Filmfestival giver indblik i et særligt folk uden nationalstat

3.603 kilometer fra Kurdistans grænser spredes en duft af kurdiske cuisine og lyden af klarinetter og trommer.

Formålet med filmfestivalen står klart for Kedir Yilmaz, som er formand for den kurdiske ungdomsforening, FOKUS-A.

– Der er mange, der ikke kender til Kurdistan, men når de ser de kurdiske spillefilm eller dokumentarer, får man en fornemmelse af den kurdiske oplevelse og et indblik i kurdisk historie.

Copenhagen Kurdish Film Festival er slut for i år, men i traditionen tro vender arrangørerne tilbage igen i 2019. For syvende år i træk har Foreningen For Kurdiske Studerende og Akademikere (FOKUS-A) nemlig afholdt den kurdiske filmfestival i København.

Læs også: Nyt skole- og familieprogram på CPH:DOX er en stor succes

Ekstraordinær opmærksomhed

Ifølge Casper Tybjerg, lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, så er der en klar fordel ved filmfestivaler:

– Når en lokal filmfestival, som den kurdiske filmfestival programsætter en gruppe film ved at pakke det sammen over en weekend, så kan man skabe noget ekstraordinært.

Til trods for, at det kurdiske folk udgør omkring 45 mio. i et område, der strækker sig over seks landegrænser, så er Kurdistan ikke anerkendt af det internationale samfund. Derfor er de heller ikke at finde på de officielle verdenskort.

Det er blot en af de mange årsager til, at de unge frivillige i FOKUS-A gør en dyd ud af filmfestivalen.

– Vi har ikke en skole, en fjernsynskanal eller et land, hvor vi kan lære om den kurdiske kultur. Filmfestivalen er absolut den fedeste måde at fortælle om vores hjemland og kultur på, siger Aslik Amiryan, forkvinde for FOKUS-A.

Kurdistan er mere end et splittet og krigshærget land

Spørger man Kedir Yilmaz og Aslik Amiryan, så fylder den politiske debat det meste, når emnet falder på Kurdistan. Kigger man på deres Facebook-side, er der heftige delinger af protester og demonstrationer blandt andre imod Islamisk Stat og Tyrkiet.

– Mange kender til kurderne efter nedkæmpelsen af Islamisk Stat. Så folk er også blevet nysgerrige på, hvem vi er. Og vi er bare ganske normale mennesker, som også elsker film og musik, siger Aslik Amiryan.

Læs også: CPH:DOX satser på film til børn og unge

Hun mener, at festivalen skal give et mere nuanceret billede af kurderne:

– Jeg kunne godt tænke mig at ændre på tanken om, at vi bare er nogle stakler. Det er vi ikke. Vi er stærke og bærer på en stærk kultur, og det vil jeg gerne vise.

Og derfor er festivalen heller ikke rettet mod ét publikum.

– Festivalen er selvfølgelig ikke kun for folk med kurdiske rødder, alle nationaliteter er velkomne. Det vigtigste er, at vi kan få vores budskab om, at Kurdistan er et land, der rummer en masse gode ting, fortæller Kedir Yilmaz.

Filmfestivalen er for alle

Casper Tybjerg fortæller, at filmfestivaler, der er baseret på etnicitet eller nationalitet, henvender sig til to sæt publikum.

– På den ene side vil festivalen gerne give et indtryk af, hvad der sker i en bestemt kulturel eller national sammenhæng, der retter sig til en befolkningsgruppe, som er ophav til filmen. På den anden side rækker festivalen sig mod et publikum, som ikke nødvendigvis kender til det i forvejen, men som kan give lejlighed til at stifte bekendtskab.

Sådan gjorde vi:Idéen til denne artikel opstod efter at have set Facebook-begivenhedenen: 7th Copenhagen Kurdish Film Festival / 7-11. marts 2018. Journalisten deltog i festivalen den sidste dag, hvor både formand og forkvinde for FOKUS-A blev interviewet. Al kontakt med medielektoren, Casper Tybjerg, har været telefonisk.

  film, filmfestival, Kurdistan