Kødproduktion er en udfordring for miljøet. Årtiers miljøaktivisme har ikke skabt tilstrækkelige resultater, og derfor tager en gruppe miljøforkæmpere nu andre metoder end politisk korrekte flyers og demonstrationer i brug.
Iført slips og hvide skjorter investerer de penge, og yder støtte til start-ups, der vil lave kød uden dyr. De kalder det for clean meats, og sådan vil de overhale den animalske landbrugsindustri indenom.
Man skal ikke frygte at de bliver blændet af deres idealisme. De har øjnene på målet og kortene tæt inde på kroppen
David Pedersen, kampagneleder Kødfri Mandag
– De ser ikke sig selv som veganske firmaer, de ser sig som kødfirmaer, der laver kød af planter. Og der er efterspørgsel, f.eks. er Impossible Foods det fødevarefirma i verden, der modtog flest penge før de havde et produkt, siger David Pedersen, kampagneleder for Kødfri Mandag, et initiativ der sigter på at reducere kødforbrug. Desuden har David netop afleveret speciale på CBS, hvor han har forsket i marketing af kød og kødalternativer.
Læs også: Forskere vil lave kød uden dyr
Selv mener virksomhederne, at de fremstår som en réel trussel mod landbrugsindustrien, og de vil blandt andet producere laboratoriekød på måder, der er billigere og bedre end traditionelt landbrug. De kalder strategien for disruption, et begreb der anvendes om nye teknologier, der overflødiggør gamle teknologier.
– Deres strategi er ikke bare at overtage markedet. De vil ændre markedet. Derfor går de ikke efter veganere og vegetarer. De vil ikke være den nye Tofurkey (vegansk tofu firma, red.). For så har de jo ikke opnået noget, siger David Pedersen.
Virksomhederne spænder vidt. Der er for eksempel New Crop Capital, et venture capital firma, der sprøjter penge ind i forskning og start-ups. For andre handler det simpelthen om netværk og vidensdeling, f.eks. Good Food Institute, en amerikansk NGO.
Dansk ekspert tvivlsom overfor disruption som strategi
Men disruption er måske ikke den bedste strategi for firmaerne, mener den danske disruption-ekspert Lone, som underviser firmaer og organisationer i, hvordan de imødekommer disruption.
– Jeg er tvivlsom overfor, om man kan bruge disruption som en bevidst strategi. Det er ikke et quick fix, man er nødt til at have øjnene på målet, siger hun. Risikoen er altså, at firmaerne satser for meget på deres politiske mål og ikke deres produkter.
Uber blev ikke sat i verden for at disrupte taxaindustrien, det blev sat i verden for at transportere folk
Lone Thier, disruption-ekspert Lonethier.com
Pointen er, at disruption skal drives frem gennem udvikling af produkter, og ikke et ønske om at ændre markedet. Lone Thier bruger samkørselstjenesten Uber til sammenligning.
– Uber blev ikke sat i verden for at disrupte taxaindustrien. Det blev sat i verden for at transportere folk, siger hun. Selvom Lone Thier mener, at firmaerne kan nå langt i deres mål om at hjælpe miljøproblemer, så er det altså den enkelte idé, der skaber disruption, ikke et samlet mål.
Læs også: Taxavognmand om Uber-sag: »Nu lukker jeg min virksomhed«
David Pedersen er dog uenig i den udmelding.
– Man skal ikke frygte at de bliver blændet af deres idealisme. De har øjnene på målet og kortene tæt inde på kroppen, siger han.