Københavns skodproblem

Det er som om, at der kommer flere, for hvert skridt han tager. De små cigaretskodder gemmer sig i hjørner og sprækker, som var det dyr, der søgte væk fra solens stråler. Irritationen anes da også, både på stemmen og gennem de utilfredse panderynker, som Johnny Jensen dog nøjsomt forsøger at skjule, hver gang han hilser på de få morgenfriske beboere på Nørrebro.

– Det er jo vigtigt at hilse på folk og give dem et godt indtryk af vores arbejde, siger Johnny Jensen.

Johnny Jensen arbejder for Københavns Center for Renhold, og selvom han ikke samler så mange skod op fra jorden, som han gjorde engang, irriterer de utallige skod i gadebilledet ham stadig grænseløst.

– Det er uden tvivl det skrald, som vi møder mest, og det giver næsten ingen mening at samle dem op med hånden mere. Det er simpelthen spild af tid, og dagen efter ligger de der alligevel igen, lyder det lettere opgivende fra Johnny Jensen.

Netværksorganisationen ’Hold Danmark Rent’ arbejder for at ændre danskernes holdninger og adfærd i forhold til de miljøproblemer, som vi står over for i dag. Bag organisationen står flere virksomheder, organisationer samt det offentlige Danmark – heriblandt Dansk Retursystem, Friluftrådet og Miljøministeriet.

Ifølge en undersøgelse, som ‘Hold Danmark Rent’ foretog tilbage i maj 2010, bliver der hver dag smidt cirka 9 millioner cigaretskodder på jorden.

Læs også: Voxpop: Grønne fodspor skal stoppe københavneres svineri

Desuden har de stramninger i rygeloven, som trådte i kraft den 12. August 2012 medvirket til, at flere cigaretskod bliver smidt ude foran restauranter, barer, udannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Københavns Kommune optæller løbende affaldet på udvalgte strækninger i København, og ifølge dem er antallet af cigaretskodder steget med 45 procent i hele København siden 2007. Der er altså tale om et stigende problem, som man er nødsaget til at tage seriøst.

To kroner pr. skod

Københavns center for Renhold har flere såkaldte Haku-maskiner, der har monteret en form for sugekop på undersiden, som kan suge det meste op fra gaden. Problemet med cigaretskod i forhold til andet affald er dog, at de små skod kan sætte sig fast i sprækker mellem fliser og brosten. Det betyder, at de store fejemaskiner ikke altid kan opsamle skodderne, hvorfor de må fjernes med håndkraft.

Kim Hjernild er områdechef i Københavns Kommune for Københavns Center for Renhold. De har beregnet, hvor meget det koster kommunen, når skodderne fjernes med håndkraft.

– Vi har beregnet, at hvert stykke affald, som skal samles op af en medarbejder, koster to kroner. Og det er særligt slemt med filtrene på brosten, som vi endda har særligt mange af i partyzonen, hvor der er flere rygere end i gader med ren beboelse, siger Kim Hjernild til Berlingske

Hans udtalelse bakkes op af Anne Holm Hansen, som er direktør for foreningen ’Hold Danmark Rent’. Hun påpeger desuden, at cigaretskodder ikke blot koster samfundet mange penge at samle op, de er også med til at samle endnu mere affald.

– Cigaretskodderne er med til at samle endnu mere affald. For hvis der ligger mange skod, så betyder det pr. erfaring, at folk også smider mange andre ting. Der opstår med andre ord det vi kalder for affaldsarenaer, og der ser vi ofte, at skodderne er det første som ligger der, og så kommer alt det andet efterfølgende, siger Anne Holm Hansen

I ’Hold Danmark Rent’ har de foretaget flere undersøgelser omkring Danmarks affaldsproblemer. Undersøgelserne viser tydeligt, at cigaretskodder er det største problem rent mængdemæssigt.

– Vores undersøgelser ude i kommuner viser, at cigaretskodder er den allerstørste affaldsfraktion. Det er konstant skodder, der topper i mængden og antal af affald lyder det fra Anne Holm Hansen.

Rygernes adfærd skal ændres

For flere rygere er det at skodde smøgen på jorden en vane, som er svær at vende sig af med. Ifølge undersøgelsen som ’Hold Danmark Rent’ udførte i maj 2010, var der 60 procent af hverdagsrygerne, som kunne finde på at smide deres skodder på jorden på offentlige steder. Undersøgelsen viste desuden, at det ofte skyldtes manglen på askebæger i nærheden, at rygerne vælger at smide skodderne på jorden.

Det kræver altså både en adfærdsændring hos rygerne og flere opsatte askebæger, hvis problemet skal minimeres. Men at skabe adfærdsændring hos rygerne, er lettere sagt end gjort.

Bente Halkier er lektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet. Hun har forsket i adfærdsændringer hos forbrugere med særligt udgangspunkt i kampagner. Hun mener, at det er svært at opnå adfærdsændringer hos rygerne, hvis de ikke selv mener, at de har andre valgmuligheder end at smide deres skodder på jorden.

Læs også: Ekspert: Skraldesortering skal være idiotsikkert

– Det kommer an på, hvad det er for nogle rygere, og det kommer an på i hvilke situationer, de rygere befinder sig. Desuden kommer det an på, hvad de har af valgmuligheder, når de står der, og om de overhovedet genkender, at det her er noget, de har en valgmulighed for, siger Bente Halkier

Desuden vil det, ifølge Bente Halkier, være svært at skabe adfærdsændringer hos rygerne, da det er gratis at smide smøgerne på jorden.

– Der vil være en hel del for hvem det ikke betyder noget, og det er gratis at smide det, hvis der ikke er nogen der opdager det, siger hun.

Sine Beuse Fauerby er miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge dem, er der er tale om et generelt opdragelsesproblem hos danskeren i forhold til den måde vi behandler vores affald på. Hun mener, at man allerede fra en tidlig alder bør lære børn, hvordan affaldet bør behandles.

– Ifølge os skal det være en del af undervisningen, at børn skal lære om, hvad det er for et problem vi har med at gøre, hvad det er for ressourcer og hvad der er bæredygtigt – selvfølgelig oversat til børnesprog. Det skal de have ind lige fra starten af, siger Sine Beuse Fauerby

Krager som skraldemænd?

Michella Ulriksen var i 2012 med til at vinde Innovationsprisen for projektet ”Højt på en gren en krage”. Innovationsprisen gives til projekter, som giver løsningsforslag til samfundsmæssige udfordringer. I projektet redegjorde de seks studerende Esben Samuelsen, Katrine Vestergaard, Michella Ulriksen, Milos Facius, Nikolaj Gram og Thomas Dahl for, hvordan man kunne lære Krager at samle cigaretskodder op fra jorden og aflevere dem i en opstillet automat. Når kragen smider skoddet ned i automaten, får den automatisk noget føde.

– Man lærer kragen at samle skod op fra jorden og aflevere dem i maskinen i bytte for føde. Måden man lærer dem det er gennem adfærdstræning i 4 trin. Man lære først én krage det, og så lære den det selv videre til de andre krager, siger Michella Ulriksen, der dog mener, at krager ikke alene kan løse problemet, men at man bør ændre rygernes adfærd.

– Jeg tror, at det er mindst lige så vigtig at forebygge og ændre folks adfærd. Jeg forestiller mig ikke, at krager alene kan løse dette problem, lyder det fra Michella Ulriksen

En anden løsning kunne ifølge Anne Holm Hansen være, at man i kommuner uddelte lommeaskebæger til rygerne. Fordelen ved dem er nemlig, at rygerne kan putte deres cigaretter ned i disse, og genbruge dem senere, i stedet for at smide smøgen på jorden inden de eksempelvis stiger ind i et tog eller en bus. Hun nævner, at tobakfirmaerne eventuelt kunne konstruere cigaretpakkerne på en måde som gjorde, at disse kunne bruges som lommeaskebæger.

– Det ville da være lækkert, hvis der var nogle løsninger, eksempelvis på cigaretpakkerne. Et eller andet som gjorde, at man kunne bruge pakken til at putte skodder i, lyder det fra Anne Holm Hansen

Tilbage på nørrebros gader er Johnny Jensen ved at være færdig med dagens rengøring. Nu skal Haku-maskinerne igang med at suge cigaretskod væk fra fortorv og veje. Og selvom de ikke kan fjerne det hele, er det bedre end ingenting, for som Johnny Jensen selv lidt opgivende siger:

– Når vi går herfra er her jo pænt nok, men når vi kommer igen i morgen, er her lige så beskidt, som da vi startede.

  affald, Cigaretskodder, Innovation, Københavns Kommune, Miljø