Vi er vant til at kunne åbne for vandhanen, så vandet bare strømmer ud. Men vi skal ikke længere tage for givet, at det kolde drikkevand kun er et lille drej på vandhanen væk. For de vandforsyninger, som skal sørge for at føre vandet fra naturen og ud gennem hanen hos danskerne, kan ikke leve op til EU’s nyeste miljøkrav på området.
Vandforsyningerne skal have tilladelse fra kommunerne, før de må indvinde vandet fra naturen. Problemet er, at de gamle tilladelser er udløbet, og at nye tilladelser skal leve op til nye krav fra EU, som handler om de økologiske forhold i danske vandområder. Lige nu kan vandforsyningerne ikke leve op til de krav, og derfor kan vandforsyningerne ikke få nye tilladelser til at indvinde vandet. Derfor skal der udvikles nye værktøjer til vandindvinding, som tager højde for de økologiske forhold. Sådan lyder det fra Eva Bøgh, som er lektor ved afdelingen for Miljødynamik på Roskilde Universitet.
»Det er meget akut, at man har brug for nogle metoder, så man kan få de her vandindvindingstilladelser,« siger hun. Lige nu ved man ikke, præcis hvor man må indvinde vand i fremtiden.
»Og det ved man ikke endnu, fordi vi mangler de mere økologisk relaterede kriterier,« forklarer hun. En sø har først gode økologiske forhold, når den er så tæt på en uberørt tilstand som muligt.
For øjeblikket har mange vandforsyninger fået nogle midlertidige tilladelser, fordi man ikke har værktøjerne til at leve op til EU’s krav. Derfor er det presserende, at vandforsyningerne får nye metoder, så de kan få de nødvendige nye tilladelser, som vil gælde i 30 år frem. Det er vigtigt, at have de langtidsholdbare tilladelser. Det er nemlig for dyrt at vedligeholde og reparere vandforsyningerne, når man ikke ved, hvor man må indvinde vand i fremtiden.
»Og de rør man har nu, de trænger til at blive renoveret,« fortæller Eva Bøgh.
Kriterier er forældede
De vandplaner, der findes i dag, skal sikre, at Danmark kan leve op til EU’s krav om, at alle vandområder skal kategoriseres til ’god tilstand’. Men Eva Bøgh påpeger, at da man lavede de gældende vandplaner, brugte man nogle kriterier, som blev udviklet tilbage i 70’erne, og de er ikke tilstrækkelige.
»De kriterier, der er udviklet tidligere, har været udviklet af ingeniører og har ikke haft nogen som helst relation til biologiske eller økologiske forhold i vandløb. Med de nye krav fra EU er vi nødt til at tage højde for økologi, så der er brug for nogle kriterier med en biologisk relevans,« siger hun.
Gunnar Larsen er geolog ved Naturstyrelsen under Miljøministeriet, og han giver til dels Eva Bøgh ret. Han bekræfter, at der er arbejdet ud fra 30 år gamle kriterier, når det gælder, hvorvidt vandindvinding påvirker vandløb.
»Det var det nyeste på det tidspunkt, da vi begyndte på vandplanerne. Vi tog den nyeste viden, den var så bare 30 år gammel,« siger han, men påpeger, at vandplanerne stadig er holdbare.
Gunnar Larsen pointerer også, at vandplanerne rummer mange facetter, og at det kun er en lille brøkdel af planerne, hvor kriterierne er 30 år gamle. Men samtidig siger han, at det ville være godt, hvis viden på området blev opdateret.
Vandplanerne blev lavet, efter at EU indførte vandrammedirektivet i år 2000. Direktivet skulle være en del af medlemslandenes lovgivning i 2003 og udføres gennem de næste mange år.
En samlet indsats er nødvendig
Eva Bøgh og Gunnar Larsen er enige om, at en samlet arbejdsindsats på området er nødvendig for fremtiden. I sidste uge deltog de begge i Hydrologidag, hvor man netop skulle diskutere den fremtidige vandforvaltning. Eva Bøgh var formand for dagen, og hun lægger vægt på, at der skal skabes en debat mellem en bred vifte af relevante aktører inden for vandindvinding. Gunnar Larsen støtter også den samlede arbejdsindsats.
»Der er altid behov for at forbedre og optimere vandforvaltningen og inddrage mange forskellige relevante aktører. Det er en løbende proces, som aldrig bliver færdig,« siger han.
Læs også: