Som i Dolly Partons klassiske ørehænger ‘9 to 5’ møder Johanne Rebsdorf ind kl. 9 på Operations Dagsværks sekretariat i Studiestræde i København. Hun sætter sig på sit kontor, tænder for computeren og tjekker mails, som en garvet kontorrotte. Forskellen fra det normale kontojob er bare, at Johanne Rebsdorf er frivillig og lønningsposen udebliver den første i måneden.
– Hvis jeg fik løn for det, ville jeg lægge arbejdet til side kl 16 og gå hjem. Nu tager jeg ansvar for arbejdet. Det er motiverende og svært at lægge fra sig.
– Så man kan sige, at jeg får løn udbetalt i de kompetencer, jeg får.
Den manglende løn kan, ifølge forsker i frivillighed på SFI Torben Fridberg, være en af årsagerne til, hvorfor mennesker tilmelder sig frivilligt arbejde.
– De fleste mennesker har det jo sådan, at de gerne vil være til nytte og gavn. Det er jo en del af belønningen ved frivilligt arbejde.
Den opfattelse bakker Sanne Sørensen fra Projekt Frivillig, der er en landsdækkende formidler af frivilligt arbejde, op omkring. Hun ser at motivationen ikke kan skjules på en lønningsliste.
– Frivilligt arbejde er jo helt specielt på grund af motivationen. Når der ikke ligger penge bag, er det jo et udtryk for, at det er alle mulige andre ting, der motiverer og ikke bare lønposen.
Et spørgsmål om at hjælpe andre og have det sjovt
Motivationen bag frivilligheden er ifølge Torben Fridberg i høj grad et spørgsmål, om at hjælpe andre og samtidigt have det sjovt.
– To ting er vigtige for frivillige. Det ene er, at formålet ved arbejdet skal være i orden. Det andet er, at det skal være gavnende og sjovt.
I Operation Dagsværks rodede kontorlokaler, er der også plads til smil og grin henover den simrende kaffemaskine, der samler sekretariatets 12 frivillige på kryds og tværs i løbet af dagen. Ifølge Johanne Rebsdorf er formålet dog det vigtigste.
– Altså den grundlæggende motivation er nok at skabe en forskel for andre mennesker. Men udover det er det også sjovt. Så jeg får nok ligeså meget ud af det selv.
Frivillig af eget valg
Johanne Rebsdorf ser blandt sig selv og kolleger, en arbejdsmæssig fordel i at være frivillig.
-Som frivillig tager man mere ansvar, fordi det er noget, du selv har valgt at gøre. Der ligger den store motivation. Ansvar kommer med frivillighed.
Ifølge forskeren ligger der en hel anden relation til arbejdet, når man er frivillig i forhold til at være i et lønnet arbejde, hvor man skal tage ansvar over for arbejdsgiveren.
– Er der en arbejdsgiver, der har kontrol, kan den person bare fyre dig. Det kan man ikke som frivillig. Der er du frivillig af egen vilje og kan gå, hvis du ikke synes, at det er sjovt længere.
Når mennesker mødes
Danmark bliver ofte omtalt som et foreningsland, med foreninger til både skakspilleren og hurtigløberen. Det har ifølge Torben Fridberg, skabt en frivillighedskultur, der er uundværlig for demokratiet.
-Foreningerne er en skole udi, at forskellige folk kan få deres synspunkter til at mødes og arbejde sammen om bestemte formål.
At videreudvikle den foreningskultur er en del af Sanne Sørensens job, som studentermedhjælper i Projekt Frivillig og hun nikker genkendende til Torben Fridbergs analyse
-Frivilligt arbejde er en barrierebryder. Folk mødes på kryds og tværs af aldre og køn og etnicitet. Og vi har i Projekt Frivillig erfaret, at de frivillige oplever et stort fællesskab og samvær med hinanden
Fællesskabet ‘Sekten’
Tilbage på ‘sekten’, som Johanne Rebsdorf kalder sekretariatet, går fællesskabet hånd i hånd med arbejdet.
– Frivillighed har også den konsekvens, at vi netop er frivillige og derfor i højere grad skal værne om hinanden, være sociale og hjælpe til at føle et samvær.
På trods af den manglende løn kan frivilligt arbejde i den grad betale sig, for som Johanne Rebsdorf påpeger, så er det en unik mulighed for at inspirere andre til lignende arbejde