Foto: Pixabay
Over en periode på ti år gik sygeplejersken Mads trinvis fra at drikke “lidt oftere end de andre” på gymnasiet til at blive fyret fra det job hvor han stjal den morfin, han var blevet afhængig af.
Undervejs blev for mange fester med for meget sprut til for meget hash, som igen forvandlede sig til først sovepiller og siden morfin, tilsyneladende uden at nogen lagde mærke til det.
– Hverken på studiet eller jobbet var der nogen, der sagde noget eller tog fat i mig, siger Mads i dag om forløbet, der nu ligger flere år tilbage.
Ingen reaktion før arbejdsevnen svigtede
Om de medstuderende, kollegerne og cheferne ikke vidste besked om hans misbrug eller bare vendte det blinde øje til, det ved han faktisk ikke. Under alle omstændigheder var det først, da det påvirkede hans arbejde, at hans problem blev opdaget.
– En dag jeg var mødt på arbejde på et hospital i København, blev jeg vækket ved, at der stod en læge og ruskede mig i skulderen og spurgte, om jeg var okay. Jeg var mødt på arbejde uden at være frisk og udhvilet. Jeg var også påvirket fra dagen før og var faldet i søvn, mens jeg var igang med at afgive en rapport, siger han.
Læs også: Lægeforeningen: Der skal minimumspriser på alkohol
Episoden betød, at Mads blev kaldt til samtale hos ledelsen, der dog ikke gjorde noget for at hjælpe ham ud af problemerne.
– Jeg fik en skriftlig advarsel, og så skete der egentlig ikke mere. Jeg fortalte dem, at jeg røg hash, og så aftalte vi bare, at det ikke skulle gentage sig. Men det var ikke noget, der blev gået rigtigt ind i eller fulgt op på, siger han.
Kollegerne havde ingen redskaber til at hjælpe
Mads skiftede senere arbejde, men til sidst betød hans misbrug, at han begyndte at stjæle morfin fra sit arbejde og blev fyret. Hospitalet, der gav ham en skriftlig advarsel, havde en politik om prøve at fastholde misbrugere, men ud over det oplevede Mads ikke, at nogen af hans arbejdspladser havde en decideret politik om alkohol eller andet misbrug.
– På hospitalet i København tror jeg egentlig, jeg havde nogle kolleger som ville mig det rigtig godt, og som også gerne ville tale med mig, men det kræver jo, at man har nogle brugbare redskaber. Hvis man som arbejdsgiver vil hjælpe sine medarbejdere med at hjælpe hinanden,, så skal man give dem nogle redskaber at gøre godt med, siger han.
Læs også: Drikfældige mænd mister oftere jobbet
Ifølge både organisationen Alkohol og Samfund og fagforeningen 3F er netop en aktiv alkoholpolitik vejen frem, i bekæmpelsen af misbrug og den tilhørende svære samtale på arbejdspladsen.
Mads tog selv initiativ
For Mads vedkommende tog han selv initiativet til at påbegynde den lange rejse ud af sine problemer.
– Jeg tog forbi egen læge og lagde kortene på bordet da jeg havde fået min skriftlige advarsel. Jeg var på det tidspunkt overhoved ikke klar over, at jeg var alkoholiker. Jeg vidste bare, jeg røg hash og tog nogle piller, som ikke var mine, siger han.
Han fortalte bagefter sin familie om situationen, og både forældre og søskende har, på trods af flere tilbagefald tidligt i forløbet, hvoraf et blandt andet førte afskedigelsen fra sygeplejerskejobbet, været med ham hele vejen i kampen for ædruelighed.
Far: Havde slet ikke tænkt tanken
Samtidig med at Mads begav sig ud på dybere og dybere vand arbejdede hans far Jens som SSP-konsulent jævnligt med misbrugere. Alligevel havde han ingen mistanke om sønnens problemer.
– Det er fuldstændig sindssygt. Jeg var leder af det lokale SSP-samarbejde og havde min daglige gang i vores misbrugsteam. Jeg havde rigtig meget kontakt med unge mennesker i alle afskygninger, men jeg havde overhoved ikke set det, siger Jens.
Man kunne måske tro, at en Jens bare ikke ville indse, at sønnen havde problemer, men selv set i bakspejlet kan han ikke pege på signaler, som burde have fået ham til at få mistanke.
– Jeg har på intet tidspunkt tænkt den tanke, at der var noget, der var, som det ikke skulle være. På intet tidspunkt, siger han tydeligt.
Far og søn har stadig et tæt forhold. Mads har været ædru i over ti år, har en kone og to børn og arbejder som sygeplejerske i Hovedstadsområdet.
(Mads og Jens er ikke kildernes rigtige navne. Deres rigtige navne er undladt i artiklen af hensyn til kildernes anonymitet.)