For hver kvinde, der tager sit eget liv, er der mindst to mænd, der gør det samme. Mænd med ondt i livet opsøger ikke den hjælp, der kunne stoppe deres beslutning om at begå selvmord. Den humanitære organisation Livslinien skyder til næste år en kampagne i gang, som har til formål at gøre det maskulint at turde bede om hjælp i en presset situation. For hvis man ikke råber op, er det svært at blive reddet.
Svagt at bede om hjælp
»Mænd er underopdagede og underdiagnosticerede og derfor også underbehandlede,« siger Svend Aage Madsen, som er ph.d. og chefpsykolog ved Rigshospitalet.
Og det er et problem, der, ifølge Livslinien, har dybe rødder.
»Vi har et samfundsmæssigt problem, der hedder, at det ikke er okay for mænd at være svage. Det synes hverken deres omverden eller dem selv,« mener kommunikationsansvarlig i Livslinien Kristine Walsh.
Livlinien arbejder på at forebygge selvmord og selvmordsforsøg, og de oplever på første hånd, at mænd har svært ved at bede om hjælp.
»Mænd forbinder det med svaghed at bede om hjælp,« siger hun og påpeger, at mænd oftere lykkes med at slå sig selv ihjel, fordi de vælger mere drastiske metoder, end kvinder gør.
Læs også: Sådan bryder du et dødbringende tabu
Snakker et øre af
Men mænd kan have ligeså meget glæde af fx psykoterapi, som kvinder har, mener Svend Aage Madsen.
»Når han først sidder og synes, at han er tryg i situationen, så snakker mænd også et øre af. Det, som deres koner synes, de aldrig siger et ord om, det har de enormt meget at sige om,« fortæller han.
Udfordringen ligger derfor i at få mænd til at indrømme, at de har det svært.
I 2009 var der 622 personer, der begik selvmord i Danmark. Ud af dem var 477 – omkring tre fjerdedele – mænd. Til sammenligning er to ud af tre, af de personer, der henvender sig til Livslinien for at få hjælp, kvinder. Og det har konsekvenser at holde sine problemer for sig selv.
»For så kan man ikke dele det med nogen, og man bliver ensom. Når man kommer til at stå alene med tunge problemstillinger, bliver de værre,« forklarer Kristine Walsh og påpeger, at det i sidste ende kan starte eller forstærke en depression.
Men når det kommer til at dele deres inderste, er kvinder et skridt foran.
»Mænd søger ikke umiddelbart hjælp, når de har det dårligt, men det er ikke kun rettet mod sundhedsvæsenet. Det er også rettet mod deres partnere eller deres venner« siger Svend Aage Madsen, som også er formand for Selskabet for Mænds Sundhed i Danmark.
Vil bestemme selv
I stedet for at dele deres problemer, tager mange mænd afstand til deres nære, når de ikke har det godt.
»Mænd ser ikke andre, ikke sundhedsvæsen og læge, ikke deres kone og børn, som en ressource, når de har det dårligt, men som en belastning,« forklarer Svend Aage Madsen.
De har et større behov for at bestemme selv, når de modtager behandling for en sygdom, hvad end den er fysisk eller psykisk.
»Mænd vil gøre sygdommen til så lille en del af livet som muligt. De vil ikke være en gigtpatient eller en kræftpatient, men en studerende med gigt eller en præst med kræft,« siger Svend Aage Madsen.
Til sammenligning har kvinder, ifølge chefpsykologen, nemmere ved at give sig hen til behandlingen i den tid, den varer. Og det giver pote i sidste ende.
»Kernen i det er, at kvinder får mere ud af at gøre, som de gør i sundhedsvæsenet,« understreger han.
En sygdom som alle andre
Livslinien så gerne, at det blev mere normalt for især mænd at tale om psykiske problemer. Og selvmordsforsker Esben Agerbo er enig i, at aftabuisering er vejen frem.
»Det at få af-stigmatiseret og få nedbrudt nogle af de tabuer, der er omkring psykisk sygdom, tror jeg faktisk, er noget af det allervigtigste, vi kan gøre overhovedet for at forebygge selvmord,« siger Esben Agerbo, som er lektor ved Aarhus Universitet.
Han understreger, at det kun er en lille brøkdel af de depressionsramte som tyer til selvmord. Men ikke desto mindre er de i en risikogruppe, der ifølge dansk forskning, har 10 gange større sandsynlighed for at begå selvmord, end andre mennesker.
Den landsdækkende kampagne, ”EN AF OS”, som prøver at aftabuisere psykiske sygdomme, skriver på sin hjemmeside, at 85 procent af befolkningen mener, at fysisk sygdom er mere accepteret end psykisk. En holdningsændring i befolkningen er et must i bekæmpelse af selvmord og depression.
»Det er sygdomme ligesom alle andre. Selvfølgelig er det anderledes symptomer, og de påvirker folk på en anden måde end at få cancer. Men det er en sygdom, der eksisterer, og som man kan blive ramt af fuldstændig uforskyldt,« mener Esben Agerbo.