melder om et rekordår i 2017, hvor de har sendt over 12 millioner måltider afsted til danske hjem.
Men nu gør københavnerne oprør mod flamingobakker og varmeposer på farten. At spise sammen med venner, familie og fremmede ved store langborde er nemlig blevet en trend, ifølge antropolog og lektor Lotte Buch Segal. Hun forklarer også, hvor det netop er nu folk valfarter til arrangementerne.
“Det er blevet trendy at gå op i mad og være sammen om mad. Det er en modreaktion til hele to-go kulturen.”
Hun peger også på, at vi i højere grad søger nye fællesskaber, og derfor giver det god mening, at københavnerne mødes omkring et fælles måltid mad, fordi mad skaber samvær og oplevelser.
Populært madfællesskab
Et af de steder, hvor københavnerne mødes er i Folkehuset Absalon på Vesterbro. Her er fællesspisning så populært, at der sommetider er kø helt ud på gaden, når billetsalget af de 200 pladser starter.
Det fortæller Søren Reith-Hauberg, som er medarrangør på fællesspisning og arbejder mange timer i Absalon hver uge.
– Fællesspisning er blevet mere og mere populært, ligesom stedet også er det. Filosofien bag, er at mennesket er skabt til at være i rammer, hvor man snakker sammen, selvom man ikke kender hinanden og ikke mindst spiser sammen, selvom man ikke kender hinanden”, fortæller han.
Læs også: Derfor elsker vi madmarkeder
Noget tyder på, han kunne have ret, for næsten hver aften er der udsolgt. Søren Reith-Hauberg har et bud på, hvorfor stedet er blevet så populært.
– Det overrasker mange rigtig meget, at der er den her åbne stemning overfor hinanden. Det er nærmest som om, man allerede er venner, selvom man ikke har mødt hinanden før,” forklarer han.
Langborde skaber fællesskab og hyggestemning
Men det er ikke kun på Vesterbro, at fællesskabet bliver dyrket ved langborde, i stedet for hjemme i spisestuen. Hvert år i sensommeren bliver Frederiksberg Allé omdannet til ét langt spisebord til Frederiksberg Høstfest. Det sker, når Copenhagen Cooking, Frederiksberg Kommune og Høstfest årligt arrangerer en fællesspisning, som skal sætte fokus på råvarer og socialt samvær.
– Når man inviterer 1500 mennesker til at spise sammen ved ét langt bord, så skaber det en helt speciel stemning og en unik oplevelse. Det skaber et fællesskab, og folk vil gerne deltage, fordi det er så unikt, fortæller Stephen Kastberg Haare, som er presseansvarlig for Copenhagen cooking.
Læs også: Fællesspisning blandt unge sætter mere varieret kost på bordet
I radioindslaget herunder kan du komme med til fællesspisning i Absalon og også høre Antropolog Lotte Buch Segals bud på, hvorfor fællesspisning er populært lige nu.
Sådan gjorde vi: Idéen opstod, fordi vi havde bidt mærke i det store udbud af fællesspisning i København. Deltagere til fællesspisning er interviewet i Folkehuset Absalon. Lotte Buch Segal er interviewet på telefon.