Foto: Wikimedia Commons
Et egern, et marsvin og et hamster. Stødte du på nogle fejl i denne opremsning? Hvis ikke, så er du langt fra alene. Mange danskere vil nemlig gerne have, at det skal hedde ‘et’ frem for ‘en’ hamster. Simpelthen fordi de synes, at det andet lyder forkert. Det fortæller seniorforsker hos Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen, som har forsket i, hvorfor danskerne har så svært ved at afgøre, om der skal stå ‘en’ eller ‘et’ foran den lille gnaver.
Kun én rigtig mulighed
Selvom danskerne diskuterer, om det hedder ‘en’ eller ‘et’ hamster, er der ingen tvivl om, hvad der er det rigtige, siger Eva Skafte Jensen.
– Der er ingen tvivl om, at det hedder ‘en’ hamster, og så er den ikke længere.
Hun har dog forståelse for, hvorfor mange alligevel påstår det modsatte, eller er usikre på, om der skal sættes ‘en’ eller ‘et’ foran det populære kæledyr. Der er nemlig ingen logik i, hvad der er korrekt.
– Der er ikke nogen naturlig fordeling i hvilke ord, der er intetkøn (ord, man sætter et foran, red.), og hvilke ord, der er fælleskøn (ord, man sætter en foran, red.). Man lærer det simpelthen ord for ord, forklarer Eva Skafte Jensen.
OM ORDENES KØN
- Om der skal stå ‘en’ eller ‘et’ foran et ord afhænger af, om ordet er fælleskøn eller intetkøn.
- Fælleskøn og intetkøn kaldes også -n- og -t-ord.
- Ordet ‘hamster’ er altså et -n-ord, fordi man sætter ‘en’ foran.
- På dansk er der ikke noget system i ordenes grammatiske køn. Man skal derfor vide, om det for eksempel hedder ‘en’ eller ‘et’ hamster for at kunne sige det korrekt.
- Enkelte danske ord har to køn. Det er bl.a. ord som indeks, virus, cirkus, narrativ, helle og studie.
Kilde: Dansk Sprognævn.
Diskuteres på nettet
Eva Skafte Jensen er muligvis den person i Danmark, som ved mest om hamsterdiskussionen. Det begyndte for fem år siden, da hun hentede sin dengang 5-årige datter fra børnehave. Hun spurgte sin datter, om det var rigtigt, at datterens veninde havde fået en hamster, hvortil datteren prompte svarede, at det altså hedder ‘et’ hamster. Datteren insisterede på, at hun havde ret og Eva Skafte Jensen tog fejl, og det vakte sprogforskerens faglige nysgerrighed. Da hun kom hjem, slog hun derfor ‘hamster’ op forskellige steder, for at se hvad der fandtes af viden og diskussioner om emnet.
– Først undersøgte jeg forskellige ordbøger og sprogforummer på nettet, såsom sproget.dk og DSLs hjemmeside (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, red.). Og så lavede jeg nogle brede søgninger på nettet for at finde ud af, hvad der skete der, siger Eva Skafte Jensen.
Det var på de gængse diskussionsforummer, som ikke er besat af sprogvidenskabsfolk, hun fandt diskussionerne om, hvorvidt det hedder ‘en’ eller ‘et’ hamster, og spørgsmålet formåede virkelig at dele vandene.
– Folk tog det meget, meget alvorligt. Jeg var virkelig overrasket, siger Eva Skafte Jensen.
I en af de diskussioner, der dukkede op i hendes søgning, skrev en bruger på det daværende ungdomssite Zabbo.dk:
– Det der lyder bedst er jo selvfølgelig ‘et hamster’. Det er dem, som ikke helt har lært dansk endnu, der kalder det for en hamster. Det rigtige ord er ET hamster.
Efterfølgende skrev Eva Skafte Jensen en artikel om hamsterdiskussionen til Dansk Sprognævns tidsskrift, og de sidste fem år har hun fulgt med i diskussionens udvikling og prøvet at komme med nogle kvalificerede bud på, hvorfor nogle danskere synes, at ‘et’ hamster lyder mest rigtigt.
Børn og unge siger ‘et’
Hvis du synes, at ‘et’ hamster lyder mest korrekt, tilhører du højst sandsynligt den yngre del af befolkningen. Det er nemlig primært børn og unge, som behandler ‘hamster’ som et -t-ord, forklarer Eva Skafte Jensen. Hun har flere mulige forklaringer på dette. Den forklaring, hun hælder mest til, er, at børn og unge sidestiller ordet ‘hamster’ med ordet ‘monster’.
– Ordet ‘monster’ ligner ‘hamster’ i sin opbygning, og for børn især er der rigtig mange monstre i fjernsynet og den slags, og de er alle sammen ret nuttede, fortæller Eva Skafte Jensen.
En anden forklaring kan være, at et andet populært kæledyr, som minder en del om hamsteren, marsvinet, tilhører -t-ordklassen. Det kan friste nogle børn til at tro, at hamsteren også hører til i denne ordklasse.
Selvom mange børn siger ‘et’ hamster, retter størstedelen ind, når de bliver lidt ældre.
– De fleste børn ser ud til at ændre praksis, når de bliver 10-12 år. Så lægger de sig efter det korrekte, som er ‘en’ hamster. Men mange synes, det føles forkert at sige. I hvert fald i begyndelsen. Det strider simpelthen imod deres sprogfornemmelse, siger Eva Skafte Jensen.
Der er da også en del danskere, som bliver ved med at sige ‘et’ hamster, selvom de for længst har udtrådt deres barnesko.
– Efterhånden som børnene bliver ældre, er der nogen der holder fast i det (at sige ‘et’ hamster, red.) og nogen som ikke gør, siger sprogforskeren.
Køn ligger fast
Sprog er en flygtig størrelse, og Dansk Sprognævn opdaterer med jævne mellemrum retskrivningsordbogen, så det, der før var forkert at sige, pludselig bliver korrekt. Det gør de, fordi de har en politik om, at flertallet af danskerne skal være med til at afgøre, hvad der er korrekt dansk.
– Man ser på, hvor stor fordeling der er mellem den ene og den anden form, forklarer Eva Skafte Jensen.
Selvom mange danskere siger ‘et’ hamster, ser hun det ikke som værende sandsynligt, at retskrivningsordbogen vil blive ændret i fremtiden, så der bliver frit valg mellem at sige ‘en’ eller ‘et’ hamster.
– Ordenes køn ligger så fast, at det er meget svært at ændre på det. Jeg tvivler på, at vi vil se de to former ved siden af hinanden som valgfrie i min livstid, siger Eva Skafte Jensen.