De såkaldte ”oldeforældrenavne” og senest ”bodeganavne” er populære, når forældrepar skal vælge navne til deres små poder. Nu kommer ekspert på området, navneforsker på Københavns Universitet Michael Lerche Nielsen, med sit bud på det drenge- og pigenavn, som vi i fremtiden kommer til at se meget mere til.
– Jeg kunne godt forestille mig, at Hardy og Birthe ville blive populære, spår Michael Lerche Nielsen og understreger, at navne fra århundredeskiftet og så småt også årtierne derefter vinder frem:
– Navneforandringer hopper ikke radikalt fra det ene år til det andet – man skal se det over længere tid. For 30 år siden hed alle pigerne Nanna og Julie. Det gør de jo ikke mere. Man kan jo ikke spørge børnene, så det må gerne være lidt specielt, understreger han.
Læs også: Udflytning: Tjek københavnernes nye navne
På spørgsmålet om, hvad tendensen til mere specielle navne skyldes, svarer han, at der tidligere har været en problemstilling i, at forældre valgte navne, ud fra en pulje af ubevidste indtryk de havde fået:
– “Vi syntes bare, at Pernille var sådan et sødt navn, og lige pludselig opdagede vi, at der var fem andre i børnehaven, som hed det”. Det er en klassisk problemstilling, som flere forældrepar har nævnt, fortæller Michael Lerche Nielsen.
Tallene angiver antal døbte/navngivne
Pigenavne:
1. Sofia – 237
2. Alma – 215
3. Freja – 211
Drengenavne:
1. William – 273
2. Lucas – 258
3. Malthe – 236
At vælge navne er ligesom at vælge cola-mærke
Derudover ligger der en enorm brandværdi i at vælge et navn, forklarer forskeren:
– Det er fuldstændig ligesom med et specielt mærke shampoo eller en Coca Cola i stedet for en Pepsi. Navne har en brandværdi.
Læs også: TV: Og hvad er bjørnens navn?
Ifølge Michael Lerche Nielsen ser man forskellige navnetendenser de sociale klasser imellem:
– Har man en lang uddannelse og en høj stilling, ser man, at de oftere får færre børn og får børn sent. Derfor gør de meget ud af at vælge et fint og kulturelt navn.
Ser man tværtimod på dem med en lavere uddannelse og en knap så høj indkomst, er det helt andre ting, der gør sig gældende:
– Det er nogen andre submiljøer. De synes, at det er herrefint at finde et navn fra Game of Thrones eller et eller andet. Man har andre strategier, siger han.
Birte: Alle staver mit navn forkert
Ikke desto mindre tror Michael Lerche Nielsen på, at Hardy og Birthe er navne, som overordnet set kommer til at vinde frem. Det er dog langt fra blandt de populære navne – endnu. De yngre Hardy’er og Birthe’r er nemlig stadig en eksklusiv skare. Der er igennem de sidste tyve år, kun henholdsvis 6 drenge og 13 piger, som er blevet navngivet Hardy og Birthe.
Og der bliver da også kigget en ekstra gang, hvis man som forholdsvist ung hedder Birthe. Det har den 36-årige servicemedarbejder Birte Andersen fra Esbjerg erfaret. Det til trods har hun aldrig været utilfreds med sit navn:
– Jeg har altid været glad for mit navn, for i skolen, på uddannelsen og i mine jobs har det kun været mig, der har heddet Birte. Det synes jeg er lidt specielt.
Hun er dog stødt på én udfordring i forbindelse med navnevalget:
– Der har kun været et problem. Der er ingen som kan stave til Birte, alle staver det med H, Birthe. Så jeg har altid måttet stave mit navn.